Camilla T. N. Sørensen: Kinas lave profil i Ukraine-krigen er paradoksal, når de nu vil anerkendes som stormagt
27.02.2022
”Hvad der sker og foregår i Ukraine, har i sidste ende lille indflydelse på, hvad Kina kommer til at gøre i Taiwan. Det, der ville kunne ændre noget, ville være, hvis Ukrainekrisen fører til, at USA bliver nødt til at flytte store dele af det amerikanske militær, og særligt flåden, væk fra Indo-Pacific.”
Interview af Vilhelm Juhler Kjær
RÆSON: En talskvinde for den kinesiske regering har udtalt, at USA var “the culprit of current tensions surrounding Ukraine”. Hvordan vil du beskrive den kinesiske position ift. konflikten i Ukraine?
SØRENSEN: Positionen peger lidt i alle retninger. Generelt forsøger de at undgå at tage en klar position. Nærmest i alle udtalelser er der en mere eller mindre eksplicit kritik af USA og Vesten. Noget går specifikt på Ukraine, hvor de siger, at USA har været med til at eskalere krisen, og ellers er det en mere generel kritik af USA, som de kinesiske talspersoner er kommet med. Kritikken går på, USA’s koldkrigsmentalitet og insisteren på, at de skal have styrket deres militære alliancer, samt deres manglende villighed til at lytte til andre stater – såkaldte dobbeltstandarder. Det har man brugt alle lejligheder til at få frem, understrege og kritisere.
Det er en kritik, som egentlig mere afstemmer det forværrede forhold, der er bredt mellem Kina og Vesten, end den konkrete udvikling vi har set i Ukraine gennem de sidste dage og måneder. Det hørte vi også før situationen i Ukraine spidsede til. Kina ser et USA, der også i Kinas eget nærområde styrker deres militære alliancer, og her drager de paralleller til, hvordan USA og NATO har udvidet i Europa og i retning af Rusland.
Sådan skal man se og forstå den kinesiske talskvindes citat. Man har næsten ikke set et pressemøde, hvor der ikke er en mere eller mindre eksplicit kritik af USA.
Så ikke nødvendigvis noget nyt i Kinas kritik?
Kina har konsekvent kaldt på, at man skal tilbage til Minsk-aftalen og satse på diplomati og dialog, frem for en eskalering af konflikten. Her kritiserer Kina og regeringen i Beijing, at USA vælger at levere våben til Ukraine. Det ser de ikke som noget, der deeskalerer situationen.
På et andet pressemøde sammenlignede en talspersonen det med, at hvis du står med to mennesker, der er ved at komme op at slås, hvilket du ikke ønsker, så vælger du jo ikke at levere våben til den ene eller den anden, men i stedet ville du prøve at tale dem ned.
Hvordan tror du, Beijing tolker Vestens respons overfor Ruslands invasion? Betragter de retorikken og sanktionerne som afskrækkende eller som værende for bløde?
Jeg tror, at kineserne afventer og i stedet iagttager, hvordan Vestens respons kommer til at udvikle sig. Nu ser vi, at Vestens resolutioner begynder at falde på plads. Der venter Kina og ser hvilke effekter, disse resolutioner har.
Beijing har undervejs iagttaget, at der har været forskellige tilgange til konflikten. Her har man lagt mærke til det, når Macron og Scholz har forsøgt at tale konflikten ned. Her har kineserne adskillige gange påpeget, at der har været forskelle på, hvordan EU og USA har forsøgt at håndtere situationen, og de har været mere begejstret for europæerne.
Jeg tror ikke, at kineserne kommer til at melde noget klart ud i de kommende måneder. I stedet vil man nok forsøge at iagttage og tilpasse sig, hvad der bedst gavner egne interesser. Altså prøve at holde sig ude af det og anholde, at det er noget, der foregår i Europa. Det er egentligt lidt paradoksalt, da de i stigende grad gerne vil respekteres og inddrages som en stormagt, men den her krise viser, at når det er i deres interesse, så vil de egentlig gerne have lov til at holde sig ude og holde lav profil.
Det er egentligt lidt paradoksalt, at Kina i stigende grad gerne vil respekteres og inddrages som en stormagt, men den her krise viser, at når det er i deres interesse, så vil de egentlig gerne have lov til at holde sig ude og holde lav profil
_______
Har situationen nogle implikationer i relation til hvordan Kina forholder sig til Taiwan?
Nej, den køber jeg ikke helt. Som jeg var inde på før, så holder de nøje øje med hvad USA gør og om de formår at få mobiliseret de europæiske allierede og kommer til at stå med en fælles linje. Når det er sagt, så vil det være noget helt andet, hvis det skulle udspille sig i Asien. Hvad der sker og foregår i Ukraine, det har i sidste ende lille indflydelse på, hvad Kina kommer til at gøre i Taiwan.
Det, der ville kunne ændre noget, ville være hvis Ukrainekrisen kommer til at føre til, at USA bliver nødt til at flytte store dele af det amerikanske militær, og særligt flåden, væk fra Indo-Pacific. I Kina er der ingen tro på, at USA’s syn på Kina som den langsigtede rival, ændres. Men USA kan blive afledt, som vi har set før, under både Obama og Biden, der har udtalt, at de blev afledt fra Asien og Indo-Pacific. Det fortsætter med at være et fokus. Også i det amerikanske militær. De har erkendt, at de står overfor en udfordring fra Kina i deres nærområder, som de har undervurderet. Men hvis USA begynder at flytte flåde og militær, så ville det kunne betyde noget.
Derudover har kineserne den opfattelse, at de fortsat har tiden på deres side. Deres økonomi vokser fortsat flot og deres militær, trods ikke at være på linje med USA, udvikler sig også signifikant strategisk og teknologisk.
Så de har ikke så travlt, medmindre de pludselig ser Taiwan som værende glidende mod demokrati og Vesten. Grunden til at der i den sidste tid er sket en intensivering omkring Taiwan er, at amerikanerne har styrket forholdet til Taiwan, både politisk og militært. De vil sikre sig, at Taiwan ikke kommer ud af hænde. De vil nærmere forhindre deres uafhængighed end gennemtvinge en genforening.
Selv hvis Kina lykkes med en overtagelse i første omgang, så står de bagefter med en besættelse. Derfor vil de hellere fortsætte på den lange bane, hvor de kan overbevise Taiwan om, at der ikke er noget alternativ til Kina og Beijing. Det, som man har kaldt ”hearts and minds”, på trods af, at det ikke har været synderligt succesfuldt.
Amerikanerne har styrket forholdet til Taiwan, både politisk og militært. De vil sikre sig, at Taiwan ikke kommer ud af hænde. De vil nærmere forhindre deres uafhængighed end gennemtvinge en genforening
_______
Så at sammenligne Ukraine og Taiwan lige over holder ikke helt?
Min pointe er, at I Beijing er synet på Taiwan ikke ændret af Ruslands invasion af Ukraine. Man har ikke set noget, der peger på, at USA og deres allierede trækker sig. De vil fortsat være bekymrede for, at en konflikt i Taiwan vil risikere at blive en konflikt med USA og deres allierede.
Der er en helt anden forpligtigelse for USA overfor Taiwan, end USA har overfor Ukraine. Biden har hele tiden sagt, at der ikke kommer noget militær til Ukraine, men USA er bundet af Taiwan Relation Act af 1979, som kongressen vedtog. Den ville garantere, at USA ville beskytte Taiwans evne til at forsvare sig selv i fremtiden. Derfor ville det være et enormt slag på USA’s troværdighed, hvis man ikke forsvarede Taiwan. Sådan er det ikke i samme grad med Ukraine. ■
Det ville det være et enormt slag på USA’s troværdighed, hvis man ikke forsvarede Taiwan. Sådan er det ikke i samme grad med Ukraine
_______
Camilla Tenna Nørup Sørensen (f. 1976) er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet, og en af Danmarks førende Kina- forskere. ILLUSTRATION: Xi Jinping og Vladimir Putin ved et møde i Kreml, Moskva, 5. juni 2019 [Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix].