12.04.2020

Kommunikationen fra myndigheder til forældre her inden åbningen af daginstitutioner og skoler er i bedste fald uklar. Og så begynder jeg at tælle de døde, hvor man ikke længere skal kigge til Europa for at finde de mest foruroligende tal.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

Op til påsken har Sundhedsstyrelsen udsendt en lille skrivelse til alle forældre, hvis børn skal møde i daginstitution eller skole efter ferien som led i Danmarks kontrollerede genåbning. Brevet rummer en interessant oplysning, som i bedste fald er uklar og vildledende, i værste fald usand. Brevet søger at berolige bekymrede forældre, som måske synes, det er svært at hoppe direkte fra styrelsens meget skrappe retningslinjer for legeaftaler – kun 1-2 børn ad gangen, altid de samme børn og helst udenfor – og så over i en genåbnet daginstitution. For at berolige skriver Sundhedsstyrelsen nu:

”Størstedelen af de personer, der bliver smittet med ny coronavirus, vil have et mildt sygdomsforløb. Det gælder særligt børn og unge. Det er vigtigt at holde fast i. I forhold til børn og unge tyder erfaringerne også på, at børn og unge ikke udgør en væsentlig smittekilde.”

Den første sætning er indiskutabelt rigtig. Al forskning, al viden, peger i den retning: Børn bliver meget lidt syge, hvis de da overhovedet bliver syge. Den sidste sætning er derimod problematisk.

For det første er den fuld af gummi – ”erfaringerne tyder på” og ”væsentlig”. Her har Sundhedsstyrelsen ikke været helt sikker.

Det interessante er, at oplysningen, selv med indlagte gummiord, strider mod, hvad Statens Serum Institut for kort tid siden har skrevet. I et teknisk notat – ” Ekspertrapport: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for delvis genåbning af Danmark” fra 2. april – beskrev SSI den matematiske model, der ligger til grund for beslutningen om at genåbne skoler og daginstitutioner, og her kan man blandt andet læse:

”I de anvendte modeller er det antaget, at børn smittes og smitter på samme niveau som andre aldersgrupper på baggrund af et studie, som har vist, at børn og voksne kontakter af en COVID-19 patient har samme risiko for at blive smittet.”

 

Men skulle SSI have lagt en forudsætning til grund for beregningerne, man ikke selv tror på? Og hvorfor regner man på ét, men fortæller forældrene noget andet?
_______

 

Altså: samme risiko for at smitte og blive smittet. Bevares, dette er selvfølgelig kun en regnemodel. Men skulle SSI have lagt en forudsætning til grund for beregningerne, man ikke selv tror på? Og hvorfor regner man på ét, men fortæller forældrene noget andet? Hvilken tryghed skaber det, og hvilke konsekvenser får det for tilliden til myndighederne fremover?

Pudsigt nok har selv statsministeren bevæget sig ud i samme påstand – om at børn ikke smitter ret meget – da hun talte med DR onsdag, to dage efter pressemødet, hvor skoleåbningen blev offentliggjort: ”Der er en sundhedsfaglig vurdering i forhold til smitterisikoen. Og så er det et af de steder, hvor vi vinder meget samfundsøkonomisk,” sagde hun.

Altså: Statsministeren påstod her, at man havde foretaget en sundhedsfaglig vurdering af smitterisikoen. Hvad hun ikke fortalte var, at SSI’s sundhedsfaglige vurdering tilsyneladende var, at vi bør gå ud fra, at smitterisikoen er den samme som for voksne.

Jeg har ledt efter sundhedsfaglig information og fandt den i Norge, som jo også indleder sin genåbning med at sende børnene i skole; børnehaver åbnes den 20. april, og den 27. åbner skolerne for de første fire klassetrin. I Norge udsendte Folkehelseinstituttet 23. marts et lille fagligt notat om børns rolle i spredning af covid-19. Notatet er en sammenskrivning af eksisterende internationale videnskabelige artikler og konkluderer:

”Ud fra den foreliggende dokumentation ser det ud til, at smittede børn ikke udgør en væsentlig smittekilde, men det er for tidligt at drage nogen konklusion, da billedet kan ændre sig, når vi får mere udførlige data fra smitteopsporing.”

ECDC, Det Europæiske Center for Sygdomskontrol, skriver i øvrigt næsten det samme i sin Ofte Stillede Spørgsmål-gennemgang:

”Børn ser ud til at blive smittet lige så hyppigt som voksne, men de har meget mindre risiko end voksne for at udvikle symptomer på alvorlig sygdom. Der er stadig nogen usikkerhed om, hvorvidt asymptomatiske eller mildt symptomatiske børn overfører sygdom.”

Altså: Vi ved faktisk ikke et klap om, hvorvidt børn kan smitte deres forældre derhjemme. Men det havde Sundhedsstyrelsen åbenbart ikke lyst til at skrive.

Som nævnt genåbner også Norge skoler og dagtilbud, men regeringen har sagt, at den vil stramme politikken, hvis R kommer over 1, det vil sige, hvis epidemien går i gang igen. Den danske regering har derimod accepteret, at R stiger til 1,23, og stillet i udsigt, at man vil stramme op, hvis R bliver væsentligt højere.

 

Jeg håber, at problemet er rent kommunikationsmæssigt og ikke i virkeligheden et udtryk for, at Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut er uenige
_______

 

Men hvad så, hvis der bor nogen i barnets husstand, som helst ikke skal smittes? Fx på grund af sygdom? Her er myndighedernes kommunikation også uklar. På websitet coronasmitte.dk skriver man forsigtigt, at ”[a]lle elever med sårbare familiemedlemmer i risikogruppen kan blive hjemme, hvis forældrene vælger dette.” Det er jo klart nok: Er I nervøse, så hold barnet hjemme; det er jeres egen beslutning.

