12.11.2012

”Med finansloven er Enhedslisten gået med til, at vi straffer ofrene for krisen i en situation, hvor det går dårligt med økonomien, og mange mister deres job.” Sådan siger professor i statskundskab ved SDU Jon Kvist til RÆSON.

INTERVIEW af Maria Arcel, RÆSONs Danmarks redaktør

LÆS OGSÅ:
– RÆSON spørger de røde: Hvor blå må I blive?

RÆSON: Enhedslisten fik ikke deres ultimative krav om dagpengesystemet med i finansloven. Er det overhovedet blevet en rødere finanslov, end hvis den var lavet med Venstre?
Jon Kvist: Ikke bemærkelsesværdigt. Enhedslisten har sørget for et halvt år med kontanthjælp til dem, som står til at falde ud af dagpengesystemet. Så det er figenbladet, Enhedslisten gemmer sig bag: At det var bedre, at de gik med til finansloven, så de udsatte dagpengemodtagere i det mindste får støtte i et halvt års tid. Det ville de højst sandsynligt ikke have fået, hvis Venstre sad med ved bordet. Men det opfylder jo langt fra de krav, Enhedslisten som udgangspunkt havde stillet.
RÆSON: Johanne Schmidt Nielsen giver udtryk for, at hun langt fra er tilfreds med finansloven – især ikke i forhold til dagpengesystemet. Men at hun alligevel er gået på kompromis for dagpengemodtagernes skyld. Giver det nogen mening i forhold til, at de kun vil få udbetalt kontanthjælp i et halvt år?
Jon Kvist: Enhedslisten har ikke fået ret meget igennem. De har kun fået det halve år igennem, og det er ikke særlig tilfredsstillende. Det er ikke sandsynligt, at det vil ændre voldsomt på verden. Det fingeraftryk Enhedslisten har sat på finansloven er højst lyserødt på en relativ blå baggrund. Den maksimale længde for dagpengeperioden, som træder i kraft fra 1. januar, er stadig to år. Og de har heller ikke fået lempet de krav, der er til genoptjeningen af ydelserne. Med finansloven er Enhedslisten er gået med til, at vi straffer ofrene for krisen i en situation, hvor økonomien går dårligt, og mange mister deres job. De halverer dagpengeperioden i en tid, hvor langtidsledigheden stiger, uden det er folks egen skyld. Og dét er ikke særlig rødt – derfor er det en relativ blå finanslov selv uden venstre.
RÆSON: Hvordan kan Enhedslisten gå med til det?
Jon Kvist: Ja, det er et godt spørgsmål. Men det Enhedslisten siger er jo, at hvis de ikke var gået med til det, ville dagpengemodtagerne stå til at få 0 kroner i stedet for det halve år, de nu har fået fra januar.


Danmark stort set alene om at straffe ofrene for krisen

RÆSON: Hvorfor er finansloven blevet så blå, som du siger?
Jon Kvist: Det ser også lidt pudsigt ud, når man for eksempel sammenligner med resten af Europa. I mange andre lande skær man på andre ydelser – i høj grad på alderspensionerne. Man har nogle relativt generøse pensionsordninger, som man så er begyndt at skære i. Samtidig gør man det sværere at komme på pension. Man forlanger altså, at folk skal arbejde en større del af deres liv. Det er det, vi til dels har gjort med tilbagetrækningsreformen, hvor vi ændrer folkepensionsalderen fra 65 til 67 år – men den metode, bruger de meget mere i de andre lande. Vi står næsten alene med i stedet at stramme over for ofrene for krisen. Og så virker det ekstra underligt, når vi har en socialdemokratisk ledelse – en socialistisk kollisionsregering – og så oven i købet med støtte fra Enhedslisten. Det er med andre ord: bemærkelsesværdigt.
RÆSON: Hvorfor vælger Danmark ”at straffe ofrene for krisen”?
Jon Kvist: Fordi De Radikale er verdensmestre i at sælge deres politik. Men det er stadig svært at forstå, at vi nu står med en så blå finanslov.


Status quo finanslov

RÆSON: Er det halve år med kontanthjælp den eneste forskel på en finanslov med henholdsvis Venstre og Enhedslisten?
Jon Kvist: Det er svært at sige, men det er den væsentligste forskel. Der er selvfølgelig også andre dele i finansloven, hvor man kan se en forskel. For eksempel tandlægetiltag, som ændres sådan, at de dårligst stillede – kontanthjælpsmodtagerne – vil få bedre råd til at få lavet deres tænder. Derudover er der alle mulige former for fleksjobambassadører og andre tiltag, som altsammen har til hensigt at skabe en mere socialt afbalanceret profil, end man kunne forvente, at Venstre ville gå med til. Men der er ikke de store bemærkelsesværdige forskelle.
RÆSON: Så kan man sige, at det er en lidt vag finanslov i forhold til markante eller bemærkelsesværdige ændringer?
Jon Kvist: Ja, det kan man sagtens sige. Det er mere en status quo finanslov med nogle få justeringer. Den kontekst, man er i, er anderledes i dag end dengang, man blev enige om mange af forandringerne, man ser i finansloven nu. Altså dengang man blev enige om at reducere dagpengeperioden, havde man en forventning om, at krisen ville være lettet på det her tidspunkt – men det er den ikke. Alligevel holder man fast i at halvere den og straffe ofrene. Det kan undre, når man ser på det ude fra.
RÆSON: Hvad er det væsentligste problem, som finansloven ikke løser?
Jon Kvist: Den løser ikke det problem, vi har omkring ledighed. Den udskyder de problemer, som en del mennesker vil få med langtidsledighed. Altså defineret som dem, der har over to år. Den udskyder deres problemer i et halvt års tid, og så skal man hen over foråret diskutere, om man kan finde på nogle varige løsninger for dem.


Maria Arcel (f. 1990) er RÆSONs Danmarksredaktør. Hun studerer journalistik på Syddansk Universitet.