Demokratidagen ’25: Hvilken fremtid venter?

03.10.2025


Mandag 10. november indbyder Arena Randers og RÆSON sammen med en række af byens uddannelsesinstitutioner til en dag i demokratiets tjeneste. Hvilken fremtid venter? Hvem har visionerne for verden, landet – og for byen? På denne side samler vi en række udvalgte artikler, klip, podcasts og arbejdsspørgsmål, der kan indgå i undervisningen i ugerne op til dagen – herunder: En række udfordringer fra de partiledere, der mødes i debat.

UDFORDRING FRA PARTILEDERNE / Hvilke udfordringer er de største foran Danmark? Vi har bedt partilederne fortælle hvilke af fremtidens udfordringer, de vil have JERES idéer til at løse. Deres bud offentliggøres løbende her på siden – og når I svarer, kan I svare dem og os direkte ved at tagge os på de sociale medier. Herunder finder I bud fra Martin Lidegaard (R), Morten Messerschmidt (DF), Lars Løkke Rasmussen (M), Franciska Rosenkilde (ALT) og Pia Olsen Dyhr (SF):

PIA OLSEN DYHR (SF)



FRANCISKA ROSENKILDE (ALT):





LARS LØKKE RASMUSSEN (M):




MORTEN MESSERSCHMIDT (DF):





MARTIN LIDEGAARD (R):







PODCAST: HVAD GØR JEG IMORGEN? Hvilken fremtid venter der de nye generationer? RÆSONs nye podcast er målrettet studerende. Værten er Philippa Rošić, der allerede i gymnasiet begyndte at gøre lynkarriere i mediebranchen – hun har allerede været vært på Radio LOUD og arbejder nu for RÆSON, samtidig med at hun lige er startet på statskundskabsstudiet i København. I programmet inviterer hun en række af landets mest markante stemmer for at høre deres bud på de udfordringer, der venter de unge – og på de løsninger, der skal findes.

Episode 1 handler om unges mentale helbred – her medvirker fhv. undervisningsminister Merete Riisager (LA), professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet Noemi Katznelson og tv-vært Anna Lin (hør episoden hos RÆSON på Soundcloud her eller find den, hvor du finder dine podcasts). “Dette er en af de bedste samtaler om børn og unges trivsel, jeg har deltaget i”, skrev Riisager på Facebook.

ARBEJDSSPØRGSMÅL:
Opgave: Skriv et brev til de studerende, der om 10 år sidder i dit klasseværelse. Du har 500 ord: Forklar, hvordan det er at være ung idag.
Opgave: Forestil dig til sidst to scenarier: I det første scenarie fandt man en løsning på trivselsproblemerne, og i det andet gjorde man ikke. Beskriv udfaldet af de to scenarier til de fremtidige studerende.

Episode 2 handler om AI’s indtog i undervisningen – her medvirker Anders Søgaard, Helene Friis Ratner og Freja Sinclair om AI’s indtog i undervisningen (hør episoden hos RÆSON på Soundcloud her eller find den, hvor du finder dine podcasts).

ARBEJDSSPØRGSMÅL:
Opgave: Tal med en klassekammerat og stil dem følgende spørgsmål:
• Hvornår bruger du AI i undervisningen?
• Føler du, at AI hjælper dig med at lære i undervisningen – eller gør den dig mere passiv?
• Hvad ville du ønske, lærerne gjorde anderledes ift. AI?
Opgave: Skriv tre regler, der burde gælde for brug af AI i undervisningen (f.eks. i afleveringer, gruppearbejde, eksamener). Forklar kort hvorfor hver regel er nødvendig.
Opgave: Lav et AI-manifest til fremtidens elever, hvor I skriver, hvordan I mener AI skal bruges.




MØD TALEREN – PROFESSOR VINCENT HENDRICKS: Hvordan har techgiganterne påvirket demokratiet? Og hvad vil demokratiet kræve af den næste generation? Dét skal vi diskutere med en af dagens oplægsholdere – professor Vincent Hendricks. I foråret skrev han en artikel i RÆSON om udviklingen i – og fremtiden for – USA: Velkommen til den teknofeudale æra (skrevet sammen med Mikkel Møller-Sørensen 24/3 2025) Du kan også se Vincent fortælle om konkurrencen for vores opmærksomhed her.

ARBEJDSSPØRGSMÅL:
Opgave: Lav to lister – med gode grunde henholdsvis for og imod at vi i Europa vil se de samme udviklinger som i USA.
Opgave: Lav to lister – med gode grunde til at sociale medier (i) har styrket og (ii) har svækket demokratiet.
Opgave: Skab et socialt medie helt fra bunden. Hvad skal det kunne? Hvad skal det undgå? Undersøg de eksisterende sociale medier, og få inspiration til hvad det nye medie skal (i) opnå og (ii) undgå.

Spørgsmål? Kontakt os på redaktionen@raeson.dk