Claus Mathiesen: Kan NATO blive trukket ind i krigen i Ukraine?

15.04.2022


Det er bestemt ikke nogen opfordring. Det er heller ikke et udtryk for, at jeg anser det for en nødvendighed, men et udtryk for nogle overvejelser over, om det overhovedet kunne ske, altså om nogen udvikling i krigen kan få NATO til med eller mod sin vilje at gå ind i krigen

Claus Mathiesen i RÆSON KOMPAKT

RÆSON KOMPAKT er en nye serie af korte analyser for RÆSONs abonnenter.

Følgende tweet fra mig gav anledning til en del opfølgning. Tweetet stod som altid helt for egen regning. Jeg skrev således: ”Jeg tror desværre, vi kan ende i en krig mod Rusland. Ikke en verdenskrig, andre globale aktører, Kina, Indien med flere, er ikke interesserede. Det som Ukraine forsvarer, og Ruslands krigsførelse gør, at vi på et tidspunkt kommer til at gå ind.” Jeg burde nok have skrevet ”risikerer at blive trukket ind”, men tweetets korte form begrænser som bekendt nuanceringen.

Lad mig starte med at sige, at det bestemt ikke var nogen opfordring, som det af nogen blev læst. Det var heller ikke et udtryk for, at jeg anser det for en nødvendighed, men et udtryk for nogle overvejelser over, om det overhovedet kunne ske, altså om nogen udvikling i krigen kan få NATO til med eller mod sin vilje at gå ind i krigen. Mest fordi det er et spørgsmål, man ofte får, når man som jeg kommenterer krigens mulige udvikling.

 

Og på trods af, at det må vurderes som usandsynligt, kan det værre nyttigt at prøve at forudse, hvilke udfordringer, der kan ligge forude i denne krig, hvis snarlige afslutning næppe kan forventes
_______

 

Jeg forestillede mig tre udviklinger, som kunne tænkes at gøre det nødvendigt. Den første er i tilfælde af, at der som krigen trækker ud kommer flere og flere rapporter om overgreb på civilbefolkningen fra den russiske invasionsstyrke eller besættelsesmagt. Den anden udvikling kunne være, at Rusland beslutter sig for at udføre et afstraffelsesangreb på et af de lande, der enten har transitrolle eller er leverandør af våben til Ukraine, våben som i stigende grad går fra at være defensive til mere slagkraftige. Den tredje udvikling kunne være, at krigen vender til Ruslands fordel og udsigt til total russisk kontrol med Ukraine, herunder et regimeskifte og indsættelse af et prorussisk styre. Hertil kan føjes en situation, hvor Rusland anvender kemiske våben eller andre ulovlige kampmidler.

Trods scenariernes alvorlighed, er det opfattelsen, at det er usandsynligt, at de vil skubbe NATO ind i krigen. Skulle de indtræffe, vil det naturligvis lægge et stort pres på de politiske beslutningstagere. Men den overordnede linje lagt af USA og formuleret af præsident Biden kan ikke umiddelbart forventes at blive brudt. De politiske beslutningstagere i NATO vil næppe risikere en storkrig med Rusland med alle de konsekvenser, det kan få for de involverede landes befolkninger.

Og på trods af, at det må vurderes som usandsynligt, kan det værre nyttigt at prøve at forudse, hvilke udfordringer, der kan ligge forude i denne krig, hvis snarlige afslutning næppe kan forventes. Ved at gøre det i god tid, kan man tage stilling til, hvordan man vil reagere på et muligt øget pres fra offentligheden om ”ikke at se til”. Og hvilke andre handlemuligheder man har til rådighed, så man ikke risikerer at blive trukket ind i krigen. ■

 

Ved at gøre det i god tid, kan man tage stilling til, hvordan man vil reagere på et muligt øget pres fra offentligheden om ”ikke at se til”
_______

 



Claus Mathiesen (f. 1955) uddannet: cand.mag. i russisk og polsk. Studielektor, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet, lektor i russisk ved Forsvarsakademiet, fhv. forsvarsattaché, Polen og Ukraine. ILLUSTRATION: Fire jægerfly fra hhv. det britiske, italienske, rumænske og amerikanske flyvevåben flyver over en luftbase nær Constanta, Rumænien, 8. april 2022. [FOTO: Daniel Mihailescu/AFP/Ritzau Scanpix]