Det famøse brev skriver noget andet: ”Bor barnet i en husstand med en person, der er i særlig risiko, kan barnet som udgangspunkt godt komme i dagtilbud eller skole. Der kan være tilfælde, hvor det efter en konkret, individuel vurdering af sygdomsgrad hos den pårørende, kan vurderes, at barnet ikke skal i dagtilbud eller skole.”

Her er ikke noget med, at forældrene selv bestemmer; man anvender den passive formulering ”Det […] kan vurderes” – af hvem?, må man spørge – og brevet understreger til overflod, at vurderingen skal være både konkret og individuel.

Uklarheden kulminerede søndag med en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen, som ellers skulle skabe klarhed. For så vidt angår spørgsmålet om børns smitte af voksne i deres familie gentager styrelsen bare brevets ordlyd:

”Børn, der bor i husstand med en person, der er i en risikogruppe, kan som udgangspunkt godt komme i daginstitution og skole. Særlige forhold som fx igangværende kemoterapibehandling, kan betyde, at der skal tages særlige hensyn. Det vil afhænge af en konkret individuel vurdering, som bør træffes i samarbejde med egen læge og lederen i dagtilbud eller skole.”

Altså ”som udgangspunkt”, ”konkret individuel vurdering”, ”bør træffes i samarbejde med egen læge”; det er noget helt andet end coronasmitte.dk’s klare tilsagn om, at det er forældrenes valg, om de vil sende deres børn i skole.

Rent kommunikationsmæssigt er sammenstødet mellem brevet og pressemeddelelsen på den ene side, og coronasmitte.dk på den anden side, meget problematisk. Jeg håber, at problemet er rent kommunikationsmæssigt og ikke i virkeligheden et udtryk for, at Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut er uenige.

Hvad jeg mener og ikke mener
Lad mig desuden understrege, at jeg ikke her har taget stilling til, om det er en god idé at indlede genåbningen med at åbne skolerne, endsige om dette er det rigtige tidspunkt at gøre det på. Der er gode argumenter for begge dele. Jeg påpeger bare, at her er nogle oplysninger, som ikke stemmer.

 

Jeg er beæret over interessen for mit arbejde, men må klart afvise angrebet. Den eneste røde tråd i min dækning er nysgerrighed, skepsis og kritik
_______

 

Jeg er i påsken på Facebook blevet angrebet af en fremtrædende politiker for at have ”en rød tråd” i min dækning, som angiveligt var, at jeg mener, at ”indgrebene burde have været større”. Jeg nævner ikke hvem, da debatten foregik i et lukket forum.

Jeg er beæret over interessen for mit arbejde, men må klart afvise angrebet. Den eneste røde tråd i min dækning er nysgerrighed, skepsis og kritik. Jeg har i den forbindelse undret mig over, at man i Danmark så kategorisk har afvist WHO’s anbefalinger. Men jeg har også løbende påpeget, at Sverige – trods den ind imellem sensationalistiske dækning af Sverige i danske medier – i en længere periode ikke havde relativt flere døde end Danmark. Det har Sverige så fået siden, men i det store billede befinder landet sig stadig i en mellemgruppe, sammen med Danmark. Samtidig kommer landet formentlig ud af epidemien mindre psykisk og økonomisk belastet end Danmark. Men: Hermed har jeg heller ikke anbefalet en svensk kurs i Danmark; højst stillet spørgsmålet: Er der noget, vi kunne lære her?

Vi tæller de døde
Lad mig slutte af med en lille tabel, som jeg vil forsøge at ajourføre regelmæssigt. Den viser den aktuelle situation pr. 12. april; data stammer fra John Hopkins Universitys coronakort – som ajourføres ofte og hurtigt.

Sammenstillingen skal tages med det forbehold, at jeg ikke er sikker på, at alle lande tæller de døde på samme måde – er det kun hospitalsdøde, vi ser, eller også hjemmedøde? Og er alle talt med? Men disse tal er de bedste, vi har, og de giver i hvert fald et indtryk af epidemiens omfang i de enkelte lande. Antal bekræftede tilfælde kan vi ikke bruge til så meget; tallet er alt for påvirket af de enkelte landes testpolitik, og antallet af hospitalsindlagte findes der ikke sammenlignelige tal for. Så nu er det de døde, jeg tæller.

Som man ser, ligger Danmark i et midterfelt sammen Tyskland, Portugal og Sverige. Så er der et par lande, som er sluppet meget billigt fra epidemien, og nogle, der omvendt er ramt meget hårdt. Jeg har medtaget New York City, det amerikanske epicenter; situationen her er langt værre end i noget europæisk land. ■


 

Så er der et par lande, som er sluppet meget billigt fra epidemien, og nogle, der omvendt er ramt meget hårdt. Jeg har medtaget New York City, det amerikanske epicenter; situationen her er langt værre end i noget europæisk land
_______

Apropos denne artikel:

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise

Kenneth Øhlenschlæger Buhl: Det juridiske grundlag for at stoppe dansk våbeneksport til Israel er svagt

Klaus Krogsbæk: Krig og fred er hinandens forudsætninger, og freden er altid konfliktfyldt

Malthe Munkøe i RÆSONs nye trykte magasin: Den udsatte verden, vi lever i, stiller nye og udfordrende krav til vores politikere og erhvervsledere

Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing d. 16. april 2024: Migrationspagten vedtaget – Europæisk solidaritet eller værdiudsalg?