Theresa Scavenius: Pointen med Momentum er, at vi ikke skal mudre klimapolitikken til med andre ting, der gør den sværere at gennemføre

18.03.2021

”Jeg køber ikke påstanden om, at der ikke er brug for flere kræfter på den grønne banehalvdel. Grundlæggende ser vi vores projekt – det er også derfor, vi hedder Momentum – som noget, der skal skubbe til debatten […] Kritikken om grønt stemmespild er en måde, hvorpå man kan reducere denne her krisepolitik til politisk spin, for vi er jo reelt bekymret for, at klimakrisen ikke bliver løst.”

Interview af Jeppe Egsgaard Grand, ansv. chefredaktør for RÆSON

RÆSON: Tillykke med stiftelsen af jeres nye, grønne parti, Momentum. I har som erklæret mål sagt, at I vil dedikere 70 pct. af partiets tid og energi til klimakrisen. Men hvordan adskiller jeres klimapolitik sig grundlæggende fra andre partier som fx Alternativet og Frie Grønne?
THERESA SCAVENIUS: Vi adskiller os ved, at vi prioriterer klimakrisen højest. Det gør vi, fordi det er den største krise, verden er udfordret af: Hvis huset brænder, så starter man med at ringe til en brandmand, inden man gør noget som helst andet.

Den måde, vi også adskiller os på, er ved at have en CO2-budget-tænkning. Med udgangspunkt i det globale CO2-budget, mener vi, at vi skal se mere konsekvent på det nationale budget. CO2-rationering er et andet konkret løsningsforslag, vi stiller. Grundlæggende har vi altså en helt anden konsekvent klimapolitik, som vi ikke synes er repræsenteret andre steder.

RÆSON: CO₂-budgettet angiver mængden af CO₂, vi globalt kan udlede yderligere, hvis vi skal holde os indenfor Parisaftalens maksimale temperaturstigningsmål. Hvis man regner den danske del af det CO2-budget ud, betyder det så fx, at vi skal reducere vores udledninger med mere end 70 pct. til år 2030, som klimaloven kræver?
SCAVENIUS: Ja, men man kan ikke bare sige ”mere”. Hovedudfordringen med 70 pct.-målsætningen er, at den ikke medtager import og eksport, ikke tager biomassen fra og heller ikke medtager skibs- og flytrafik. Vores udgangspunkt starter et helt andet sted fra, fordi 70 pct.-målet hører til en bestemt måde at tænke på, og vi hellere vil starte et andet sted.

Og det er nødvendigt med mere. Lige nu er det sådan, at den førte politik fører til måske 3 graders stigning i middeltemperaturen. Der vil vi gerne sørge for, at vi fører krisepolitik, så vi bliver indenfor en 1.5 graders stigning. Og den bedste måde at måle det på er at følge FN’s budgetlogik og se, hvad har vi ansvar for i Danmark. Det er kun retfærdigt og moralsk rigtigt at tage ansvar for vores egne udledninger.

 

Udgangspunktet for vores politik er, at vi i princippet burde gå efter en nul-graders-politik, og at vi burde tage ansvar for alt – både vores udledning nu og historisk set […] [Men] det er ikke praktisk muligt at stoppe al udledningsaktivitet i morgen
_______

 

RÆSON: Så er hovedtanken med CO2-budgetstænkningen, at 70 pct.-målet ikke tager højde for alle de udledninger, vi er ansvarlige for?
SCAVENIUS: Ja. De 70 pct. dækker kun en del af vores udledninger. Det vil sige, at vi i Danmark ikke tager fuldt ansvar for alle de udledninger, vi er ansvarlige for. Den moralske diskussion er derfor, om vi har ansvar for vores historiske udledninger? Har vi ansvar for de ting, vi køber i Kina, eller skal de regnes med i Kinas budgetter? Jeg synes, at vi skal højne vores ambitionsniveau og tage mere ansvar.

RÆSON: I siger, I først vil kigge på CO₂-budgettet og så derefter indrette klimapolitikken efter dét budget. Hvorfor er det så centralt?
SCAVENIUS: Det er centralt, fordi det er det, der er vores problem: Verden udleder for meget CO₂, og det skader atmosfæren. Det er en global problemstilling, og derfor skal vi beregne det danske ansvar for denne globale udfordring. Vi er jo en global verden, men vi har ikke globale regeringer, og derfor bliver vi nødt til at bestemme, hvor meget ansvar, vi har nationalt.

RÆSON: Og I er klar på at være mere ambitiøse?
SCAVENIUS: Det handler ikke om bare at være mere ambitiøs; det handler om at løse en krise og få os ind i den her ’safe-zone’. Det er også det, der har været irriterende ved diskussionen om klimakrisen herhjemme: Det har primært handlet om at sætte ambitiøse målsætninger. Men det er ikke det, der er det interessante her. Det interessante er derimod at spørge os selv, hvordan vi kan tage ansvar for mest muligt indenfor de rammer, vi har – og det er det, vi er interesserede i.

RÆSON: Når I fokuserer på CO₂-budgetterne, er der så tale om en anden målopgørelse, eller er der tale om en anden politik, end den de andre partier påtager sig?
SCAVENIUS: Det er begge dele. Det er en anden målopgørelse. Vi vil gerne have regneark og lave politik ud fra dét, som FN siger. Men der er også en anden politik. FN regner fx ikke i biomasse, så på den måde er der nogle politiske diskussioner, som er vigtige at tage.

RÆSON: Men 70 pct.-målet er jo også baseret på IPCC’s [International Panel on Climate Change, red.] rapporter, og mange af de krav, Alternativet stillede i sin opstart, er jo også baseret på videnskaben.
SCAVENIUS: Ja, det er rigtigt. Pointen er, at hvis vi tager det historiske ansvar med, så har vi faktisk et negativt budget, og derfor burde vi stoppe al udledning i morgen.

RÆSON: Går I ind for det?
SCAVENIUS: Udgangspunktet for vores politik er, at vi i princippet burde gå efter en nul-graders-politik, og at vi burde tage ansvar for alt – både vores udledning nu og historisk set.

RÆSON: Hvorfor ikke føre det ud i livet?
SCAVENIUS: Fordi det ikke er praktisk muligt at stoppe al udledningsaktivitet i morgen.

 

Vores udgangspunkt starter et helt andet sted fra, fordi 70 pct.-målet hører til en bestemt måde at tænke på, og vi hellere vil starte et andet sted
_______

 

RÆSON: Viste coronakrisen ikke, at det var muligt at sætte alle fly på jorden?
SCAVENIUS: Men det var så også kun en del af dem; så nej, det er ikke muligt. Vi synes, det er bedre, at vi fordeler det her igennem vores CO2-budget, og at vi taget udgangspunkt i den 1,5 graders stigning, som er målet i Parisaftalen. Men det er rigtigt, at målet i princippet burde være en 0 graders stigning. Så man kan sige, at det første, vi vil lave, er krisepolitik. Det handler om at få os ud af det her track, hvor vi rammer 3 graders stigning i middeltemperaturen og i stedet ned på en 1,5 graders stigning.

RÆSON: Så som verden ser ud nu, så kan Danmark ikke opfylde de moralske krav, I egentlig mener, vi burde opfylde, men vi kan gøre noget, der er tæt på?
SCAVENIUS: Lige præcis.

RÆSON: CO₂-budgettet fastsættes globalt, og vi ved, at visse lande – af forskellige årsager – ikke kommer til at overholde deres budgetter. Er det så ikke et ligegyldigt parameter at basere sin politik på?
SCAVENIUS: I praksis har det, vi gør i Danmark, kun en effekt, hvis vi også kan påvirke resten af verden igennem det. Og så er ideen at sige, at vi går forrest med den her tænkning og viser, at klimapolitik kun fungerer, hvis vi regner alt med i budgettet. Det er det, som er grundstandarden for det, vi kan kalde klimapolitik.

Vores ambition er, at vi bruger Danmark som en motor til at få EU til at tage den her logik til sig – og i sidste ende resten af verden. Fordi det er fuldstændig rigtigt, at det er lige meget, hvad vi gør i Danmark, hvis ikke resten af verden også forandrer sig. Klima er en global udfordring, det er ikke en ’dansk’ problemstilling.

