Henrik Dahl: Politikerne vil ikke tale om de dysfunktionelle dele af den offentlige sektor

Henrik Dahl: Politikerne vil ikke tale om de dysfunktionelle dele af den offentlige sektor

14.01.2014

.

KORT SAGT. RÆSONs chefredaktion interviewer politikere m.fl. om tidens væsentligste spørgsmål.

1. Klima. Ja eller nej: Vil menneskeheden indenfor de næste 10 år få bremset den globale opvarmning?
HENRIK DAHL: Nej. Men forhåbentlig vil man være kommet længere i retning af kosteffektiv/rationel tilpasning til det ændrede klima.
Du skriver ‘nej’, menneskeheden vil ikke få bremset den globale opvarmning; hvad bliver konsekvenserne?
HENRIK DAHL: At opvarmningen fortsætter – bare i den lave ende af det spænd, der hele tiden har været forudset. “Jokeren” lige nu er havvandet, så vidt, jeg forstår – at det har absorberet mere varme, end man umiddelbart havde forestillet sig (stadig – hvis jeg har forstået det rigtigt – vil den varme blive frigivet før eller siden).

2. Im. Er Im-sagen et eksempel på at i) pressen udfylder sin funktion ved at afdække samfundsproblemer som politikerne samvittighedsfuldt adresserer eller at ii) politikerne idag laver lovgivning efter enkeltsager, for at kunne se handlekraftige ud i medierne?

HENRIK DAHL: Lidt af begge dele (selvom jeg erkender, at dette er et meget kedeligt svar). 2013 var i og for sig et flot år for pressen, hvor den afdækkede flere, meget uheldige sager (fx forholdene i PET). 2013 var også et år, hvor der blev lavet langsigtede reformer. Samtidig var der så alle enkelt- og hovsa-sagerne, der nok bare svarer til regnbyger om sommeren. Altså noget, de færreste kan lide, men som altid sker.

3. Skandalekabale. Har de sidste måneders skandaler efter din mening styrket et eller flere af følgende argumenter:
– embedsmændene er blevet for optagede af hvordan deres ministerium ser ud i medierne
– besparelserne på centraladministration fører til flere fejl i embedsværket (jf. Mogens Lykketoft)
– ministrene har for ringe kvalifikationer (jf. Søren Pind)
– flere topembedsmænd bør udnævnes politisk (jf. diverse)

HENRIK DAHL: Jeg er ikke tilstrækkeligt inde i de konkrete forløb til at give et fornuftigt, generelt svar. Tager man sagerne én for én, så skyldes Zornig-sagen Anette Vilhelmsens personlige inkompetence, mens Friis Bach-sagen skyldes embedsværkets inkompetence. Solcellesagen og Christianiasagen er mere spegede. Men det er klart, at jo mere kompleks selve den politiske substans er, jo stærkere kommer embedsværket til at stå.

4. Aviskrisen. Læsene flygter, viser helt nye tal. I RÆSON konstaterede David Trads i december: Det er slut med papiravisen om 10 år. Får han ret?
HENRIK DAHL: Nej.

5. 2014. Hvilket emne vil de danske politikere og medier helt sikkert give for lidt opmærksomhed i 2014?
HENRIK DAHL: Ingen vil tage bladet fra munden og tale om de dele af den offentlige forvaltning (og den offentlige sektor i almindelighed), der er decideret dysfunktionelle. I stedet vil man tale om dem, som om alt principielt er i orden, og der bare er nogle mindre hensigtsmæssige ting, der skal rettes op på.
Hvilke dele af den offentlige forvaltning/sektor mener du, der er mest grund til at kigge på?
HENRIK DAHL: Der kan ikke herske tvivl om, at DSB er en dysfunktionel organisation. Der kan heller ikke – efter Berlingskes nylige serie – være tvivl om, at der er noget dysfunktionelt ved den administrative ophævelse af boligens ukrænkelighed, der hele tiden finder sted. Meget tyder også på, at jobcentrene stort set ikke skaber job. Og så er der alt projektmageriet, der heller ikke ser ud til at have de helt store, varige konsekvenser. ■