Oplev Emma Holten, Merete Riisager, Bertel Haarder, Uffe Elbæk, Villy Søvndal, Eva Kjer Hansen og Clement Kjersgaard på Koldinghus

17.08.2022


Hvor skal Danmark hen? To gange om året vil en ny festival samle en række markante profiler i Kolding for at diskutere dét spørgsmål – første gang denne vinter, hvor premiereudgaven af arrangementet finder sted fredag 11. november og lørdag 12. november.

Oplev bl.a.:

Fredag 11. november 16.30-18.00:
Emma Holten og Merete Riisager: Hvilket samfund drømmer vi om? Ordstyrer: Clement Kjersgaard


Massiv mistrivsel blandt børn og unge har, også i Danmark, rejst en ny debat om hvilke værdier, der skal ligge til grund for samfundsudviklingen – og hvad, der er gået galt. Arrangementet indledes med oplæg af Merete Riisager (forfatter til bestselleren “Selvbyggerbørn”) og redaktør Emma Holten, efterfulgt af diskussion og spørgsmål fra salen.

Normalbillet: 250 kr. / For pensionister/studerende/medlemmer af Museumsklubben: 200 kr.

Lørdag 12. november 14.00-17.00
De sidste 20 års politiske Danmarkshistorie – fortalt af bl.a. Bertel Haarder, Uffe Elbæk, Villy Søvndal og Eva Kjer Hansen


Denne lørdag lanceres et helt nyt arrangementsformat, udviklet af Clement Kjersgaard. Over 3 timer fortælles historien om de sidste 20 års politiske Danmarkshistorie – af en række af de mennesker, der har været med til at sætte retningen for landet.

Normalbillet: 300 kr. / For pensionister/studerende/medlemmer af Museumsklubben: 250 kr.

Partoutbillet: 500 kr. / For pensionister/studerende/medlemmer af Museumsklubben: 400 kr.

Foruden de nævnte arrangementer indgår i Visionsfestivalen en række arrangementer i samarbejde med Kolding Gymnasium, Ungerådet og Designskolen. Se mere: www.raeson.dk/kolding



ILLUSTRATION: Koldinghus [foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix]