Andreas Bøje Forsby: Pelosis besøg intensiverer trekantsdramaet mellem Kina, USA og Taiwan

03.08.2022


Siden 2018 har både Kina, USA og Taiwan forfulgt dagsordener, der skærper spændingerne omkring østatens internationale position. Hvis udviklingen fortsætter ad samme spor, er det ikke længere utænkeligt, at aktørerne i sidste ende geråder sig ud i væbnet konflikt.

Af Andreas Bøje Forsby

Uanset hvordan man vender og drejer det, fremstår Nancy Pelosis Taiwan-besøg som en rød klud på de kinesiske magthavere. Den 82-årige californiske forkvinde for Repræsentanternes Hus i Kongressen har nemlig i årtier været en af de argeste kritikere af den kinesiske regerings menneskerettighedskrænkelser – en liberal Kina-høg! Sidste år førte hun an i de amerikanske bestræbelser på at orkestrere en diplomatisk boykot af Vinter-OL i Beijing, ligesom hun var særdeles aktiv i sin støtte til Hong Kongs folkelige demokratibevægelse i 2019-20. Utallige gange har hun mødtes med kinesiske dissidenter, herunder Dalai Lama, og tilbage i 1991 lykkedes det hende sågar at rulle et banner ud på Den Himmelske Fredsplads i Beijing for at mindes ofrene for massakren på fredelige demokratiforkæmpere to år tidligere.

 

Set fra Beijings perspektiv er Pelosis besøg frem for alt umiskendeligt udtryk for den gradvise udhuling af USA’s officielle ét-Kina-politik
_______

 

Billederne af Pelosi hånd i hånd med Taiwans præsident Tsai Ing-wen og løfterne om ubændig amerikansk støtte til Taiwans demokrati har utvivlsomt vakt harme i Beijing. At Pelosi er den tredjehøjest rangerende i det amerikanske regeringshierarki – efter præsident Biden og vicepræsident Harris – forstærker blot de kinesiske frustrationer. Det er 25 år siden, at Taiwan sidst fik så prominente gæster fra USA. Dengang rejste Newt Gingrich – ligeledes formand for Repræsentanternes Hus – til Taiwan i forlængelse af hans primære rejsedestination: Kina. Set fra Beijings perspektiv er Pelosis besøg frem for alt umiskendeligt udtryk for den gradvise udhuling af USA’s officielle ét-Kina-politik, ifølge hvilken Folkerepublikken anerkendes som den eneste suveræne repræsentant for Kina.

For at forstå, hvorfor Pelosis Taiwan-besøg har udløst så stærke protester og højlydt sabelraslen fra Beijing, skal man kaste et blik på de underliggende udviklingstendenser i det stadig mere tilspidsede trekantsdrama mellem USA, Kina og Taiwan. Hvis udviklingen fortsætter ad samme spor, er det ikke længere utænkeligt, at aktørerne i sidste ende geråder sig ud i væbnet konflikt.

Alle tre parter eskalerer konflikten
For det første drejer det sig om stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina, som er blevet markant intensiveret siden 2018. Handelskrigen, kontroversen om Huawei, Xinjiang-interneringslejrene, Hong Kong-protesterne, håndteringen af coronapandemien og senest krigen i Ukraine har alt sammen tyndslidt forholdet mellem Washington og Beijing, så der ikke længere er nogen gensidig tillid eller vilje til at imødekomme hinandens kerneinteresser. I denne stormagtsrivalisering er Taiwan blevet forvandlet til en strategisk brik – ikke blot i den geopolitiske kamp om enten at ”genforene” Taiwan med Kina eller ”inddæmme Kinas territoriale revisionisme”, men også i den ideologiske kamp mellem demokratier og autokratier, som Biden-administrationen hyppigt fremmaner.

For det andet er USA’s Taiwan-politik under forandring i disse år. Især Kongressen arbejder systematisk på at udvide og uddybe samarbejdsrelationerne med Taipei. Vedtagelsen af Taiwan Travel Act i 2018 har således banet vejen for langt flere højniveaubesøg mellem USA og Taiwan, hvilket ifølge Beijings som sagt udhuler den hidtidige ét-Kina-politik. Ud over Pelosis besøg har eksempelvis Bob Menendes, formanden for Senatets Udenrigsudvalg, i foråret lagt vejen forbi Taiwan i spidsen for en delegation af Kongresmedlemmer. Hertil kommer, at Biden i flere omgange tilsyneladende har gjort op med årtiers såkaldt ”strategisk usikkerhed” om USA’s position i tilfælde af et væbnet kinesisk angreb – altså hvorvidt USA vil komme Taiwan til undsætning. Og selv om Det Hvide Hus hver gang skyndsomt har erklæret, at USA’s position er uforandret, kan det efterhånden dårligt udlægges som andet end en uofficiel sikkerhedsgaranti til taiwanerne.

For det tredje er relationerne mellem Beijing og Taipei fuldstændigt kollapset siden 2016, hvor Taiwans nuværende præsident Tsai Ing-wen kom til magten i spidsen for det Demokratiske Progressive Parti (DPP). DPP arbejder systematisk på at udvikle en særskilt taiwansk national identitet, og præsident Tsai har i stigende grad distanceret sig fra magthaverne i Beijing. I forlængelse af undertrykkelsen af demokratibevægelsen i Hong Kong har hun skarpt afvist den kinesiske regerings genforeningsmodel baseret på ”et land, to systemer”, og hun har også taget afstand fra den fælles forståelse mellem parterne om, at der kun eksisterer ét Kina (den såkaldte 1992-konsensus, som dannede rammen for øget politisk dialog mellem parterne). I takt med at demokratiet rodfæstes, og en mere nationalt orienteret taiwansk identitet vokser frem, bevæger Taiwan sig således længere væk fra Folkerepublikken.

Endelig er Kinas regering også selv slået ind på en mere konfrontatorisk kurs over for Taiwan. Beijing har forstærket bestræbelserne på at isolere Taiwan politisk, idet de konsekvent modarbejder enhver inddragelse af Taipei i det mellemstatslige samarbejde – fx blokeringen af Taiwans deltagelse som observatør i WHO under pandemien. Også i økonomisk forstand har Kina de senere år lagt pres på Taiwan, og i forbindelse med Pelosis besøg har den kinesiske regering annonceret en række nye handelssanktioner mod østaten, bl.a. rettet mod udvalgte fødevarer. Men frem for alt har kineserne iværksat forskellige former for militær intimidering af Taiwan: Det kinesiske luftvåben tester konstant Taiwans luftforsvar, den kinesiske flåde patruljerer stadig hyppigere i farvandene omkring Taiwan, mens storstilede militærøvelser forbereder hæren på at kunne invadere Taiwan.

Det er i lyset af disse underliggende udviklingstendenser, Nancy Pelosis kontroversielle Taiwan-besøg skal ses. Og netop fordi alle tre parter forfølger en dagsorden, der skærper spændingerne, kan vi se frem til hyppige kriser i trekantsdramaet mellem Kina, Taiwan og USA – måske endda væbnet konflikt. ■
 

Det kinesiske luftvåben tester konstant Taiwans luftforsvar, den kinesiske flåde patruljerer stadig hyppigere i farvandene omkring Taiwan, mens storstilede militærøvelser forbereder hæren på at kunne invadere Taiwan
_______

 



Andreas Bøje Forsby (f. 1974) er forsker, ph.d. og postdoc ved Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) ved Københavns Universitet. Han beskæftiger sig primært med Kinas opstigning, forholdet mellem USA og Kina samt asiatiske sikkerhedsdynamikker, herunder på den koreanske halvø samt i Det Syd- og Østkinesiske Hav. ILLUSTRATION: Nancy Pelosi giver en tale i forbindelse med lanceringen af en ny infrastrukturreform, 15. november 2021. [FOTO: Cameron Smith/Det Hvide Hus]