John Dyrby Paulsen: Konflikten i Irak kan løses, hvis Maliki reelt inddrager sunnierne og slår ISIS ned

John Dyrby Paulsen: Konflikten i Irak kan løses, hvis Maliki reelt inddrager sunnierne og slår ISIS ned

20.06.2014

.

“Indtil videre er konflikterne ofte mere lokale og nationale, end de er regionale. Konflikten i Irak kan løses, hvis Maliki reelt inddrager sunnierne og slår ISIS ned. Konflikten i Syrien kan løses, hvis Iran og Saudi Arabien samt USA kan blive enige om en politisk løsning på en magtdeling i Syrien”

1. Ja eller nej: Vil næsten enhver form for vestlig militær indgriben i Irak og/eller Syrien forværre situationen?
JOHN DYRBY PAULSEN: I Syrien er det desværre svært at forestille sig, at situationen kan blive meget værre, spørgsmålet er derfor om man kan gøre noget for at konflikten får en ende; og man kan ikke udelukke, at en militær indgriben vil forlænge konflikten, men heller ikke det modsatte. Svaret på det noget forsimplede spørgsmål er derfor ”nej”.

2. Har Obamas forsøg på en lavere amerikansk profil i Mellemøsten (fx Syrien) reduceret eller forøget risikoen for at konflikterne på sigt rammer vesten?
JOHN DYRBY PAULSEN: risikoen er nok reduceret, men den er ikke elimineret. Ekstremistiske grupper opfatter jo stadig Vesten som ”den fjerne fjende” og mener tilsyneladende at enhver form for støtte til de lokale magthavere eller vestlige baser på ”muslimsk jord” legitimerer angreb (terrorisme) mod Vesten. Den største risiko er, at internationale terrororganisationer får adgang til træningslejre, som vi så det i Afghanistan under Taliban. Hvis det sker, vil risikoen for terroranslag i Vesten øges betydeligt. Når det er sagt, synes jeg dog afgjort, at Obamas indgangsvinkel er betydeligt bedre end den holdning, man findes hos visse politikere – også hos enkelte danske politikere – om, at det eneste svar på udfordringer stort set altid er at gå i krig.

3. Den åbenlyse frygt i Washington har siden 2001 været, at der opstår områder i fx Syrien, Irak og Afghanistan, hvor terrorister (eller deres sympatisører) kan operere uhindret – og derfra true også vestlige lande. Er det en reel risiko? Kan vi leve med den?
JOHN DYRBY PAULSEN: Udviklingen er så uforudsigelig, at det bestemt er en risiko. For nuværende er risikoen for at det sker, og dermed truslen mod vestlige lande, begrænset. Men netop fordi situationen er så uforudsigelig, skal vi være klar på, at det kan blive nødvendigt at engagere sig på den ene eller anden måde – og her taler jeg IKKE om indsættelse af landtropper. I grænselandet mellem Afghanistan og Pakistan, i Yemen og Somalia har vi jo set forskellige modeller, der har været med til at inddæmme truslen fra terrorgrupper.

4. “This is not solely, or even primarily, a military challenge. […] This should be a wake-up call. Iraq’s leaders have to demonstrate a willingness to make hard decisions and compromises on behalf of the Iraqi people in order to bring the country together” Præsident Obama 13. juni. Kunne Maliki – ved langt tidligere at have samarbejdet med sunnimuslimerne og kurderne – faktisk have sikret Irak mod en udvikling som den, der finder sted i disse dage?
JOHN DYRBY PAULSEN: Absolut enig. Det er den gennemgribende undertrykkelse og diskrimination, som har gjort Maliki-regeringen illegitim i mange sunni-muslimernes øjne. Og det er formentlig også forklaringen på den meste bekymrende udvikling i Irak de seneste uger, nemlig at den irakiske hær nedlagde våbnene uden større sværdslag ved Mosul, og at ISIS tilsyneladende kan rekruttere nye soldater i de områder, de indtager. Og så er situationen i øvrigt også et resultat af den elendige håndtering af besættelsen af Irak, som fulgte efter indtagelsen af Baghdad.

5. “Jeg tror, at amerikanerne i dag er begyndt at indse, at af alle dårlige løsninger i Syrien, så er et samarbejde med alawitterne (shiamuslimsk sekt, der bakker op om Bashar al-Assad, red.) det mindste onde, og så må man altså sluge Assad og skylle godt efter. Han er nødvendig for at bekæmpe de radikale muslimer” sagde Herbert Pundik i RÆSON i februar. Bør vesten tage til efterretning, at Assad-regimet bliver siddende – og gå efter en forhandlet løsning mellem regeringen og oprørerne?
JOHN DYRBY PAULSEN: En forhandlet løsning er altid bedst. Set i lyset af hvor lang tid krigen har stået på, og at hhv. Saudi Arabien og Iran tilsyneladende ikke vil opgive deres engagement i landet og de voldsomme civile ofre, som konflikten har krævet, bliver vi nød til at være åbne for en forhandlet løsning, der involverer Assad. Til gengæld tror jeg, at oprørsgrupperne vil have mere end svært ved at acceptere, at Assad bliver siddende. Men måske kan de sluge, at regimet bag ham får en fremtrædende plads i en samlet regering, som led i en fredsløsning. Spørgsmålet er så om Iran er villige til at ofre Assad for fortsat at bruge Syrien og Libanon (Hizbollah) i deres egen politiske interessevaretagelse (specielt overfor Israel).

6. Er det – også i lyset af udviklingen i fx Egypten – overordnet nødvendigt at indse, at demokratiet ikke kommer til Mellemøsten nu, og at Vesten derfor kommer til at alliere sig også med ikke-demokrater?
JOHN DYRBY PAULSEN: Det er for tidligt at blive alt for pessimistisk på de spirende demokratiske kræfters vegne. For det første ser vi fremskridt i Tunesien, og der er tydelige folkelige krav om medbestemmelse i bl.a. Bahrain og Iran. Og for det andet tager demokrati tid, se bare på vores egen udvikling i Danmark. Det betyder dog omvendt også, at vi fortsat kommer til at samarbejde med ikke-demokrater, fx om at bekæmpe islamisk ekstremisme; og som i andre af livet forhold er det jo sådan, at hvis man ikke kan få den man helst vil samarbejde med, så må man nogle gange samarbejde med den, man kan få.

7. Hvilke lektier har du og dit parti draget af krigene i Irak og Afghanistan?
JOHN DYRBY PAULSEN: Det er let at vinde krigen, men meget svært at vinde freden. Derfor er det ikke nok at have en exit strategi for de militære styrker, men også en langsigtet exit-plan for ”nation building” på mange niveauer, herunder et strategisk samarbejde om udviklingsbistanden og udvikling af demokratiske traditioner. Det står for mig temmelig klart, at Vesten i Irak gik både ind og ud alt for tidligt.

8. I november skrev Lars Erslev Andersen i RÆSON: “Borgerkrigen i Syrien, konflikterne i Irak og den ganske ustabile situation i Libanon og til dels Jordan truer med at åbne hele denne region for sekteriske konflikter på kryds og tværs, der endegyldigt kan omkalfatre grundlaget for regionens nuværende statssystem”. Er det det, vi ser nu?
JOHN DYRBY PAULSEN:Lars har helt ret, og det handler meget om adgang til ressourcer og fravær af rettigheder for minoriteter. Det er en trussel, som vi i Socialdemokratiet har advaret i mod lige siden 2012 (bl.a. i RÆSON). Men indtil videre er konflikterne ofte mere lokale og nationale, end de er regionale. Konflikten i Irak kan løses, hvis Maliki reelt inddrager sunnierne og slår ISIS ned. Konflikten i Syrien kan løses, hvis Iran og Saudi Arabien samt USA kan blive enige om en politisk løsning på en magtdeling i Syrien. Kurderne udvider territoriet, fordi den Irakiske hær ikke kunne holde det, og det giver en potentiel konflikt i dette område.