Frederik Vad Nielsen: Klimapolitik er blevet identitetspolitik. Det skal S lave om

Frederik Vad Nielsen: Klimapolitik er blevet identitetspolitik. Det skal S lave om

21.01.2018

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)

En ambitiøs og virkelighedsnær politisk plan for grøn omstilling kan bygge bro – mellem land og by og mellem samfundsklasser. Men kun Socialdemokratiet kan bygge den.

Kommentar af Frederik Vad Nielsen (forbundsformand, DSU)

Med finanskrisens ankomst og de mislykkede klimatopmøder som COP15 i København forsvandt den politiske og folkelige opmærksomhed om klimaspørgsmålet. Siden er det kun enkelte klimabjæf, der har forstyrret befolkningen. Folkepartierne har overladt klimaspørgsmålet til nichepartierne. Tidligere var ambitiøse og offensive politiske svar i klima- og energipolitikken ellers en af forudsætningerne for, at man kunne vinde et folketingsvalg i Danmark. Man behøver bare at gå tilbage til 1990’ernes offentlige debat for at blive bekræftet i det. Ved folketingsvalget i 2007 var klimapolitikken en fast del af partilederrunderne på linje med skat, udlændinge og velfærd.

Det er ærgerligt. Ikke kun fordi problemerne er reelle. Også fordi løsningerne bliver dårligere, hvis det alene er Alternativet, der får lov at svinge den klimapolitiske taktstok i Danmark. Her er det nemlig de rene identitetspolitiske signaler, der råder og regerer. Vi har brug for, at Socialdemokratiet igen kommer i offensiven på klima-, energi- og miljøspørgsmålet og leverer et klart alternativ til partierne omkring os. Så kan vi nemlig skabe en balanceret politik, der giver svar på de store udfordringer, vi står over for, samtidig med at der sikres flere arbejdspladser og større sammenhæng mellem landsdelene. S skal skabe en ny grøn folkebevægelse, der er inkluderende og ikke ekskluderende.

 

Vi har brug for, at Socialdemokratiet igen kommer i offensiven på klima-, energi- og miljøspørgsmålet og leverer et klart alternativ til partierne omkring os
_______

 

Virkelighed og visioner skal gå hånd i hånd
En sådan folkebevægelse skal genskabe den brede del af befolkningens tro på, at vi i fællesskab har magten til at skabe et grønnere og mere bæredygtigt samfund. Et samfund, som kommer os alle sammen til gavn. Det gør vi ved at lade den konkrete politik bygge på de værdier og den tilgang til det politiske arbejde, som har kendetegnet Socialdemokratiet gennem 100 år. Vi skal insistere på, at en ambitiøs grøn omstilling må og skal gå hånd i hånd med flere arbejdspladser, bedre velfærd og mere frihed. I stedet for at fodre den indre identitetspolitiske hund skal visioner og virkelighed følges ad.

Vi skal lave århundredets investeringsplan i ny infrastruktur, der skal gøre det lettere for almindelige mennesker uden for storbyerne at transportere sig rundt på en mere bæredygtig måde – eksempelvis ved elektrificering af jernbanenettet.

Og vi skal lave et langsigtet industriprogram, som stimulerer og udvikler mulighederne for, at flere grønne industrivirksomheder kan etablere sig i Danmark. Det kræver først og fremmest i) at kommuner, regioner og stat går sammen om at øge den offentlige sektors efterspørgsel efter grønne løsninger, ii) at fællesskabets investeringer i grøn og teknisk forskning skal vokse og iii) at vi sænker elafgifterne markant. På den måde sikrer vi nemlig, at det bliver attraktivt for virksomhederne at omlægge deres produktion og energiforbrug i en mere bæredygtig retning og giver dem et incitament til at udvikle de nye grønne produkter. Samtidig skal boligjobordningen afskaffes til fordel for en ordning, der belønner kommuner for markante energireduktioner.

Brobygning mellem Krogerup Højskole og EUC Nord
En sådan politik vil ikke bare gøre en reel politisk forskel. Den vil også kunne bygge bro over kløfterne mellem samfundsklasser. Det har to stærke oplevelser i det forgange år bekræftet mig i.

Da år 2017 gik på hæld, deltog jeg i løbet af et par uger i to forskellige debatter. Den første debat var på Krogerup Højskole i Nordsjælland. Her gik bølgerne højt – i særdeleshed om Socialdemokratiet og undertegnede – og feminisme, bæredygtighed og integration optog det stærkt indignerede publikum. Den anden debat var på EUC Nord i det nordjyske Hjørring. Her var det arbejdspladser, infrastruktur og muligheden for hurtigt at etablere en selvstændig tilværelse, der fyldte noget.

Det føltes som to forskellige verdener, der kolliderede. På den ene side: En meget ideologisk og identitetspolitisk gruppe jævnaldrende på Krogerup Højskole, hvoraf de fleste højst sandsynligt var direkte på vej ind i de storbyorienterede kultureliter. På den anden side: En gruppe meget selvbevidste unge på EUC Nord, der gik mere op i at finde praktiske løsninger på nogle helt konkrete problemer, de stod med hver eneste dag, end de gik op i, hvor i det politiske spektrum deres forslag til løsninger var placeret.

Efter de to oplevelser sad jeg tilbage med en følelse af, at kløfterne i min generation er så store og dybe, alt efter hvor man kommer fra, og hvilket liv man får skabt for sig selv, at det er stort set umuligt at bygge bro mellem dem.

På tilstrømnings- og integrationspolitikken er forskellen stor. Men når det gælder klimaet kan både Krogerup Højskole og EUC Nord blive en del af en ny grøn folkebevægelse fra Socialdemokratiet. Vi kan få de to forskellige samfundsklasser til at trække i samme retning, når vi lader kampen for grøn omstilling blive en del af en virkelighedsnær kamp for frihed og muligheder.

 

Når det gælder klimaet kan både Krogerup Højskole og EUC Nord blive en del af en ny grøn folkebevægelse fra Socialdemokratiet. Vi kan få de to forskellige samfundsklasser til at trække i samme retning, når vi lader kampen for grøn omstilling blive en del af en virkelighedsnær kamp for frihed og muligheder
_______

 

Socialdemokratiet skal generobre dagsordenen
En ny grøn folkebevægelse skal kombinere internationale visioner med lokale løsninger. En bevægelse, hvor identitetspolitik på venstrefløjen erstattes af praktiske værktøjer, der skaber en reel forandring. En bevægelse, hvor kampen for arbejde, infrastruktur og gode boliger til alle er en del af svaret på, hvordan vi sikrer den grønne omstilling.

Socialdemokratiet skal på banen og generobre vores klimapolitiske fodfæste. Vi er før lykkedes med at få den brede del af befolkningen med på en dagsorden om at omstille økonomien og bruge strukturændringer til at skabe et mere bæredygtigt samfund. Det kan vi gøre igen. ■

Frederik Vad Nielsen (f. 1994) er forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og studerer arbejdslivsstudier og journalistik på Roskilde Universitet.

ILLUSTRATION: Officielt pressefoto


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)