24.05.2012

Politikernes planer går ud fra, at væksten snart vender tilbage. Meget tyder på, at det gør den ikke. Jeg har derfor gennem et år spurgt: Hvad vil I, hvis den udebliver? Det vil de ikke svare på. De håber på det bedste og siger, at pessimisme er selvopfyldende. Det svarer til at rejse til Bergen uden regntøj.

KOMMENTAR af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør

Udenomssnak: Sådan gør politikerne RÆSON afslører hver uge en politikers udenomssnak og anviser journalisten konkrete modtricks – hver anden uge i samarbejde med MetroXpress. Læs også den her artikel på side 14 i MetroXpress i dag.

Trick #1: Stædig optimisme
En af verdens førende økonomiske journalister, Martin Wolf, siger til mig i RÆSON11, som udkommer 28/5: ”Europa får først vækst i 2020’erne.” En række økonomer, heriblandt Harvard-professor Kenneth Rogoff, har i årevis sagt det samme: Der er en reel risiko for mange magre år. Det anerkender politikerne i ord. Men ikke i handling. For alle deres planer forudsætter, at vi får en kort krise. Ellers holder de ikke. Regeringens nye 2020-plan regner for eksempel med 2,25 procent gennemsnitlig årlig vækst fra 2014 til 2020. Også i valgkampen tog både rød og blå plan udgangspunkt i en kort krise. Ingen ville svare på, hvor de ville spare, hvis de fik en lang krise. Jeg spurgte politikere fra alle partier om det i en række valgdebatter. Alles svar: Så galt går det ikke. Det svarer til at rejse til Bergen uden regntøj. Bergen har i øvrigt paraplyautomater på gaden – stod det til den danske politikerstand var der vel solbriller i automaterne. For hvorfor skræmme folk med kedelig fremtidspessimisme?

Trick #2: Vær en god middagsvært
I RÆSON11 stiller jeg igen en række markante danske politikere spørgsmålet. Thulesen-Dahls svar: “Hvis væksten ikke vender tilbage, vil hele samfundet skulle vise tilbageholdenhed.” Ja. Og HVOR vil I så spare først? “Jeg mener ikke, man kan sige det på den måde.” Jeg argumenterer for, at mange år uden vækst er et endog meget realistisk scenarie. Han siger: “Det at gå ud før tid og annoncere, hvem der står først for, er at bede om fortsat lav vækst.” Som for den gode middagsvært handler det altså om bevare den rare stemning. Debat er dårligt for markedet. Også Anders Samuelsen foretrækker at bevare den rare stemning. Hans svar: “Så stiger min udfordring.” Igen argumenterer jeg for, at det ER et sandsynligt scenarie, hvortil han svarer, at der er 20 milliarder overskud i LA’s plan, som derfor kan holde til, hvis væksten bliver væk længe. Men den seneste krise åd cirka 200 milliarder af statens finanser på meget kort tid. Hans svar til det: “Hvis det er for lidt, så må vi kigge på noget mere.” Til den tid forstås.

Modtrick #1: Provokér
Jeg forsøgte at provokere Samuelsen, som tidligere i interviewet havde kaldt sit parti for de modiges parti: “Det er det, alle de umodige partier også siger: at så må vi se på det til den tid.” Hans svar: “Altså, det kan du da ikke skræmme mig med. Jeg har intet problem med at sige, at så må vi have 20.000 yderligere væk fra den offentlige sektor. Det er der da ingen problemer i. Og så kan vi kigge på branche- og SATS-involveringsprocenten. Jeg vil da også gerne sige, at så skal vi finde 20 eller 25 milliarder kroner i yderligere effektivisering via udlicitering.” Det nærmeste dansk politik er på et svar på det sandsynlige scenarie, at væksten udebliver, er, at så må vi effektivisere. Deres analyse: Det er politisk selvmord at foregribe hårde prioriteringer. Min analyse: Vælgerne vil belønne dem, der har mod til at svare reelt, og kan godt forstå den her korte sætning (især hvis dens nøgleord som her skrives med versaler): “HVIS væksten ikke vender tilbage, SÅ vil vi spare på xx”.

Modtrick #2: Insistér
Konsekvensen af, at politikerne ikke vil svare, er, at en vigtig debat bliver taget det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Få måneder efter valget sagde regeringen, at hovsa, der mangler flere penge, end vi troede, og hovsa, væksten bliver vist væk længere, end vi antog. De bebudede derfor, at ”nu er alt i spil”, og lagde op til en snak om hårde prioriteringer af velfærden på Socialdemokraternes sommermøde. Den debat skulle have fundet sted i valgkampen! Og politikerne vil STADIG ikke debattere åbent og offentligt, hvad vi gør, hvis væksten udebliver. Der er to muligheder: 1) De har IKKE en plan, 2) De har en hemmelig plan. Det første er foruroligende, det andet er udemokratisk. Uanset om det bliver på grund mangel på vækst på kort sigt, af ressource- og klimakrisen eller af udfordringerne fra ældrebyrde og globalisering på lang sigt, så SKAL vi svare før eller siden. Det er mest fair, at politikerne diskuterer svaret med os i tide. Det er alle journalisters ansvar at få dem til det.

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør. Cand.mag. i retorik med speciale i debat og tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret fra Honduras, Costa Rica, Haiti, Den Dominikanske Republik, Colombia og Sydsudan til bl.a. Information, Deadline 22.30 og Weekendavisen. ILLUSTRATION: Thorning-Schmidt til møde i Paris (foto: Det danske EU-formandskab)