Lars Køhler: Her er de gabende huller i rød bloks uambitiøse klimaplan

Lars Køhler: Her er de gabende huller i rød bloks uambitiøse klimaplan

13.05.2017

.

Læg nu partiinteresser, politisk kulør og røde & blå klimaplaner til side folkens, vid at klimamæssig bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed ikke er hinandens modsætninger, tværtimod. Og find så langt mere ambitiøst fodslag i de kommende forhandlinger – ikke mindst for vore børns fremtids skyld.

Kommentar af Lars Køhler

Hvor er skatten på CO2? Restruktureringen af EU’s kuldsejlede kvotesystem? Omfordelingen af produktafgifter baseret på klimapåvirkning? Cirkulær økonomi? Hvor er den grønne bundlinje i de offentlige regnemodeller? Indfasning af negative CO2 emissions tiltag? 0-emissions målet? Hvor er fremtidens decentrale energisystem? Forståelsen for at potentialet i energieffektiviseringer af vore bygninger ligger i klimaskærmen? Og hvor er opgøret med subsidier til fossil energi?

Ja, rød bloks klimaplan er et skridt fremad. Ja, der er velmenende intentioner, prisværdige tiltag og håbefuld enighed. Og ja, det er sikkert nok til at opfylde Paris-aftalen. Men nej, det er desværre ikke ambitiøst nok og efter min bedste overbevisning, ikke hastigt nok. Beklager hvis jeg lyder som den mavesure onkel fra konfirmationsfestens sene timer, men velmenende intentioner og prisværdige tiltag er bare ikke længere nok, fuldstændig som vi nu ved at Paris-aftalen heller ikke er. Vi har sovet grusomt i timen og derfor skal der nu langt højere ambitioner til, akut handling og ja, vi ved nu at processen bliver både dyrere og tungere, fordi indfasningen har været håbløst fodslæbende.

Lad mig vende 3 af de tungtvejende punkter.

Energieffektiviseringer er heldigvis efterhånden en forstået nødvendighed og potentiale i den grønne omstilling. Men på trods af at det nævnes i klimaplanen, så virker det som om rød blok, ligesom regeringen, ikke helt har fattet det fulde potentiale og fokus. I et samfundsøkonomisk perspektiv har kloge hoveder fra AAU konstateret, at det bedre kan betale sig at finansiere op til 40 pct. energieffektivisering i vore bygninger, end at producere energien. Et regulært paradigmeskift.

Energieffektivisering er, hvis det gøres rigtigt, med fokus på klimaskærm og indeklima, desuden ikke bare et spørgsmål om kroner og afkast, men om højnet velvære, komfort, produktivitet, folkesundhed og derved menneskelig værdi. Alt sammen noget der ikke opnås gennem vedvarende energiproduktion. Jeg ved af erfaring fra egne lavenergi-projekter, at det ved langt højere ambitioner end gældende lovkrav og et totaløkonomisk fokus, rent faktisk kan betale sig, også langt udover de 40 pct. energibesparelse.

 

Velmenende intentioner og prisværdige tiltag er bare ikke længere nok, fuldstændig som vi nu ved at Paris-aftalen heller ikke er. Vi har sovet grusomt i timen og derfor skal der nu langt højere ambitioner til.
_______

 

Det Decentrale Energisystem er forståeligt nok en brandvarm politisk kartoffel, da det direkte strider mod det centrale system, vi har bygget vores samfundsøkonomi på, og som har været en drivende faktor i vores internationale styrkeposition på energiområdet. Regeringens energikommission nævnte det i sammenfatningen. Rød bloks klimaplan nævner det ikke med et ord.

Vi nærmer os hastigt et punkt, hvor transmissionsomkostningerne flere steder i verden er dyrere end decentral energiproduktion. Når dette rammer Danmark, og det vil det, så vender demokratiseringen af energien, om politikerne og den centrale model vil det eller ej, det hele på hovedet. Og hvis ikke vi adresserer den lyserøde elefant, der danser rundt på sofabordet og former vore handlingsplaner til at understøtte denne fremtid, så risikerer vi at hælde milliarder i et sort hul, eller værre endnu at bremse udviklingen.

Subsidier til fossile brændsler nævnes heller ikke med et ord. Hvilket er komplet uforståeligt. Lad mig sætte det lidt i perspektiv: IMF konkluderede i 2015, at verden, hvert eneste minut året rundt, subsidierer fossile brændsler med $10mio, direkte & indirekte. Dvs. at vi hvert år konkret finansierer klimaforandringerne med $5,3tn – mere end vi bruger på verdens sundhedssystemer. Åbenlyst vanvid. Forbes noterede i 2016, at hvis vi opstillede solceller i Sahara, så skulle der sådan ca. 112.225 km² til for at dække verdens samlede energibehov, til en pris af ca. $5tn. Dvs. for rundt regnet det vi bruger om året på at subsidiere fossile brændsler, kan vi altså skabe en verden drevet af 100% vedvarende energi, nu og her.

 

Klimaforandringerne skriger på behovet for nedbrydelse af de politiske farver og skel, langsigtet stabilitet og på en højambitiøs tværpolitisk klimaplan for et samlet Danmark, med modigt fokus på muligheder og investeringer fremfor udgifter og problemer.
_______

 

Ja, det er grotesk forsimplet, men det understreger både det gabende hul i rød bloks klimaplan og de ofte modstridende intentioner og konkret handling – noter blot det flertal (inkl. S, R & SF), der for få uger siden trådte til og hjalp Mærsk i Nordsøen. Men vigtigst af alt, så understreger det med al tydelighed, at det ikke længere er evnerne og mulighederne der bremser os, men derimod manglende politisk vilje, præget af økonomiske særinteresser, samt navleskuende national protektionisme.

Vi har nu en rød klimaplan, og vi har vel en vis forståelse for blå bloks ambitioner gennem regeringsgrundlaget. Men klimaforandringerne kalder ikke blot på akut handling og en ny verdensorden, hvor vi solidarisk må stå ved vores globale ansvar overfor udsatte nationer uden samme styrke og forudsætninger som vores. De skriger også på behovet for nedbrydelse af de politiske farver og skel, langsigtet stabilitet og på en højambitiøs tværpolitisk klimaplan for et samlet Danmark, med modigt fokus på muligheder og investeringer fremfor udgifter og problemer.

Så læg nu partiinteresser, politisk kulør og røde & blå klimaplaner til side folkens, vid at klimamæssig bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed ikke er hinandens modsætninger, tværtimod. Og find så langt mere ambitiøst fodslag i de kommende forhandlinger – ikke mindst for vore børns fremtids skyld.

Lars Køhler er arkitekt MAA, Certificeret Passivhusdesigner og Bæredygtighedsekspert

ILLUSTRATION: Kystnære vindmøller, Hvide Sande (foto: Nicolai Tobias/polfoto)