22.12.2014

”Hvis DF bliver større end Venstre, så vil der ligge en pres på ham om at gå med i en regering, og det har han ikke lyst til. DF’s vælgere er meget anti-elite, anti-bonede gulve og anti-establishment. Hvis de pludselig køre rundt i ministerbiler og taler ministersprog, så kan der godt være mange vælgere, som vender sig imod dem.”

Interview med Bent Winther af Alexander Brun

Hvordan er situationen i regeringen?
Mellem de to regeringspartier er der kommet lidt mere harmoni, efter Magrethe Vestager er blevet EU-kommissær, og Morten Østergaard er blevet formand for De Radikale. Han har tydeligvis nogle tættere relationer til toppen i Socialdemokratiet. Til gengæld er han også uprøvet på den post. Det betyder, at han nogle gange har været lidt for hurtigt ude med nogle meldinger, som man har haft svært ved at se, om de har været et tilsigtet forsøg på at skabe lidt kant eller om det har været et uheld. De to partier er ser ud, som om de vil holde sammen til næste valg, og gøre meget ud af dét. Men der er nogle områder, der skiller dem, som vi vil se stadig mere tydeligt frem mod valget: 1) dagpenge og overførselsindkomster, 2) udlændingeområdet, hvor de står på to forskellige spor. Stemningen er ikke god på den måde, at de kan se, det er op ad bakke. Jo længere vi kommer frem mod valget, jo mere panik vil vi også se i nogle af geledderne, fordi de pludselig kan se, at det er deres eget mandat, der kan være ved at ryge. S står til at tabe, og De Radikale står heller ikke til at få et supergodt valg, i forhold til hvad de fik sidst. Det sætter sine spor. Der skal flyttes rigtig mange stemmer før det kan lykkes, og det er svært at se, at det skulle kunne lade sig gøre. Det røde flertal røg allerede kort tid efter sidste valg. Der har været nogle enkelte målinger, hvor Lars Løkke Rasmussen har været ude i tovene på grund af den ene eller den anden sag. Her har rød blok været oppe i nærheden af 50% og måske lidt over, men ellers har man ligget konsekvent under valgresultatet. Det er svært at se, hvad der skulle til for at trække den røde blok op til en valgsejr.

Jo længere vi kommer frem mod valget, jo mere panik vil vi også se i nogle af geledderne, fordi medlemmer pludselig kan se, at det er deres eget mandat, der kan være ved at ryge – om Socialdemokraterne
____________________

 

Hvor alvorlig kan Eritrea-sagen blive for regeringen?
Sagen er ikke særligt alvorlig, med mindre der kommer nye belastende ting frem. Af to grunde: 1) Det er ikke dokumenteret, at der har været politisk indblanding, og skulle der komme nye anklager vil de formentlig kunne tørres af på Karen Hækkerup. 2) Det er svært at forestille sig den borgerlige fløj køre stormløb mod regeringen, hvor den angiveligt skulle have arbejdet for færre asylsøgere til Danmark.

Hvordan er situationen i oppositionen?
Det er en lidt anden sag. Der kan man med stor sandsynlighed regne med, at man vinder valget, og at Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister – det tegner det hvert fald til.
Spørgsmålet er, hvilken regering han skal danne. Det gør man sig mange overvejelser om. I nogle målinger ser det ud til, at Dansk Folkeparti og Venstre bliver omtrent lige store, og i nogle er DF endda større end Venstre. Hvad gør man, hvis det bliver valgresultatet? Vil det lægge yderligere pres på DF for at gå med i en regering? Jeg tror Venstre gerne ser at DF kommer med i en regering, men jeg tror at Kristian Thulesen Dahl og DF helst vil stå uden for. Man frygter det samme, som skete med SF i den nuværende regering – altså at man bliver klemt, at man skal gå for meget på kompromis, og at DF’s vælgere vil råbe ’løftebrud’, hvis man går ind i en regering og får en masse ansvar. Jeg tror, at DF vil holde sig ude af en regering.
Der er også en dark horse, som er den her folkeafstemning, både regeringen og ja-partierne har bundet sig til – dvs. alle partier undtaget Enhedslisten, LA og DF. Aftalen forpligter den kommende regering til at afholde en folkeafstemning inden marts 2016. Hvis der kommer en VO-regering, risikerer man at det ene parti argumenterer for et JA og det andet for et NEJ. Det er en meget uheldig situation, og derfor er der mange ting, der peger på en V-regering alene. Så er der de to andre partier – Konservative og Liberal Alliance. Hvis Lars Løkke får dem med i regering, så bliver det endnu svære at forhandle – både hen over midten, men også med DF. Derfor vil mit gæt være, at det ender med en V-regering, selvom det godt kan være, vi skal rundt om mange andre muligheder først.

