16.04.2020

Igen og igen påpeger eksperter, at det kan påvirke børns psyke, hvis de hele tiden bliver mødt af og skal være sammen med nye voksne. Kommunerne bør ikke mase forhastede åbninger igennem. Vi ønsker i stedet, at forældre bliver mødt af en tydelig og ærlig kommunikation fra politikere og forvaltninger om, hvad det er for en hverdag, de sender deres børn ud til.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Kommentar af Signe Nielsen

Nogle familier har set frem til dagen i går, onsdag 15/4, med glæde – andre med stor utryghed. Vandene har været delt i forhold til, om det var rigtigt og forsvarligt at sætte børnene i front i genåbningen af Danmark.

I FOLA (Forældrenes Landsorganisation) har vi generelt bakket op om en genåbning, som skulle gøre hverdagen nemmere for forældrene, der har haft en enorm opgave under nedlukningen. Mange forældre har ganske rigtigt været sendt hjem, men for de flestes vedkommende med en 37 timers arbejdsuge i lommen. Derudover har de naturligvis skulle være både hjemmeundervisere og pædagoger for deres børn foruden at være forældre.

I vores generelle opbakning har vi understreget, at genåbningen skal være sundhedsmæssig forsvarlig, og at børnene skal have et pædagogisk forsvarligt tilbud, hvor de sikres den omsorg og støtte, de har brug for.

Derfor har vi på flere møder sagt, at vi er bekymrede for, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer vil påvirke børn og voksnes trivsel i dagtilbuddene. Derudover har vi understreget vigtigheden af, at myndighederne melder klart ud, at de sundhedsmæssige krav til ekstra kvadratmeter pr. barn betyder, at langt fra alle børn vil kunne få en plads.

 

Vi finder det stærkt kritisabelt, at børnenes vilkår er så forskellige. Hvor ville vi dog have ønsket, at alle børn fik en glad og positiv tilbagevenden til deres dagtilbud
_______

 

Måske skulle ikke alle dagtilbud være åbnet
Nu hvor genåbningen er i fuld gang, kan vi se, at der er meget stor forskel på, hvordan børnene bliver modtaget i de forskellige kommuner og dagtilbud.

Der er de gode historier, hvor alle børn er blevet ringet op eller har modtaget en video af den pædagog, som de skal være sammen med. Og så er der de steder, hvor forældrene har fået breve om, at de ikke kan regne med en kendt pædagog eller et kendt sted, og at vuggestuebørnene selv skal gå over til pædagogen, da børn ikke må afleveres fra arm til arm.

Vi finder det stærkt kritisabelt, at børnenes vilkår er så forskellige. Hvor ville vi dog have ønsket, at alle børn fik en glad og positiv tilbagevenden til deres dagtilbud.

Eksperter på området fortæller os, at det, der foregår i nogle kommuner og dagtilbud, kan være direkte skadeligt for børnenes mentale helbred – og det går naturligvis ikke. Kommunerne bør derfor stoppe op og overveje, om det er pædagogisk forsvarligt at åbne igen, når eksperterne igen og igen påpeger, at det kan påvirke børns psyke, hvis de hele tiden bliver mødt af og skal være sammen med nye voksne.

Kort sagt: Kommunerne bør ikke mase forhastede åbninger igennem. Vi ønsker i stedet, at forældre bliver mødt af en tydelig og ærlig kommunikation fra politikere og forvaltninger om, hvad det er for en hverdag, de sender deres børn ud til.

Vi mange interessenter, der har sagt til embedsfolk og politikere, at det er flotte retningslinjer i forhold til hygiejne og rengøring, men at det pædagogiske perspektiv og hensyn er helt fraværende. For muligheden for at blive trøstet imødekommer ikke børnenes behov. Det er især de helt små børn, som f.eks. skal til at starte i vuggestuer, der kan blive ramt af retningslinjerne. Derfor har FOLA foreslået, at staten i en periode tilbyder forældrene en forlænget barselsorlov, så ingen nye børn skal starte før efter sommerferien. Løsningen vil give plads i alle vuggestuer, som mange mangler, og det vil give en roligere og mere omsorgsfuld start for alle de børn, der skal vende tilbage til deres hverdag i vuggestuen.

 

Som det er nu, er mange forældrene lus mellem to negle. Arbejdsgiverne forventer nu, at de vender tilbage på arbejdet – men de kan ikke få passet deres børn. Og vi ved alle, at det kan ikke lade sig gøre at arbejde hjemme med to børn på 1-3 år
_______

 

Vi skal sikre både børnenes velfærd og forældrenes arbejdsliv
Statsminister Mette Frederiksen har helt tiden talt om en delvis genåbning af Danmark og meddelt, at hverdagen ikke vil være den samme for familierne, når de møder op i børnehaven eller skolen. Men de færreste havde regnet med, at det kunne betyde, at nogle kun ville blive tilbudt to timers pasning i løbet af en dag eller som i København; slet ingen pasning. I den situation havde det helt sikkert været bedre at kommunikere, at der reelt er tale om en udvidelse af nødpasningen.

Som det er nu, er mange forældrene lus mellem to negle. Arbejdsgiverne forventer nu, at de vender tilbage på arbejdet – men de kan ikke få passet deres børn. Og vi ved alle, at det kan ikke lade sig gøre at arbejde hjemme med to børn på 1-3 år; de forstår ikke, at mor og far skal tale i telefon, når nu de lige har lyst til en bananmad. Der mangler altså en klar politisk udmelding til arbejdsgiverne om, at familier med småbørn ikke kan forventes at arbejde fuldtid, hvis ikke de kan få passet deres børn.

Det undrer os også, at der slet ikke er tænkt i, hvordan forældrene eventuelt. kan holde deres børn hjemme, så dem, der virkelig skal arbejde (fx læger), kan aflevere deres børn i trygge og vante rammer. Socialdemokratiet var selv med til at indføre Børneorloven til forældrene i sin tid. Den lov kunne åbnes op igen, så forældrene kan søge om muligheden for at gå hjemme med egne børn – bare i denne korte periode.

Politikerne på Christiansborg er i hvert fald nødt til at se på, hvilke tiltag de kan sætte i gang for at gøre det muligt for forældre at gå hjemme med småbørn, når der i nogle kommuner ikke kan tilbydes ordentlige pædagogiske tilbud. Det næste bliver jo de børn, der ikke må komme afsted, fordi næsen løber. Vi forældre forventes at holde syge børn hjemme – selv med milde symptomer. Det betyder, at arbejdsgiverne enten skal være meget fleksible, eller også skal vi selv betale for at passe raske børn med en løbende næse i 2 uger. Det er et kæmpe pres for nogle familier, for hvordan i alverden skal de få råd til det? ■

 

Vi forældre forventes at holde syge børn hjemme – selv med milde symptomer. Det betyder, at arbejdsgiverne enten skal være meget fleksible, eller også skal vi selv betale for at passe raske børn med en løbende næse i 2 uger
_______

Apropos denne artikel:

Mikkel Vedby Rasmussen efter nattens angreb: Har israelerne vist, at de kan og vil tage atomvåbnene fra Iran?

Professor Ole Windahl Pedersen i Interviewserien: Dommen i Strasbourg vil få store konsekvenser for klimakampen

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Kan Modi transformere Indien til Asiens førende supermagt?

Liselotte Odgaard i RÆSONs nye trykte nummer: Bliver Indien det nye Kina? Nok ikke lige foreløbig

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise