10.04.2018

Noget tyder på, at man i DR har en arrogant tilgang til danskernes penge, og at der i den grad er brug for et økonomisk wakeup-call.

Kommentar af Morten Dahlin

”Nedslagtning”, ”vanvittig vej at gå”, ”historieløst”, ”virkelighedsfjernt”, ”fuldstændig absurd” og ”nedsabling”. Hvilket politisk forslag har dog fået venstrefløjen til at bruge den slags paroler? Et forslag om at afskaffe retsstaten? En ny vidtgående udlændingestramning? Nej, reaktionerne er såmænd faldet ovenpå meldingen om, at Danmarks Radio for fremtiden skal ”nøjes” med et budget på tre mia. kr. om året.

Flere nuværende og tidligere DR-profiler har fremturet med samme storladne retorik. Før besparelsen blev offentliggjort, var DR’s bestyrelsesformand sågar ude og advare om, at det ville føre Danmark ”nærmere mod Donald Trumps USA end mod den skandinaviske opfattelse af public service”, såfremt DR skulle spare penge. Det lyder som noget af et skrækscenarie i DR-land.

DR’s unaturligt mange midler
Jeg mener, at disse reaktioner er et udtryk for rendyrket arrogance. Prøv at forestille dig, at politikerne på Christiansborg skulle lægge Danmarks statsbudget helt forfra. Ingen udgifter ville være givet på forhånd. Der var kun et blankt stykke papir. Havde man fra politisk hold i den situation valgt at prioritere tre mia. skattekroner om året til Danmarks Radio frem for kræftbehandling, skoler eller infrastruktur, så havde mediefolkenes reaktion nok været en anden. Mon ikke man havde jublet over den store satsning på public service? Jeg tror det, for mon ikke at en stor del af befolkningen hellere ville prioritere pengene anderledes? Så hvordan kan man i ramme alvor advare mod tilstande, som nærmer sig Trumps USA, når man bliver prioriteret over kræftbehandling og skolegang? Det skal man vist være DR-boss for at forstå.

Arrogant forhold til danskernes penge
Men nu er der jo ikke et stykke blankt papir, kunne man indvende. Det er fuldstændig rigtigt. DR-mastodonten lever i bedste velgående som den altopslugende dominatrix på det danske mediemarked. Men public service-institutionen har ikke ligefrem forvaltet de 3,7 mia. tvangsopkrævede midler på bedste vis. DR har ikke skullet være bange for, at folk pludselig opsagde deres abonnement i vrede over ledelsens dispositioner. De har med andre ord ikke skullet tage hensyn til, om deres brugere har ment, at pengene er blevet brugt rigtigt.

 

Public service-institutionen har ikke ligefrem forvaltet de 3,7 mia. tvangsopkrævede midler på bedste vis
_______

 

Vi kender alle til historierne om hestetransporten til USA og den milliondyre mangfoldighedskonsulent. Men hvad med det chefredaktørlag, der bare er vokset, som var det skvalderkål overhældt med Substral? I 1997 var der 15 ansatte i det, der dengang hed chefredaktionen. Nu hedder det DR Medier og har 141 ansatte. Hvordan kan det være, at P1 skal koste næsten 200 mio. kr., mens Radio24Syv kun koster omtrent det halve? Noget tyder på, at man i DR har en arrogant tilgang til danskernes penge, og at der i den grad er brug for et økonomisk wakeup-call.

Dansk vs. udenlandsk indhold
DR’s trofaste støtter har i tiden op til medieudspillet haft travlt med at betone DR’s store betydning for det danske samfund. Vi må nærmest forstå, at der ingen sammenhængskraft ville være i kongeriget Danmark, hvis ikke der blev tvangsopkrævet 3,7 mia. kr. om året. Hvordan skulle vi så få dansk indhold?

Jeg tror sådan set på, at DR’s danske indhold kan have en vis samlende effekt for os danskere. Men den samling kan man altså skabe for tre mia. kr. årligt. Man bliver nødt til at skære noget af det udenlandsk producerede indhold væk, slanke den voksende administration og prioritere at producere de egentlige public service-produktioner. Det burde i øvrigt kunne lade sig gøre, når man ser på DR’s sendeflade:

Ifølge DR’s egen public service-redegørelse (senest udgivet for 2016) bestod sendefladen på DR’s seks kanaler – et i øvrigt unødvendigt højt antal – i 2016 af 54 pct. udenlandske programmer. Både på DR1, DR3, DRK og DR Ultra var der mere udenlandsk end dansk indhold, så kun to af DR’s tv-kanaler viste således mere danskproduceret indhold end udenlandsk. Så der burde være rigeligt at skære væk, mens man stadig kan beholde det samlende danske public service-indhold.

Vend tilbage til kernen
I min optik har DR med det kommende medieforlig en glimrende mulighed for at genopfinde sig selv. Med et 20 pct. mindre budget skal der selvfølgelig prioriteres og spares, men som jeg har vist ovenfor, er der god mulighed for, at det kan lade sig gøre på en fornuftig måde.

DR burde gentænke sig selv og finde tilbage til kernen. De burde droppe de amerikanske voksentegnefilm og zombie-serier og i stedet fokusere på det, DR rent faktisk blev sat i verden for: at skabe dansk public service af højeste kvalitet. Det burde helt ærligt være muligt med tre mia. skattekroner i ryggen hvert eneste år. ■

 

DR [burde fokusere på det, de] rent faktisk blev sat i verden for: at skabe dansk public service af højeste kvalitet
_______

Apropos denne artikel:

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde

Mød Historien: Stormagternes tid? Lørdag 7. september 10.00-17.30 med bl.a. Bo Lidegaard, Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen

Rasmus Sinding Søndergaard i RÆSON SØNDAG: Ny støttepakke eller ej, USA's Ukraine-politik bliver mere forbeholden fremover