Jacob Mark (SF): Nej, KL. Minimumsnormeringerne skal sikre flere voksne i institutionerne, ikke på rådhuset

17.03.2021


Formanden for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard, mener, at 20 pct. af pengene til minimumsnormeringer skal bruges til administration. Men argumenterne hænger ikke sammen og Bundsgaards egen kommune har endda formået at gøre det langt billigere. Der er desværre tale om en indgroet KL-tankegang, der risikerer at gå ud over vores børn.


Kommentar af Jacob Mark, medlem af Folketinget og gruppeformand i SF

DA TUSINDER AF DANSKERE med bannere, børn og barnevogne inden folketingsvalget fyldte gaderne i landets større byer og krævede flere voksne, var det ikke administrative medarbejdere på rådhuset, de havde i tankerne.

Alligevel kunne man høre formanden for Kommunernes Landsforening, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard sige til Danmarks Radio, at 20 pct. af pengene til minimumsnormeringer skal bruges til administration, fordi det er en ”årelang praksis”. Men Kommunernes Landsforening bør pakke deres ulogiske argumenter sammen og tænke sig om, før de kræver, at 20 pct. af pengene til minimusnormeringer bruges til mere administration i kommunerne. Det er skudt langt over målet, og det bør de vide.

Deres krav ville jo betyde, at der alene i år skulle bruges 180 millioner mere på administration, fordi der skal ansættes flere pædagoger, assistenter og medhjælpere ude i børnehaverne og vuggestuerne.

Vi har fået en lov om minimumsnormeringer. Det er kæmpestort for mig, fordi det har været mit mål længe. Og jeg kan godt garantere, at jeg har været opmærksom på at gøre alt, hvad der står i min magt for at sikre, at vi fik lukket eventuelle smuthuller i loven, som ville give kommunerne mulighed for at bruge pengene på alt muligt andet end flere voksne til at være sammen med børnene i hverdagen.

 

KL’s krav ville jo betyde, at der alene i år skulle bruges 180 millioner mere på administration, fordi der skal ansættes flere pædagoger, assistenter og medhjælpere ude i børnehaverne og vuggestuerne
_______

 

JEG KAN NEMLIG godt huske, hvordan det gik sidste gang, vi satte penge af til børneområdet.

Dengang fik kommunerne frie hænder, og SF var selv en af fortalerne for, at kommunerne selv skulle fordele pengene, fordi vi er tilhængere af det kommunale selvstyre og var overbeviste om, at kommunerne godt selv kunne finde ud af at bruge pengene på at løfte normeringerne. Men det kunne de ikke. Pengene blev i vid udstrækning brugt på alt muligt andet. Det må ikke ske igen, og derfor var jeg helt ærligt rasende, da jeg hørte Jacob Bundsgaards udtalelser.

Jeg får lyst til at citere det gamle folketingsmedlem Søren Kjær, der blev berømt for at sige, ”hvis det er fakta, så benægter jeg fakta”. Men den her gang er der altså ikke tale om fakta. Der er tale om en indgroet KL-tankegang, som skal bekæmpes, fordi den risikerer at gå ud over vores velfærd og vores børn. Det er jo ikke en naturlov, at udgiften altid er 20 pct., og jeg synes faktisk, det er et generelt problem, hvis KL ikke kæmper for at bruge så mange penge som muligt ude hos borgerne i stedet for at holde stædigt fast i deres kassetænkning.



Bundsgaard er selv borgmester i Aarhus Kommune, hvor min partikollega Thomas Medom er rådmand for børn og unge. Og tænk en gang. I Aarhus kan de faktisk godt finde ud af at bruge alle pengene til minimumsnormeringer ude i institutionerne. Ja, du læste rigtigt. Bundsgaards egen kommune er et glimrende eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at løfte normeringerne uden at bruge hver femte krone på papirarbejde. Og Aarhus er heldigvis ikke alene. En lang række kommuner landet over har sikret, at alle pengene bliver brugt ude i daginstitutionerne.

 

[J]eg synes faktisk, det er et generelt problem, hvis KL ikke kæmper for at bruge så mange penge som muligt ude hos borgerne i stedet for at holde stædigt fast i deres kassetænkning
_______

 

MEN HVORDAN KAN det nu lade sig gøre, når Bundsgaard siger til Danmarks Radio, at ”det koster noget at have medarbejdere” og ”man kan ikke indføre minimumsnormeringer og så ikke betale for den del”? Det kan det, fordi Bundsgaards tankegang er udtryk for, at han forholder sig til de overordnede kommunale budgetter, men glemmer virkeligheden i farten.

Bundsgaard remser udgifter som husleje, lønsystemer, efteruddannelse og godt arbejdsmiljø op. Men mener han helt alvorligt, at huslejen stiger, fordi der kommer flere voksne på stuerne? Og bliver udgifterne til allerede eksisterende lønsystemer dyrere, fordi der kommer flere ansatte? Nej, vel. Efteruddannelse er selvfølgelig vigtig. Men det har vi taget højde for. De penge følger med foruden de mange millioner til at løfte normeringerne.

Og det gode arbejdsmiljø? Jeg synes ærligt talt, Bundsgaard skulle prøve at spørge ude i daginstitutionerne, om det gode arbejdsmiljø ikke hænger meget nøje sammen med, om der snart kommer flere kollegaer og mere ro på i hverdagen.

Jeg har selv siddet som udvalgsformand for børn og unge, da jeg var byrådsmedlem i Køge Kommune. Dengang gik vi sammen med de borgerlige og sparede på administrationen for at bruge alle pengene på bedre normeringer i daginstitutionerne og flere lærere i folkeskolerne. Derfor ved jeg, det kan lade sig gøre. Og det kan jeg jo også høre fra kommuner over hele landet, som er klar til at løfte normeringerne uden at ansætte flere voksne på rådhuset.

 

[M]ener [Bundsgaard] helt alvorligt, at huslejen stiger, fordi der kommer flere voksne på stuerne? Og bliver udgifterne til allerede eksisterende lønsystemer dyrere, fordi der kommer flere ansatte? Nej, vel
_______

 

Jeg tror ærligt talt, Bundsgaards angst for at gøre op med den kommunale kassetænkning handler om noget helt andet. Han ved nemlig godt, at hvis kommunerne ikke behøver at sætte 20 pct. af til administration, når vi indfører minimumsnormeringer, så behøver de det heller ikke med den milliard vi har sat af til flere lærere i folkeskolen. Og heller ikke når vi skal have flere ansatte i ældreplejen. Og det mener vi i øvrigt heller ikke at de skal.

Selvfølgelig er der en administrativ udgift ved at have medarbejdere. Det er jeg ikke uenig med Bundsgaard i. Men jeg vil til enhver tid udfordre, at den udgift automatisk altid skal være 20 procent.

I aftalen med regeringen er vi gået med til, at ministeren skal forhandle med kommunerne om at få udgiften ned på 15 pct. Det var et kompromis, men jeg mener stadig, det er alt for meget. Når der alene er tale om ansættelser, bør udgiften ligge mellem 0 og 5 pct. til forsikring, computer og en arbejdsplads. Det skal vurderes fra gang til gang, og det er jo hele pointen.

Der er forskel på, hvad vi investerer i, og hvilke faggrupper vi ansætter. Derfor skal vi også komme væk fra regnearket og bruge så mange af pengene som overhovedet muligt på at løfte velfærden ude i virkeligheden. Ude hos børnene. ◼

 

Selvfølgelig er der en administrativ udgift ved at have medarbejdere. Det er jeg ikke uenig med Bundsgaard i. Men jeg vil til enhver tid udfordre, at den udgift automatisk altid skal være 20 procent
_______

 



Jacob Mark (1991) er medlem af Folketinget og gruppeformand i Socialistisk Folkeparti. Derudover er han børneordfører, undervisningsordfører og finansordfører. ILLUSTRATION: Begge pressefotos fra SF er taget af William Vest-Lillesoe.