Hvad er sandsynligheden for at De Konservative kommer med i regering denne gang?
Problemet med De Konservative er, at de sidste gang fik et meget dårligt valgresultat, og nu står de til at få endnu et. Men vi risikerer at få et Konservativt Folkeparti, som er meget lille, og som i en regering vil blive meget klemt. K har brug for en tid, hvor de kan markere sig over for Venstre. Det vil de kunne gøre i en borgerlig opposition. Liberal Alliance har lidt de samme problemer med hensyn til EU-politikken, og bl.a. også på skatteområdet og nedskæringer i den offentlige sektor – altså områder, hvor de ligger langt fra Venstre. Så det regeringssamarbejde tror jeg heller ikke på.

Ville Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kunne arbejde sammen om den økonomiske politik?
Lige nu er det er de to partier, der står længst væk fra i hinanden i folketinget. Det kan godt være det ser anderledes ud efter et valg, men lige nu står de meget langt fra hinanden. I valgkampen vil man kunne se den splittelse. I rød blok vil man gøre utroligt meget for at udstille den splittelse -”Prøv og hør her, kære vælgere. Det I får, er det, vi sidste år kaldte for Dalton-brødrene, altså nogle partier, der går og skændes hele tiden”. Det er klart, at det bliver en del af valgkampen, om de fire partier overhovedet kan finde ud af noget sammen. De har gjort en del for at vise, hvor de står sammen – bl.a. skrevet nogle fælles kronikker og debatindlæg over det seneste år. De gør meget for at vise de står sammen, og vi vil også se endnu mere af den slags fremover.

Hvad er virkeligheden så?
Virkeligheden ser altid meget anderledes ud efter et valg. Når vælgerne har stemt, og man sidder der og skal danne regering, så begynder man pludselig at bøje sig i en anden retning mod noget, som man ikke troede var muligt. Så selvom man i dag er uenige om rigtig mange ting, og partierne prøver at profilere sig i forskellige retninger, så er det ikke det samme som at sige, man ikke kan nikke til et regeringsgrundlag. Dem, som måske får det sværest, er DF og Kristian Thulesen Dahl. Fordi han så åbenlyst har flirtet med Socialdemokraterne, og gør det jævnligt. Han lægger op til, at man skal lave et samarbejde omkring dagpenge og størrelsen på den offentlige sektor. Han har desuden sagt, at han er klar til at gøre det efter et valg for at presse Venstre i den rigtige retning. Det er en position, som kan gå hen og blive meget farlig for Lars Løkke Rasmussen, og som også kan blive vanskelig rent parlamentarisk – hvis man skal læne sig op af den røde blok.

Dem, som måske får det sværest, er DF og Kristian Thulesen Dahl. Fordi han så åbenlyst har flirtet med Socialdemokraterne
____________________

 

Hvad kommer de forskellige partier til at slå på, ved det kommende valg?
Socialdemokratiet: De ved godt, det kan ende med, at de må aflevere regeringsmagten, men selvfølgelig har de et håb om, at der sker noget overraskende, og de får vind i sejlene. De vil slå på at de har gennemført en masse reformer – de har fået Danmark ud af krisen og på ret køl. De vil sige, at man ikke skal eksperimentere med det, som blå blok står for, altså nulvækst i den offentlige sektor og andre grimme ting. Det håb, de har, er, at økonomien står så stærkt på det tidspunkt, der er valg, så vælgerne kan se, at S og R har gjort det godt. Derudover håber de, at vælgerne kan se, man allerede har fået økonomien på ret køl, man har fået en stærk økonomi, og at man samtidigt har bevaret velfærdsstaten og ikke barberet den ned.
Det Radikale Venstre: De vil slå på lidt af det samme – nemlig økonomien. De vil sige, at det er dem, som trækker Socialdemokraterne i retning mod at være ansvarlige og reformvenlige. De vil desuden slå på, at vi skal videre med de økonomiske reformer, og endda komme endnu et skridt videre med at reformere velfærdssystemet i Danmark. De vil også prøve at komme på banen med udlændingepolitikken, som vi forventer bliver et stort tema. Her vil De Radikale ligge noget længere mod venstre og en signalere en mere human udlændingepolitik.
Enhedslisten: Enhedslisten vil slå på, at dagpengereformen fra 2010 skal rulles tilbage, og at man skal genindføre en 4-årig dagpengeperiode. De vil slå på, at Danmark er blevet et meget ulige, usolidarisk og asocialt samfund, som man skal rette op på. De vil tvinge en evt. ny rød regering til at gå i den retning. De vil også køre på udlændingepolitikken og det inhumane i ikke at give udlændinge på midlertidigt ophold ret til familiesammenføring – nogle af de stramninger. som den nuværende regering lige har gennemført. Det vil de gå hårdt i mod.
Socialistisk Folkeparti: Det vil være lidt af det samme som Enhedslisten, i hvert fald vedrørende dagpengene. De vil også køre meget på den offentlige sektor – Mange af deres vælgere er ansat i, og de vil derfor fremhæve nogle af de resultater, man opnåede med den seneste finanslov, med flere pædagoger i daginstitutionerne, osv. De vil have en rød/grøn- profil. Så vil de få spørgsmålet, om de skal i regering igen? Det vil de selvfølgelig på en eller anden måde gerne, men det er ikke sikkert, at det er realistisk.
Venstre: Venstre vil gå til valg på, at der er brug for en ny kurs for Danmark, og at den nuværende regering på det økonomiske område ikke har formået at styrke væksten men har påført danskerne en masse afgifter, som hæmmer fremgangen hos erhvervslivet. Det kan godt være, at det går godt på nogle områder; beskæftigelse, huspriser, osv. Men det, som er altafgørende for dansk økonomi, er den økonomiske vækst, og der går det af Pommern til. Det vil V beskylde regeringen for at være skyld i. De vil pege på, at det er vigtigt at komme videre i reformsporet, og de vil lette byrderne for erhvervslivet, så vi kan konkurrere bedre. Så vil de køre hårdt på udlændingepolitikken, hvor de vil fremhæve de mange lempelser, som de mener regeringen har gennemført. De vil sige, at det er lempelserne, som er skyld i, at antallet af asylsøgere i Danmark stiger – og hvis Venstre kommer til magten, så vil der ske nye stramninger. Til sidst vil man genindføre starthjælpen og loft på kontanthjælpen.
Det Konservative Folkeparti: K ser ud, som om de vil køre meget på skattepolitikken. De vil lette skatterne, bl.a. topskatterne, og tale erhvervslivets sag. De har nogle spørgsmål omkring folkeskolen, hvor de var i mod lektiecafeer og kulturpolitisk har de været ude og forsøge at redde DR’s Underholdningsorkester. Men skattespørgsmålet bliver det helt store – at de vil lempe personskatterne og lempe erhvervsskatten.
Liberal Alliance: Det vil være omstilling af den offentlige sektor, lempelse af skatter og afgifter. Der skal være større frihed for den enkelte. Det vil de gøre ved at fjerne nogle af de regler, der findes for almindelig formynderi, som f.eks. rygeforbud. De vil køre på en meget liberal bane, hvor de kan tillade sig at gå ret langt.
Dansk Folkeparti: DF vil køre benhårdt på udlændingepolitikken, og på de lempelser, der er. De vil snakke om hvor meget det koster det danske samfund, at vi får så mange udlændinge til Danmark. De vil formentlig også køre EU-politikken frem som det store spøgelse, der gør, at vi ikke selv kan bestemme i Danmark, men at Bruxelles bestemmer mere og mere. De vil fremhæve behovet for mere grænsekontrol, man vil styrke politiet – og spørge: hvorfor kan man ikke gøre det her, når man kan i andre lande? Det vil i det hele taget blive en national dagsorden, der vil fremhæve den danske værdier.

Hvad tror du der er Kristian Thulesen Dahls største ønske, for hvad der skal ske efter valget?
Hans største ønske er, at han bliver mindre end Venstre. Det er forstået på den måde, at hvis DF bliver større end Venstre, så vil der ligge en pres på ham om at gå med i en regering, og det har han ikke lyst til.

Tror du de har plan for, om de skal gå i regering eller ej?
Jeg tror ikke der ligger en plan. Man venter og ser resultatet, men selvfølgelig har de gjort sig nogle overvejelser om de forskellige scenarier. Der ligger ikke noget 100% fast – andet end der virkelig skal meget til, før man går ind i en regering, fordi man først og fremmest kan se en masse problemer med det. Der er en masse negative problemstillinger og dilemmaer, man kommer til at stå i, i forhold til hvad man tidligere har haft med at gøre. Man skal også tænke på, at DF’s vælgere er meget anti-elite, anti-bonede gulve og anti-establishment. Hvis de pludselig køre rundt i ministerbiler og taler ministersprog, så kan der godt være mange vælgere, som vender sig imod dem.

Hvad har det betydet for Socialdemokratiet at Helle Thorning-Schmidt har stået i spidsen for dem?
Hun kom til i en magtkamp mellem højre- og venstrefløjen i partiet mod Frank Jensen, som hun vandt. Hun har siden ført en ret konsekvent højre-socialdemokratisk kurs, når det gælder den økonomiske, udlændinge- og retspolitikken, og reformerne. Det kom til at stå i modstrid med den plan, som man forud for sidste valg lagde med SF – Fair Forandring og Fair Løsning. De to planer lagde man med røde venstreorienterede elementer i det, bl.a. Millionærskatten og Betalingsringen, som man efterfølgende var nødt til at skrotte. Hun er kommet i modsætning til mange af sine vælgere, fordi hun gik til valg på en politik, som viste sig ikke at holde. Fordi hun gik i regering med De Radikale, som stod fast på nogle andre ting, da man skulle forhandle regeringsgrundlag. Til gengæld har hun været en stærk figur og god til at holde fast. Hun har en stålfasthed, hun er teflonbelagt, der er mange ting, som preller af på hende. Selvom skulle tro, at hun har været ude i nogle store kriser, så har hun overvundet mange af dem. Så har hun formået at samle partiet, på trods af de splittelser ,der har været, hvert fald indtil videre. Det er ikke til at vide, hvad der sker efter et valg – om splittelserne så bryder ud i lys lue. Hun har også haft en lidt hård kurs over for dissidenter, og på den måde formået at holde sammen på linjerne. Det største problem, hun har været ude ,er at hun har fået alle beskyldningerne om løftebrud på sig. Rigtig mange vælgere er blevet skuffet over den politik hun gik til valg på, sammen med Villy Søvndal, ikke er den man gennemførte med De Radikale i stedet. Det er hendes helt store svaghed.

Man har kunnet holde gemytterne nede inden et valg, men hvad sker der så efter valget, uanset om Lars Løkke vinder eller ej? – om Venstre
____________________

 

Hvad har Lars Løkke Rasmussen formandskab betyder for Venstre?
Først og fremmest har han genvundet et flertal i meningsmålingerne, og han har demonstreret et stærkt lederskab af Venstre. Så har han været kastet ud i nogle personsager omkring sine rejser og tøjforbrug, som tydeligt har svækket ham og partiet, i de perioder det har stået på – og også permanent. De lå omkring 30%, nu ligger de omkring 20%. Så det er helt klart, at de sager, han har været ude i, har svækket ham, men han er kommet tilbage. Han insisterer på at køre partiet frem til valget. Det har vist sig i forbindelse med den krise, der var i foråret, at det findes nogle fløje i partiet – en omkring Kristian Jensen og en omkring Lars Løkke, som har fået noget medvind. Det kommer til at betyde meget for partiet. Man har kunnet holde gemytterne nede inden et valg, men hvad sker der så efter valget, uanset om Lars Løkke vinder eller ej? Vil den konflikt bryde ud igen? Der har vist sig at være nogle interne uenigheder omkring udlændingepolitikken og andet. Men der er ingen tvivl om, at Løkke Rasmussen er en stærk karismatisk leder, der er fantastisk i debatter. Han er nede i sit stof, og han er med i detaljen. Desuden er han stratetisk rigtigt velfungerende, og nu står han til at genvinde statsministerposten. Det er ikke så mange, det sker for.

Det er tydeligt at dansk politik er rykket over i en mere blå og borgerlig retning, når man ser på det bredt
____________________

 

Hvordan synes du dansk politik har forandret sig siden valget i 2011?
Et område, man kan pege på, er alle de skandalesager, der har været. Det har præget de sidste tre år, at vi får diskussioner omkring Thornings skattesag, omkring Morten Bødskov, Annette Vilhelmsen, osv. Det har sat meget af dagsordenen, at der har kørt disse sager omkring ministre og andre, ikke at forglemme Lars Løkke. Det har været fire år, der har været præget af krisepolitik. Man har gennemført en række reformer, som man tidligere ikke har troet var muligt, bl.a. af kontanthjælpen, dagpengene, skattesystemet, osv. Det er tydeligt at dansk politik er rykket over i en mere blå og borgerlig retning, når man ser på det bredt. ■

Bent Winther er politisk redaktør på Berlingske, redaktør af Politiko og chef for den politiske redaktion. Tidl. medredaktør på dagbladet Information og redaktør af Ugebrevet A4. Alexander Brun (f. 1992) har tidligere studeret på Søværnets Officersskole og læser nu journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er vært på netradioprogrammet Verdensmændene og en del af holdet bag Medie- og Journalisthøjskolens eget tv program “Coming Up”. ILLUSTRATION: Venstres landsmøde 2014 [foto: Venstre]