RÆSON: Hvis det stod til jer, skal hver dansker have en CO₂-rationeringskonto, der – ligesom ens normale pengekonto – trækkes i værdi, når man køber ind. I skriver, at størrelsen på rationen af CO2 i en eller anden grad skal variere efter behov, så fx handicappede, som har et større behov for at udlede mere CO₂, får en større kvote CO₂ at udlede. Men hvad hvis man er forretningsperson, har et vigtigt job og rejser verden rundt og derfor udleder mere: Falder det så også indenfor den samme ramme?
SCAVENIUS: Vi ønsker jo at sige, at vi skal kigge på det her meget begrænsede budget, og så skal vi have en politisk debat om, hvordan vi prioriterer det. Og dér kan være forskellige holdninger til, hvorvidt det er de handicappede, børn eller fx erhvervslivet, der skal få lov til at udlede mest CO₂ i sådan et budget. Vores holdning er bare, at vi ikke synes, det skal være de rigeste, der skal få lov til at spise hele budgettet op, så der ikke er noget til de andre.

RÆSON: Så er I åbne for, at fx en forretningsperson kan have en større CO₂-kvote i jeres rationeringssystem?
SCAVENIUS: Det er ikke det relevante spørgsmål. Det relevante er her, at vi skal have et nyt sted at starte klimadebatten. Og så er det indenfor rammen denne rationeringsdiskussion, at vi skal diskutere, hvordan der konkret skal rationeres. I Momentum har vi kun præsenteret ideerne til det, men vi har endnu ikke udviklet vores egen konkrete model for, hvordan vi gør det her. Det er det, vi skal i gang med nu – fra i dag af.

RÆSON: Men synes du, det er retfærdigt, at forretningspersoner får større mulighed for at udlede CO₂?
SCAVENIUS: Nej, du skal ikke se det på den måde. Du skal se det på den måde, at vi skal finde ud af, hvor det er nemmest at omstille henne – og vi skal diskutere, hvad der er vigtigst for vores samfund. I udgangspunktet skal CO2 fordeles ligeligt blandt borgerne. Det er udgangspunktet. Så kan vi diskutere, hvem der eventuelt skal have lov til at udlede lidt mere.

 

I første omgang er vores mål at ændre tankegangen og indføre en ny standard for, hvad klimapolitik er
_______

 

RÆSON: Nu forstår jeg godt, at når man er et nyt parti, så er man nødt til at udvikle politik og retningslinjer løbende, og at man ikke altid kan komme ned i det konkrete. Men kan du forstå, at det kan lyde akademisk eller meget abstrakt, at en af jeres hovedpointer er, at vi skal tænke klimapolitikken anderledes?
SCAVENIUS: Ja, det kan jeg godt forstå.

RÆSON: Er det jeres ambition at blive mere konkrete?
SCAVENIUS: I første omgang er vores mål at ændre tankegangen og indføre en ny standard for, hvad klimapolitik er. Det synes vi, ’klima først’-diskussionen gør: Den tager en prioriteringsdiskussion om, hvor meget udledning vi har ansvaret for. Derefter handler det om rationering: Hvem er det, der skal have lov til at bruge vores resterende mængde CO₂? De tre diskussioner – om ’klima først’, det danske CO2 -budget, og hvordan vi skal rationere – bliver nye i debatten. Dernæst er vores ambition, at vi vil have udviklet vores egen konkrete politik på de her forskellige parametre, når vi får bygget et mere professionelt sekretariat op.

