Najiba Akbari: Vesten har tabt, men afghanerne er ikke færdige med at kæmpe

30.08.2021

Taliban satte USA og Vesten skakmat, men det kan ikke kontrollere den afghanske kvindefrigørelse og de frisindede og passionerede unge, der har ofret liv og blod i kampen for frihed, lighed og demokrati. Deres kamp fortsætter i dag – og der er nok at tage fat på.

Da USA indgik en aftale med Taliban i februar 2020, bag afghanernes ryg og dermed overdrog Afghanistan til en islamistisk terrorbevægelse, mistede USA sit lederskab over den vestlige verden
_______

 

Siden da har tusinder af afghanerne ofret liv og blod i kampen for frihed, lighed og demokratiske værdier i Afghanistan.

Mens uskyldige afghanere og unge soldater er døde i tusindevis, står vi andre tilbage og vidner USA og dets allieredes ydmygelser i Afghanistan. Men også den korrupte regering i Afghanistan, der var støttet af USA og Vesten, tabte ansigt. Tilliden til USA er i bund efter fiaskoen i Afghanistan, og derfor har Vesten tabt meget mere end krigen mod terror. For da USA indgik en aftale med Taliban i februar 2020 – bag afghanernes ryg – og dermed overdrog Afghanistan til en islamistisk terrorbevægelse, mistede USA sit lederskab over den vestlige verden. En tredje ydmygelse, som hele verden ser passivt på, er Talibans barbariske måde at overtage magten på. Rigtignok satte Taliban USA og Vesten skakmat, men de kan ikke i år 2021 kontrollere og neddæmpe den afghanske kvindefrigørelseskamp og de afghanske frisindede og passionerede unge. Afghanernes kamp mod vold, undertrykkelse og begrænsninger er først lige begyndt. Mine rejser til Afghanistan har lært mig, at afghanerne er et passioneret folk, der utrætteligt vil kæmpe i Guds navn med kærlighed til landets historie og ofringer.

Det kostede amerikanerne fire præsidenters arbejde, trillioner af dollars, millioner af liv, brud på menneskerettigheder og 20 år at erstatte Taliban med Taliban – og så har vi slet ikke medregnet danske og allierede omkostninger. Hvad gik galt?

 

Taliban er som en kræftknude, der har fået lov til at vokse sig større og stærkere i 20 år. Hvis EU ikke tager handling med det samme, vil vi se spor af kræftknuden overalt i Europa
_______

 

Da jeg i sommers rejste tilbage til Afghanistan, opdagede jeg, at den politiske situation ikke har ændret sig siden min fødsel i 1996. En ny generation af krigsherreres børn er blevet voksne, og de kæmper videre fra det sted, hvor deres fædre slap. Den nye generation af krigsherrer ønsker en decentraliseringsmodel i Afghanistan og en dekoncentration af magten. Det var også det, deres fædre ønskede inden den vestlige invasion. USA og Vesten fejlede ved at forsøge at opbygge en centraladministration og indsætte gamle krigsherrer i højtstående positioner i håbet om at udligne forskellene mellem fraktioner i landet. Men de afghanske krigsherrer har aldrig været villige til at afgive deres magtposition i deres landsdel. Afghanistans historie fortæller os, at krigsherrerne aldrig vil gå med til en centraliseringsmodel, hvor magten er samlet i en centraladministration i Kabul.

Det eneste lys for enden af en evighedskrig i Afghanistan vil være at give hvert afghansk etnisk område fuld autonomi til selvstyre. Hvis Kabul skal forblive en hovedstad, skal det være et neutralt mødested for krigsherrerne og de etniske ledere fra hver region. Jovist skal der være en centralregering i Kabul, men den skal have begrænsede beføjelser, for den virkelige autoritet skal ligge i regionsledernes hænder.

USA’s aftale med Taliban medførte løsladelse af 5.000 terrorister fra de afghanske fængsler, en magtoverdragelse til Taliban og en dato for amerikansk tilbagetrækning. Så meget kostede det USA at trække deres soldater ud af Afghanistan på fredlig vis. At USA’s allierede – heriblandt Danmark – så passivt til, mens USA legitimerede terrorbevægelsen Taliban og overgav et helt land og en hel befolkning til terrorgruppen, efterlader mig med en skamfuld følelse af, at vores politikkere er utrolig inkompetente og ligeglade med millioner af menneskeliv, der nu må lide under et terroristisk styre. På den anden side har EU nu en enestående mulighed for at træde i karakter, tage ansvar og vise lederskab ved at hjælpe afghanerne ud af det helvede, som USA og Afghanistans nabolande har skabt.

Det er ingen hemmelighed, at Pakistan har trænet og støttet Talibanbevægelsen i flere årtier. For at slippe Afghanistan fri fra terrorbevægelsens klør, må vi sanktionere Pakistan med det samme. Taliban er som en kræftknude, der har fået lov til at vokse sig større og stærkere i 20 år. Hvis EU ikke tager handling med det samme, vil vi se spor af kræftknuden overalt i Europa. Vi kæmper mod tiden, og derfor kan sanktionering af Pakistan ikke gå hurtigt nok.

Afghanernes kamp fortsætter i dag, og der er meget at tage fat på. En betændt borgerkrig mellem Taliban i Kabul og mujahidinerne i Panjshir skal afværges, og en ny stat skal oprettes. Mit håb og min tiltro til afghanerne er stor. Nu mangler vi bare handling. ■

 

Mit håb og min tiltro til afghanerne er stor. Nu mangler vi bare handling
_______

Apropos denne artikel:

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde