ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

25. feb |

Af Jens Rohde, politisk ordfører for Venstre

1.     Hvordan var det nu, det var?

2.     Hvordan er det nu, det er?

3.      Konkurrencen skærper profilen

 

1. Hvordan var det nu, det var?

Socialdemokraternes kulturordfører Mette Frederiksen anfører i RÆSON, at alsidigheden er under pres i de danske medier. Det er den velkendte klagesang fra venstrefløjen om, at mediebilledet er i forfald, og at liberaliseringen af mediepolitiken i Danmark blot giver os mere af det samme og udhuler kvaliteten på radio og tv-siden. Den udbredte holdning synes at være, "at det hele var meget bedre i gamle dage".

Sådanne udlægninger af historien om danske medier er i bedste fald udtryk for en temmelig kort hukommelse.

For hvordan var det lige det så ud dengang? Hvordan så det ud med mangfoldigheden, alsidigheden, ytringsfriheden, kvaliteten på radio og tv - og retten til at høre og se andre ting end det, som blev sendt af Danmarks Radio? Hvordan var det lige, at det var, før vi fik et TV2, før vi fik lokalradioerne, før det så sent som i 1986 blev tilladt at have en parabol, så man kunne se fjernsyn fra udlandet? Hvordan var det nu, det var?

Mangfoldigheden var ikke-eksisterende. Kun det som blev bestemt af magtfulde og måske velmenende politikere kunne komme ind ad elektronisk vej til folks stuer.

Alsidigheden i programindhold var begrænset til statsmonopolets radio og tv. Underholdningen skulle endelig ikke have for stor plads. Vi, der gerne ville høre andet end klassisk musik eller jazz, kunne allernådigst få lov at lytte til ”Hej P3” med Christian Flagstad mellem klokken 16 og 17 på P3 om eftermiddagen, eller ”Midnatsdiskoteket” med Leif Wivelsted lørdag aften klokken 23 til midnat.

Ytringsfriheden var elektronisk ikkeeksisterende. Hvis nogen forsøgte sig med at sende elektroniske signaler ud til folks radioer, eller formastede sig til at sætte parabolantenner op, blev der straks iværksat politiaktioner mod de pågældende.

Og kvaliteten? Tjaaa - der var selvfølgelig gode programmer ind imellem pausefiskene og de tekniske uheld. Det var der da. Men der var intet at vælge imellem, hvis man ikke lige havde lyst til at se eller høre det, som Danmarks opdragende Radio sendte ud til befolkningen.

Jo, det var "sandelig tider", før vi fik kommercielle medier ind i det danske mediebillede.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christiansborg: På valgaftenen 22. november 1966 følger en folketingsbetjent valgresultatet. I baggrunden portrætbuste af H.C. Hansen. Foto: KB (Kurt Petersen)

 

 

Illustration: Den Danske Billedbase, KB