Jonathan Nielsen: Krigen i Ukraine lægger et voldsomt pres på Lukashenkos greb om magten
07.03.2022
Lukashenkos hænder lader til at være bundet. Han er nødt til at være loyal overfor Rusland, for det afhænger hans egen politiske overlevelse af. Men befolkningen er imod ham og imod Ruslands krig i Ukraine. I et eller andet omfang rækker modstanden endda ind i kernen af hans eget system. Krigen i Ukraine kan påvirke situationen i Belarus på dramatisk vis.
Analyse afJonathan S.H. Nielsen
I disse dage er verdens øjne stift rettet mod Ukraine, og det bør de naturligvis også være. Hvis man alligevel lader blikket flakke, så er det værd at kigge nærmere på landets nordlige nabo. Belarus oplever ikke enorme flygtningestrømme, som de vestlige naboer, men krigen har placeret den belarusiske diktator, Alexander Lukashenko, i en penibel situation mellem en insisterende Putin og en tiltagende intern modstand, der kan være begyndelsen til enden på hans terrorregime.
Umiddelbart lignede Lukashenko Putins loyale allierede, og vurderingen var vel også, at han ikke havde ret mange andre valg. Putins omfattende støtte – både økonomisk og til konkret styrkelse af det belarusiske undertrykkelsesapparat, der holdt Lukashenko på magten efter han egentlig tabte præsidentvalget i august 2020 – har sat Lukashenko i dyb taknemmelighedsgæld. Så dyb at flere har spekuleret over, om Belarus overhovedet kan regnes som en uafhængig og selvstændig nation længer og så dyb, at overvejelsen går på, om Belarus, som første land udenfor Ukraine og Rusland, trækkes ind i krigen med den risiko for internationalisering af konflikten, som det indebærer.
Søndag den 27. februar afholdt Lukashenko ”folkeafstemning” om en række ændringer til den belarusiske forfatning – ikke at folket havde ret meget at skulle have sagt i den forbindelse. Dels gav ændringerne Lukashenko selv nye muligheder for at holde på magten i landet, og dels lignede to ændringer tilbagebetalinger til Putin. Man ville ophæve bestemmelser om belarusisk neutralitet og tillade, at Rusland kunne placere atomvåben på belarusisk territorie.
Der var vedholdende rygter om, at konkrete belarusiske enheder blev gjort klar til krigsdeltagelse. Lukashenko nåede også at invitere Putin til at placere nukleare våben på belarusiske grund – ligesom han offentligt har bedt om russiske S400 triumf- og Iskandermissiler. De er begge i stand til at fremføre dræbermaskinerne
_______
Lukashenko hævdede, at forfatningsændringen blev stemt igennem med en opbakning på lidt over 65 pct. For at komme dertil har Lukashenko måttet ty til sædvanlig valgmanipulation, men belært af erfaringerne fra 2020, havde man som noget nyt også indført truende bevæbnede vagter på valgstederne, man havde fjernet gardinerne fra valgbåsene, og man havde hermetisk lukket de lokale valgkommissioner for alle selvstændigt tænkende mennesker.
Det lignede forberedelsen til belarusisk deltagelse i Ruslands krig. Samtidig med afstemningen blev ca. 30.000 russiske soldater og flere end 200 godstog med krigsmateriel ført ind i Belarus, og de to lande gennemførte store fælles øvelser på grænsen til Ukraine. Der var vedholdende rygter om, at konkrete belarusiske enheder blev gjort klar til krigsdeltagelse. Lukashenko nåede også at invitere Putin til at placere nukleare våben på belarusiske grund – ligesom han offentligt har bedt om russiske S400 triumf- og Iskandermissiler. De er begge i stand til at fremføre dræbermaskinerne.
Derefter skete der et eller andet. Om det afgørende var meningsmålingen fra den uafhængige tænketank, Chatham House, der viste at 79 procent af belaruserne var imod krigsdeltagelse sammen med russiske styrker, om det var belarusiske generalers modstand mod krigen, som det er oplyst af oppositionsleder Svetlana Tikhanovskayas nærmeste rådgiver, Franak Viacorka, eller om det simpelthen ikke var muligt for den belarusiske hær at stille med de fornødne soldater, er ikke til at vurdere udefra.
Den sidste teori fik i øvrigt fornyet næring, da den tidligere ukrainske vice-forsvarsminister Alexander Nossov søndag den 6. marts delte billedet af et opsigelsesbrev fra den belarusiske forsvarschef, Viktor Gulevitj. I brevet skrev generalen eftersignede, at ”grundet massenægtelsen af at deltage i fjendtlighederne har den belarusiske hær ikke evnen til at bemande en bataljonsgruppe”. Brevets ægthed er sidenhen blevet afvist af det belarusiske forsvarsministerium, og selv hvis det er ægte, lader opsigelsen ikke til at være blevet accepteret.
Der er faktisk belarusiske soldater, der deltager i krigen i Ukraine. De deltager bare ikke på russisk side
_______
Tilbage står det dog, at belarusiske styrker – på trods af mange rygter om det modsatte i krigens første dage – ikke blev sendt ind i Ukraine.
Bevars, Lukashenkos Belarus spillede, og spiller fortsat, en afgørende rolle for Ruslands krigsstrategi. Russiske konventionelle styrker angriber via belarusisk territorie, der er affyret hundredvis af russiske – og måske også belarusiske – raketter fra belarusisk grund, angrebshelikoptere flyver i pendulfart mellem Ukraine og Belarus, hvor de tanker og udrustes. Senest er belarusiske hospitaler overtaget af den russiske hær, og tager imod sårede fra fronten. Men den direkte belarusiske krigsdeltagelse er dog udeblevet, ligesom Lukashenko, lidt overraskende, ikke indtil videre har anerkendt Luhansk og Donetsk som selvstændige republikker.
Og dog. Der er faktisk belarusiske soldater, der deltager i krigen i Ukraine. De deltager bare ikke på russisk side. Der er rapporter om oprettelsen af fem helt belarusiske enheder i den ukrainske hær, og ifølge én belarusisk soldat i ukrainsk krigstjeneste, så er 200 belarusere allerede på krigspladsen, mens mindst 300 andre er i ukrainsk militærtræning. De kæmper med den belarusiske oppositions mærker på deres uniformer, og Viacorka taler direkte om oprettelsen af en uafhængig belarusisk hær.
Imens har oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaya annonceret oprettelsen af en anti-krigsbevægelse, og i dens manifest skriver den indtil nu næsten pacifistiske oppositionsleder, at ”for at opnå bevægelsens mål er enhver handling, der ikke bevidst er målrettet mod at skade menneskers liv og helbred, velkommen.” Hun kommer dog med den bemærkelsesværdige tilføjelse, at ”retten til selvforsvar er garanteret af lovgivningen”. Det ligner et begyndende stilskifte.
Hvordan er det så kommet til udtryk? Indtil videre har der været løsrevne meldinger om belarusiske sabotageaktioner og egentlige angreb mod regimets infrastruktur. Nu siger den vigtige oppositionsorganisation BYPOL, der består af afhoppere fra de belarusiske sikkerhedsstyrker, hvoraf nogle fortsat modarbejder systemet indefra, at man selv har deltaget i sabotager.
Konkret har man nedbrændt flere signalskure ved de belarusiske statsjernbaner. Organisationen og hackergruppen Cyberpartisaner har endvidere angrebet banernes it-systemer. Alt med det formål at forsinke og forhindre russiske troppebevægelser og forsyningsforbindelser via belarusisk territorie. Både BYPOL og Cyberpartisanerne påstår, at aktionerne virker og at tog holder stille.
Den fornyede regimemodstand har dog også fundet andre udtryk. En lang række af regimets online-talerør, herunder store statsmedier og centrale regeringshjemmesider, er lagt ned af hackere, og efter at den tidligere belarusiske minister og topdiplomat, Pavel Latushka, der allerede i 2020 skiftede til opposition, for nylig opfordrede Lukashenkos diplomater til at hoppe af på grund af diktatorens opbakning til Putin, har i hvert fald en enkelt diplomat fulgt anbefalingen.