RÆSON: I skriver på jeres hjemmeside, at en af jeres grunde til at fokusere på rationering er at sikre, at den grønne omstilling ikke ender i Gule Veste – dvs. de store franske demonstrationer imod, at kun de fattige skal give afkald på forbrug, når man indfører tiltag som klimaafgifter. Men risikerer du ikke også med rationeringssystemet, at de fattige skal give afkald på mere end de rige, når de rige fx har mulighed for at erstatte deres forbrug med bedre alternativer som fx bedre plantebøffer?
SCAVENIUS: Det er jo sådan, verdens boder er. Vi kan ikke løse hele verdens ulighed med klimapolitikken. Ulighed er et generelt problem, og det er generelt et problem, at de rigeste har mulighed for at købe mere end de fattigere. Så skulle man have en højere omfordeling – og det er noget, vi som venstrefløjsparti også går ind for – men pointen med Momentum er, at vi ikke skal mudre klimapolitikken til med andre ting, der gør den sværere at gennemføre. Vi skal ligesom løse krisen først ved at lukke det hul, der er i øjeblikket, og dernæst fikse det.

RÆSON: Men tror du ikke, at der kan komme Gule Veste på gaden, når man lægger et hårdt rationeringsregime ned over et samfund, og nogen giver afkald på mere livskvalitet end andre?
SCAVENIUS: Nu kommer de rige også til at give afkald på rigtig meget, fordi de rigeste forbruger mest – og dermed også skal give afkald på mest. Men grundlæggende handler det om, at der samtidigt skal indfases rigtig mange nye grønne muligheder. Det kan godt være, at du skal køre mindre i din bil, men samtidig bliver toge og busser udbygget i sådan en grad, at du slet ikke gider at tage bilen.

Det handler om at tage politisk ansvar for den her omstilling; at man siger, at vi politisk set sørger for at udfase alt, hvad der er fossilt og indfase alt, hvad der er grønt. Men det er i omstillingsfasen, hvor vi skal diskutere det resterende budget, at den her rationering er relevant.

 

Det ene er jo, at der er grundlæggende forskelle, som gør, at alle de partier ikke bare kan koges sammen i ét. Hos os ser vi klimadiskussionen som et strukturelt lovgivningsspørgsmål og ikke som et identitetspolitisk spørgsmål
_______

 

RÆSON: I er det femte parti med et grønt fokus udover Alternativet, Frie Grønne, De Grønne og Veganerpartiet. Pelle Dragsted (Ø) skrev i den forbindelse på Twitter: ”Set udefra er der for meget nag (og narcissisme) indblandet i de nye partidannelser efter Alternativets opsplittelse. Hvis de er alvorlige om at tage klimaansvar, bør de lægge naget til side og stille op på en samlet liste. Ellers er der en enorm risiko for grønt stemmespild.” Har han ret?
SCAVENIUS: Der er forskellige elementer i det. Det ene er jo, at der er grundlæggende forskelle, som gør, at alle de partier ikke bare kan koges sammen i ét. Hos os ser vi klimadiskussionen som et strukturelt lovgivningsspørgsmål og ikke som et identitetspolitisk spørgsmål.

Derudover handler det om at sige, at de grønne partier ikke står særligt stærkt: Lige nu er der to partier, Veganerpartiet og Alternativet, som er opstillingsberettiget, men i meningsmålingerne står de meget svagt. Så jeg køber ikke påstanden om, at der ikke er brug for flere kræfter på den grønne banehalvdel. Grundlæggende ser vi vores projekt – det er også derfor, vi hedder Momentum – som noget, der skal skubbe til debatten. Forhåbentligt skubber vi til alle, sådan at alle bliver mere grønne og mere fokuserede, så denne dagsorden bliver prioriteret højere. Fordi det er det, der er vigtigst for os; at krisen bliver prioriteret som en krise og forstået som en krise.

RÆSON: Politisk kommentator Hans Engell har sagt, at det er usandsynligt, at I vil få nok vælgererklæringer, fordi de mange grønne partier skal deles om de samme vælgere. Du har på Twitter svaret, at det er en forkert analyse, fordi hele jeres pointe er at gøre klimakrisen til en folkesag. Hvad får dig til at tro, at I kan opnå det? Er det ikke allerede en folkesag?
SCAVENIUS: Det er en folkesag, men der er nogle steder, hvor folk ikke bliver sat godt nok ind i forholdet til at forstå krisens omfang og nødvendigheden i, at vi løser den nu. Hele grundudfordringen er, at vi har en regering, som har lavet en hockeystavsmodel og skubber klimapolitikken foran sig og siger, at vi kan løse den med nogle tekniske midler, som vi ikke har i øjeblikket. Vi ser det som vores mål, at regeringen ikke skal have lov til at lade som om, at deres politik er rigtig klimapolitik. Vi vil gerne sætte en højere standard for, hvad klimapolitik er. For hvornår er noget klimapolitik, og hvornår er det egentlig erhvervspolitik eller erhvervsstøtte?

 

Jeg har et demokratisk sindelag, så for mig handler det om, at vi tilbyder os selv og siger: ”Det er de her politiske ideer, vi synes, kan løse den her krise”, og så ser vi, om det er noget, der resonerer med borgernes ønsker og behov
_______

 

RÆSON: Tror du, de her lidt mere abstrakte tanker om rationering og CO₂-budgetter er nok til at invitere tilstrækkeligt med grønne vælgere ind i folden til, at alle grønne partier kan komme ind i Folketinget, uden det resulterer i stemmespild?
SCAVENIUS: Ja, altså for det første er stemmespild ikke aktuelt, før man bliver opstillingsberettiget. Hvis vi får de 20.000 underskrifter, så har vi demokratisk sikret, at der er grundlæggende interesse for det her politiske område. Det vil sige, at det er legitimt for grønne partier at byde sig til i den politiske kamp.

RÆSON: Men selv hvis I får 20.000 underskrifter, og det dermed er legitimt for jer at være med i det politiske system, er det vel ikke nødvendigvis taktisk smart, hvis man tænker på, at der kan gå stemmer til spilde i den grønne kamp?
SCAVENIUS: Det der er en måde, hvorpå man kan reducere denne her krisepolitik til politisk spin. Vi er jo reelt bekymret for, at denne krise ikke bliver løst.

RÆSON: Så går det vel heller ikke, at der kommer til at være spredte stemmer på de mange grønne partier, så ingen af dem kommer i Folketinget?
SCAVENIUS: Jeg har et demokratisk sindelag, så for mig handler det om, at vi tilbyder os selv og siger: ”Det er de her politiske ideer, vi synes, kan løse den her krise”, og så ser vi, om det er noget, der resonerer med borgernes ønsker og behov.

RÆSON: Skal man så lukke øjnene for det taktiske?
SCAVENIUS: Jeg synes, det er mindre vigtigt. Vi siger oprigtigt det, vi mener. Jeg forstår ikke, hvad du mener i forhold til det taktiske?

RÆSON: Der er jo en taktisk overvejelse i at gå sammen som grønne partier og sikre, at man ikke spilder en eneste stemme i kampen om at skabe indflydelse på den grønne dagsorden.
SCAVENIUS: Men pointen er bare, at vi er et helt andet politisk ståsted end nogle af de andre grønne partier. Det der svarer til at sige, at SF og Enhedslisten burde gå sammen. Der er forskellige politiske positioner, forskellige udgangspunkter og forståelser af klimapolitik, og det er der, klimadiskussionen bliver interessant. ◼

 

Pointen er bare, at vi er et helt andet politisk ståsted end nogle af de andre grønne partier. Det der svarer til at sige, at SF og Enhedslisten burde gå sammen
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Brun Pedersen: Derfor er et sammenbrud i forhandlingerne ikke nødvendigvis et problem for USA

Jesper Sommer: Med et dekret har Trump afsløret en ny og ubehagelig virkelighed for Europa: Vi kan ikke beskytte os mod sluk-knappen i Washington

Sushant Singh om Indien og Pakistan: Vil våbenhvilen holde? Selvfølgelig vil den det – indtil der kommer et nyt terrorangreb

Kirsten Biering i RÆSON SØNDAG: Er Europa på vej ind under den franske atomparaply?

Nina Palesa Bonde om Regeringens lovforslag til udvidelse af PET’s beføjelser: Det er det mest omfattende forslag til masseovervågning af lovlydige borgere, jeg nogensinde har set

Lars Erslev Andersen: Det er gået op for Trump, at Netanyahus Israel er den største trussel mod USA's vision for Mellemøsten