I digitaliseringens tid: Ny podcast med professor Vincent F. Hendricks

I digitaliseringens tid: Ny podcast med professor Vincent F. Hendricks

04.05.2021


I oplysningstiden var ambitionen, at mere information – læs: viden – skulle styrke både den individuelle autonomi og det kollektive demokrati. Men har informationen idag nået et omfang, hvor den er blevet en byrde i stedet for et gode?

Dét spørgsmål stiller professor Vincent F. Hendricks (grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet) til en række kyndige gæster, der i disse år beskæftiger sig indgående med udviklingen og dens perspektiver:

Afsnit 1: Imran Rashid: “Vi har ikke brug for digitaliseringen for at føle os lykkelige – tværtimod!” Sådan lyder budskabet fra Imran Rashid, der 20. maj udgiver sin nye bog “Mærkbarhed” (læs mere om bogen her på Saxo.com)

Hør afsnittet herunder eller på Itunes:



Afsnit 2: Professor Frederik Stjernfelt: “Jeg var indledningsvist for, at Donald Trump blev “deplatformed” [udelukket fra Facebook og Twitter, red.] ud fra at ytringsfrihedens grænse går ved “imminent lawless action”. Der er to uger efter [stormen på Capitol] 6. januar, hvor han som præsident kunne foretage sig vanvittige ting. Jeg kunne godt se argumentet for at forhindre dét. Men så synes jeg, at hans konto skulle være genoprettet – og det siger jeg som den største modstander af det populistiske monster, som han er. Det kan ikke være sådan, at bestemte synspunkter skal lukkes ude af den offentlige debat”.

Hør afsnittet herunder, på iTunes eller RÆSONs Soundcloud: