Lars Bangert Struwe: Putin er trængt op i en krog, og han svarer tilbage med en moderne version af fascisme

17.03.2022


Verden er kommet i en virkelig farlig situation. Putins krigsførelse har isoleret Rusland, og han ligner selv mere og mere en fascistisk leder, der ikke blot vil mobilisere sit land, men som også er klar til at trække det ned og ikke vedstå sig sine fejl. Det er dybt bekymrende.

Analyse af Lars Bangert Struwe

I disse dage får den russiske invasion af Ukraine alvorlige følger i Rusland. Tilsyneladende havde man i de russiske regeringskredse ikke forudset Vestens sammenhold, Vestens koordinerede sanktioner og ikke mindst effekten deraf. Det gør, at Putin nu vælger en helt ny vej. Det kan næsten kun sammenlignes med de begreber, han selv ofte ynder at bruge:nazisme og fascisme. Et tv-transmitteret indslag fra i går, d. 16. marts, kan næsten kun kaldes for en fascistisk mobilisering af hele den russiske stat. Det er svært at finde et andet passende udtryk.

Putin meddelte, at “The West dropped its mask of civility and began to act belligerently. It begs a comparison to the anti-Semitic pogroms of Nazis” (The Moscow Times oversættelse). Videre I talen advarede han imod, at Vesten søgte at splitte det russiske samfund med en ”femte kolonne” med vestlig mentalitet.

 

Det er svært ikke at se Putins mobilisering af det russiske folk som meget sammenfaldende med det, den fascistiske leder Benito Mussolinis sagde i 1932: ”Intet over, intet ved siden af og intet uden for staten.”
_______

 

Krigsretorikken fortsatte, da Putin meddelte, at russere altid vil være i stand til at skelne mellem sande patrioter og forrædere. I talen beskrev han det som, at man ville spytte forræderne ud som et lille insekt, der tilfældigvis flyver ind i ens mund. Putin søgte i talen at mobilisere det russiske folk i en kamp imod hele Vesten.

Det er svært ikke at se Putins mobilisering af det russiske folk som meget sammenfaldende med det,  den fascistiske leder Benito Mussolinis sagde i 1932: ”Intet over, intet ved siden af og intet uden for staten.” Putin brugte en 2. Verdenskrigs metafor, og meddelte, at Rusland var udsat for en økonomisk Blitzkrieg, med en reference til det nazistiske Tysklands uvarslede lynkrig mod Polen.  Videre hed det, at den nuværende situation er en test. Putins indlæg skulle forklare for hele Rusland, at man fører en retfærdig militær operation imod Ukraine, og at det er Vesten, der angriber Rusland.

Putins indlæg trækker på en række klassiske, russiske fortællinger om, at man kan overvinde udfordringerne ved hårdt arbejde. En fortælling der trækker på Ruslands kamp imod nazismen under 2. Verdenskrig. På samme vis så vi i februar en Putin forklare problemerne i Ukraine som relaterede til nazisme.

TV-transmissionen bør bekymre os alle. Putin mente ret tydeligt, at det er de vestlige ledere, der presser ham og ikke omvendt. I disse dage er ikke blot en række personer tæt på Putin hårdt ramt af sanktionerne men hele Rusland, og tilsyneladende søger han nu at samle Rusland i et fælles modsvar. Putins påstand er, at Vesten har sat et generelt angreb ind imod Rusland, og at sanktionerne ikke kun skyldes invasionen i Ukraine.

Talen er én lang bortforklaring og læggen skylden for de økonomiske problemer hver enkelt russer nu står i over på Vesten. Denne forklaring kan fungere internt i Rusland, hvor vi nu ser censur på et helt ufatteligt niveau, der gør at uafhængig journalistik næsten er væk. Endnu et fascistisk træk.

Putin ville samle nationen – og det lykkes nok  – men kun til et vist niveau. Kisterne med de døde soldater er endnu ikke nået hjem, men det kommer. Russerne vil leve i en vis uvidenhed i den nu lukkede russiske stat, men økonomiske sanktioner kan hurtigt skabe et voldsomt pres på Putin, politikerne og hele sikkerhedsapparatet. Putin søger at afbøde det ved at love ydelser til de hårdest ramte – men det rækker som en skrædder i helvede, når økonomien lægges i ruiner.

I udlandet ved man godt, at det er Rusland, der har startet krigen. Den internationale domstol har krævet en russisk tilbagetrækning. Og Putin reaktion kan isolere ham og Rusland yderligere. Samlet set mister Putin  international opbakning, og det er tydeligt at se, at han er dybt usikker på situationen, og det kan fx betyde, at Kina måske også vil se på Rusland med endnu større skepsis.

Talen gør desværre, at Putin står endnu mere isoleret, og at udsigten til en fredsaftale meget vel på trods af positive tilkendegivelser, næppe er kommet nærmere. Her har vi en statsleder, der mere og mere ligner en fascistisk leder, der vil ikke blot mobilisere sit land, men som også er klar til at trække det ned og ikke vedstå sig sine fejl. Det er dybt bekymrende. ■

 

Talen gør desværre, at Putin står endnu mere isoleret, og at udsigten til en fredsaftale meget vel på trods af positive tilkendegivelser, næppe er kommet nærmere
_______

 



Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: Demonstranter mod den russiske invasion i Ukraine samler politiet omkring sig i St. Petersborg, 6. marts 2022. [FOTO: Artem Priakhin/Kommersant Photo/Ritzau Scanpix]