Alexander Lukashenko ligner en mand, der ville ønske, at han kunne skrue tiden tilbage til 2014, hvor han fik lov at være den store fredsmægler. En vært for de fredsforhandlinger, som fandt sted efter de russiske invasioner af Krim og Østukraine, og dom tillod Lukashenko at tage imod vestlige, ukrainske og russiske statsledere i Minsk
_______
Det er bemærkelsesværdigt, for de folk, der er tilbage i regimets diplomatkorps, har allerede forsvaret Lukashenko under statskuppet i august 2020 under kapringen af et Ryanair-fly i maj 2021 og under den regimeskabte migrantkrise sidste efterår. For Natalia Kvostova, der var belarusisk generalkonsul i München, blev krigsudbruddet dog dråben, der fik glasset til at flyde over.
I øvrigt er der meldinger om, at det belarusiske videnskabernes akademi, 250 af landets advokater og et mejeri i storbyen Grodno har udsendt offentlige erklæringer imod Ruslands kamphandlinger i Ukraine. Der er også meldinger fra Litauen om, at antallet af mænd under 27 år, der forlader Belarus er stigende. Gedrus Matkevicius fra Vilnius’ grænsevagtstjeneste har således oplyst, at der ”de seneste dage har været en stigning på omkring 30 procent”. De unge mænd er eftersigende bange for at blive indkaldt til hæren og sat i kamp mod ukrainerne.
Alexander Lukashenko ligner en mand, der ville ønske, at han kunne skrue tiden tilbage til 2014, hvor han fik lov at være den store fredsmægler. En vært for de fredsforhandlinger, som fandt sted efter de russiske invasioner af Krim og Østukraine, og dom tillod Lukashenko at tage imod vestlige, ukrainske og russiske statsledere i Minsk. Men tiden for belarusisk pendul-diplomati, hvor man skiftevis kunne alliere sig med øst og vest og derved øge egen værdi for begge parter, er endegyldigt forbi.
Hans brutale nedkæmpning af store folkelige protester og de over 1.000 mennesker, han netop nu holder indespærret af politiske årsager, gør ham til en paria i europæisk politik. Da Rusland fik gennemtrumfet, at de første to møder mellem repræsentanter for aggressoren og de ukrainske forsvarere skulle foregå på kanten af den belarusiske del af den lukkede Tjernobyl-zone, var Lukashenko ikke engang selv til stede, og Ukraine gav klart udtryk for, at forhandlinger ikke burde finde sted hos en part i konflikten.
Lukashenkos hænder lader til at være bundet. Han er nødt til at være loyal overfor Rusland, for det afhænger hans egen politiske overlevelse af, men befolkningen er imod ham og imod Ruslands krig i Ukraine. I et eller andet omfang rækker modstanden endda ind i kernen af hans eget system, og det kan udfordre hans evne til at holde på magten. For få dage siden gik et par tusinde demonstranter endda på gaden igen – det har der ellers ikke været mange, der har turdet siden årsskiftet 2020-2021. 800 blev arresteret for at holde ro på gemytterne. Situationen i Belarus kan udvikle dramatisk i ly af krigen i Ukraine.
For få dage siden gik et par tusinde demonstranter endda på gaden igen – det har der ellers ikke været mange, der har turdet siden årsskiftet 2020-2021. 800 blev arresteret for at holde ro på gemytterne. Situationen i Belarus kan udvikle dramatisk i ly af krigen i Ukraine
_______
Jonathan S.H. Nielsen (f. 1979) har boet, rejst og studeret i Belarus og har fulgt landets politiske udvikling i mere end femten år. Han har mødt og oplevet en lang række af de centrale aktører og arbejdet tæt sammen med unge belarusere. Og han blogger om Belarus på sin facebookside og har i en årrække rådgivet journalister, diplomater og politikere om belarusiske forhold. Jonathan er uddannet jurist og skrev speciale om EU’s udenrigspolitik ift. Belarus. Professionelt er han direktør i brancheforeningen Aktive Ejere og tidl. særlig rådgiver for VLAK-regeringen. ILLUSTRATION: Lukashenko taler til journalister ved en belarusisk træningsbase, 17. februar, 2022 [Foto: Alexander Zemlianichenko Jr/AP/Ritzau Scanpix].