Lars Bangert Struwe: Rusland vil føle sig endnu mere omsluttet, men det er efter al sandsynlighed uundgåeligt med svensk og finsk medlemskab af NATO

14.04.2022


Det vil helt sikkert medføre russisk vrede og for første gang siden 2004 vil NATO udvide sin medlemsskarer med en stat tæt på Rusland. Længden på landegrænsen imellem Rusland og NATO vil blive fordoblet, og Rusland vil føle sig endnu mere omsluttet, men det er efter al sandsynlighed uundgåeligt sådan som Putin og hans styrer agerer og truer den europæiske fred.

Analyse af Lars Bangert Struwe

“Rysslands invasion av Ukraina har inneburit en grundläggande förändring i Finlands och Europas omvärld och säkerhetspolitiska miljö.” Så klart siges det i det finske statsråds rapport til den finske Riksdag. Rapporten er udarbejdet som et baggrundspapir ogdanner rammen for den finske debat om finsk sikkerhedspolitik og ikke mindst et muligt finsk medlemskab af NATO.

Samtidigt har den svenske statsminister Magdalena Andersson i henhold til Expressen meddelt, at Sverige søger optagelse i NATO på NATO-topmødet i juni 2022. Det har været en meget svær beslutning for det svenske socialdemokrati, der i årtier har været bygmestren bag den svenske neutralitets og alliancefri politik. Med EU-medlemskabet ophørte den neutrale udenrigspolitik, men man fastholdt alliancefriheden.

I Sverige er der sket en 180-graders vending i løbet af meget kort tid. Sveriges statsminister Andersson og hendes regering har indtil marts 2022 afvist en optagelse i NATO. Borgerlige svenske debattører og journalister har i lang tid sat spørgsmålstegn ved politikken, og nu er socialdemokraterne i Sverige klar til at skifte retning. Ikke kun de svenske socialdemokrater skifter kurs, også Sverigedemokraterna er nu ved at være klar til kursskifte. Partileder Jimmie Åkesson er tilsyneladende klar til at anbefale, at partiet skifter position og nu går ind for NATO-medlemskab. Derved kan der komme en bred svensk politisk opbakning til medlemsskabet.

Tilslutningen til NATO-medlemskab har i Finland været svag indtil for få måneder siden. I 2017 mente kun 19 pct. af finnerne, at de skulle være medlemmer af NATO.  Den russiske krig i Ukraine har ændret dette markant. 25. marts 2022 var tilslutningen vendt på hovedet, og nu ønskede kun 19 oct. ikke at være medlemmer og 63 pct. ønskede NATO-medlemskab.

 

I det hele taget har Ukrainekrigen vist at enten er man medlem og derved dækket af artikel 5, eller også er man ikke. Denne skelnen er nu blevet afgørende i de svenske og finske debatter
_______

 

Den finske rapport er meget klar og præcis i sin analyse af den sikkerhedspolitiske situation. Det hedder: ”Rysslands krig utgör ett hot mot hela Europas säkerhet och stabilitet. Det är Rysslands uttalade mål att förändra Europas säkerhetsordning.” Derved afspejler rapporten bekymringen i den finske befolkning. Samme analyse synes at være gældende i Sverige.

I rapporten gennemgås den nye sikkerhedspolitiske situation på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten gennemgår ret nøjagtigt Finlands stilling og dets forhold til EU og NATO.  Finland har fra dets optagelse i EU i 1995 arbejdet for, at artikel 42 stk. 7 blev til EU’s version af NATO’s musketered. I artikel 42 står der, at medlemsstaterne skal ”… yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen.” Denne formulering er på ingen måde lige så kraftigt som NATO´s artikel 5, hvor der står: ”… et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle…” Argumentet for finsk optagelse i NATO er derfor klart: NATO’s kollektive forsvar er mere afskrækkende end EU’s. Et tilsvarende argument er nok også at finde i Sverige.

I Finland har man været i krig med Rusland under Vinterkrigen i 1939-1941 og i Fortsættelseskrigen i 1941-1944. Disse to krige og Finlands status som neutral under kraftig påvirkning/kontrol fra Sovjetunionen ligger som en tung dyne over Finland og giver landet en anden og mere barsk tilgang til Rusland end Sverige har. Sverige var i princippet neutral og alliancefri under Den Kolde Krig, men havde meget tætte samarbejder med USA og NATO. Det giver de to stater forskellige tilgange til et NATO-medlemskab, men begge er nu så bekymrede over situationen, at man er klar til at ændre på den historiske fortælling.

Finlands statsminister Sanna Marin og hendes svenske kollega Magdalena Andersson mødtes i dag, den 13. april og diskuterede de to staters mulige optagelse i NATO. Begge understregede den risiko, der vil være ved en optagelse – og særligt i tiden imellem ansøgning og optagelse.

Argumentet for et NATO-medlemskab er for finsk (og svensk) vedkommende en forøgelse af sikkerheden i hele Østersøområdet. I den finske rapport understreges det, at et finsk og svensk medlemskab af NATO vil højne tærsklen for, hvornår det kan komme til en militær konfrontation i Østersøområdet. Det står direkte i teksten at, ”… finska försvarets avskräckande effekt kommer att vara betydligt större än för närvarande, eftersom den backas upp av alliansens samlade kapaciteter.”

Det fremhæves fra finsk side, at man ved et medlemskab får mulighed for at påvirke de politiske diskussioner i NATO. Det har man kun i begrænset omfang for nuværende i NATO Partnerskab for Fred (PfP). I det hele taget har Ukrainekrigen vist at enten er man medlem og derved dækket af artikel 5, eller også er man ikke. Denne skelnen er nu blevet afgørende i de svenske og finske debatter.

Finland og Sverige anser sig ikke for dækket af artikel 5 før en endelig optagelse er gennemført. Dette kan muligvis ske på NATO-topmødet den 29.-30. juni i år. I perioden op til forventer man russiske påvirkningsoperationer og trusler imod Finland. Generelt vil man anse forholdet til Rusland som forværret, men det opvejes af stærkere sikkerhedsgarantier.

Et finsk og svensk medlemskab af NATO kan ske hurtigt, og vil styrke NATO’s nordlige flanke med to relativt stærke militære magter. Det vil helt sikkert medføre russisk vrede og for første gang siden 2004 vil NATO udvide sin medlemsskarer med en stat tæt på Rusland. Længden på landegrænsen imellem Rusland og NATO vil blive fordoblet, og Rusland vil føle sig endnu mere omsluttet, men det er efter al sandsynlighed uundgåeligt sådan som Putin og hans styrer agerer og truer den europæiske fred. ■

 

Generelt vil man anse forholdet til Rusland som forværret, men det opvejes af stærkere sikkerhedsgarantier
_______

 



Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: Sveriges statsminister Magdalena Andersson modtager Finlands statsminister Sanna Marin inden møde i Stockholm, Sverige, 13. april 2022. [FOTO: Paul Wennerholm/EPA/Ritzau Scanpix]