28. maj 2004 | 2. kvartal                                                                                < >

           
 

 

 

 

 

  

 
 

 

Stemmekvæg? EUs landbrugskommissær, østrigeren Franz Fischler. Foto: EU

 

 

Ellen Trane Nørby (f.1980) afløste i juni Bertel Haarder som kandidat til Europaparlamentet for Venstre i Københavns Amt. Siden 1999 har hun været vice-præsident og siden præsident for LYMEC – den Liberale Ungdomsorganisation i Europa, som har 67 medlems-organisationer og 150.000 medlemmer. Medlem af Venstre og VU siden 1995. Har arbejdet som politisk sekretær på Christiansborg i fire år. Har fra 1999 været med til at arrangere en række demokrati-, forsonings- og uddannelses-seminarer for unge på Balkan, i Østeuropa og i Mozambique.

ETN er født og opvokset i Nr. Nissum i Vestjylland, men flyttede i 1998 til København. Til sommer afslutter hun sin kandidatgrad i Kunsthistorie, som er suppleret med et to-årigt sidefag i Statskundskab.

LINKS:

  - Ellen Trane Nørbys website
  - Venstre
  - LYMEC
     
     
     

 

 
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

28. maj CET | ”Jeg er træt af at lytte til den socialdemokratiske dobbeltmoral og kritik af regeringen. HVORFOR gjorde socialdemokraterne ikke en dyt for at reformere EU's landbrugspolitik de 9 år, hvor Nyrup var statsminister i Danmark? Og hvordan kan han nu turnere rundt som den EP-kandidat, der skal kåres til Konge af EU, når man i 9 år var vidne til, at han praktiserede en modsatrettet politik?” I RÆSONs Kommentatorserie retter Venstres EP-kandidat Ellen Trane Nørby en skarp kritik af bl.a. Junibevægelsen og Socialdemokratiet for at låne de liberales idéer i diskussionen om en fundamental reform af EU's landbrugspolitik.

Af: Ellen Trane Nørby, EP-kandidat for Venstre, www.ElleniEU.dk

1. Efter WTO-sammenbruddet: Tegn på reformvilje

2. Venstrefløjen låner de liberale positioner

3. Den rigtige liberale vare

 

 

1. Efter WTO-sammenbruddet: Tegn på reformvilje

Tidligere på måneden sendte EU's handelskommissær, Pascal Lamy, og landbrugskommissær Franz Fischler et brev til verdens øvrige handelsministre om at EU er villig til at afskaffe sin eksportstøtte i håb om at kunne genoptage WTO-forhandlingerne om mere global frihandel, som ellers brød sammen i den såkaldte Doha-runde sidste efterår. Det er yderst positivt at se, at EU nu går foran i forhandlingerne om at sikre en global frihandel. Tilbuddet viser EU's vilje til at bryde dødvandet i Doha-runden.

Der er heller ingen tvivl om, at eksportstøtten er en af de største skamstøtter i den fælles landbrugspolitik, fordi den sammen med toldbarriererne og den manglende frihandel er med til at skævvride markedet. Eksportstøtten er mange steder med til at umuliggøre opretholdelsen af en rentabel produktion. Det er blandt andet tilfældet hos de bønder, som jeg eksempelvis har snakket med i forbindelse med mine mange ophold i Mozambique, hvor jeg har undervist på demokratiserings- og uddannelsesseminarier.

Meldingen fra EU bragte selvfølgelig kritiske røster frem i Frankrig, hvor man historisk ikke har ført en særlig markedsorienteret og liberal politik, og hvor man gennem tiden har haft erfaringer med, at de franske bønder blokerer de franske motorveje med deres traktorer og læsser tonsvis af frugter og grøntsager af på veje, pladser og tove, så snart man nævner muligheden for liberalisering og udfasning af landbrugsstøtten.

De franske politikere har altid – uagtet deres politiske farve - været meget fornøjede med, at landbrugsområdet har været et område hvor beslutninger krævede enstemmighed i EU, fordi de dermed kunne blokere for reformerne. Enstemmigheden gøres der heldigvis op med i udkastet til forfatningstraktaten - og dermed bliver EU udstyret med et reelt reformredskab.

Et andet sted, hvor EUs udmeldinger om en afskaffelse af eksportstøtten har vakt kritiske kommentarer, er hos JuniBevægelsen. Her gik man øjeblikkeligt ud og kritiserede initiativet for ikke at være vidtgående nok.

Men det klinger hult, for det er samtidig Junibevægelsen, som er imod forfatningstraktaten, der reelt gør EU i stand til at sætte handling bag de politiske intentioner og vedtage reformer.

Det er også fra Junibevægelsen, at man hører at produkter, som ikke er produceret under hensyntagen til miljø og dyrevelfærd - eller produkter, som ikke lever op til krav om 0-niveau af eksempelvis salmonella m.v. - skal afvises fra det europæiske og danske marked. Det vil alt andet lige alle være krav, som mange af udviklingslandene ikke vil kunne honorere.

Junibevægelsen taler med to tunger - og man kan godt have bevægelsen mistænkt for netop at ønske, at EU ikke går i en progressiv og reformorienteret retning, fordi det så netop vil gøre det vanskeligt for Junibevægelsen at kritisere EU i fremtiden.

 

ARTIKLENS FORSIDE

                                                                     NÆSTE SIDE

TILBAGE