Michael Aastrup Jensen (V) om Ukraine: Har Europa forstået, hvad der er spil nu?

26.01.2022

Ruslands aggressive udenrigs- og sikkerhedspolitik over for de tidligere sovjetstater er uhørt og uden fortilfælde. Og uden allierede risikerer Ukraine at stå meget svagt overfor Rusland. Landet vil – alt efter en eventuel krigs omfang – risikere mange dræbte, tabte landområder og måske: Tabet af sit demokrati.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Af Michael Aastrup Jensen (MF, Udenrigsordfører, V)

VI STÅR MIDT i den største udenrigspolitiske konflikt i nyere europæiske historie. Ikke siden Jugoslaviens opbrud og de efterfølgende krige og konflikter, har der været større spændinger på det europæiske kontinent.

Ruslands aggressive udenrigs- og sikkerhedspolitik over for de tidligere sovjetstater er uhørt og uden fortilfælde. Den kolde krigs retorik og handlemåde er vendt tilbage. En stor del af rådgiverne, diplomaterne og forsvarstoppen er da også opdraget og uddannet i den sovjetiske sikkerheds- og udenrigspolitiske doktrin, der blev gældende ved afslutningen på Anden Verdenskrig. Rusland har været kritisk overfor NATOs udvidelser med tidligere østbloklande [i 1999: Tjekkiet, Ungarn og Polen, i 2004 de baltiske lande, Slovakiet, Slovenien, Bulgarian og Rumænien, i 2009 Albanien og Kroatien, i 2017 Montenegro og i 2020 Nordmakedonien, red]. Med Ukraines melding om at landet ønsker et tættere samarbejde med EU og NATO, føler Rusland, at man har fået spillet sine kort af hånden.

 

Måske har Rusland læst spillet rigtigt. De europæiske lande vil ikke sende soldater, kampvogne og andet ind for at forsvare Ukraine, der står alene, som en såret gnu på savannen, klar til at Rusland kan tromle det ned
_______

 

En ny krig i Europa?
Truslen om krig er overhængende, og Rusland er den aggressive part. Med 100.000 soldater, kampvogne, artilleri og et effektivt flyvevåben har man alle muligheder for at invadere store dele af Ukraine – Europas næststørste land der i dag orientere sig mere mod vest end øst. Har Putin taget sit pokerspil så langt, at hans eneste mulighed er at gå all-in?

Måske har Rusland læst spillet rigtigt. De europæiske lande vil ikke sende soldater, kampvogne og andet ind for at forsvare Ukraine, der står alene, som en såret gnu på savannen, klar til at Rusland kan tromle det ned.

Problemet for Putin er dog, at Ukraine de seneste år har oprustet militært, forsvarsviljen er voksende i befolkningen og sanktionerne fra vesten bliver hårde. Dermed bliver det ikke en kort kamp, men en konflikt, hvor der skal investeres meget politisk kapital fra Putin, hvor Rusland skal acceptere mange faldne soldater, massive økonomiske omkostninger for sin russiske befolkning og massive problemer for russisk eksport.

Læg dertil at Ukraine ikke er det eneste land i den russiske ”indflydelsesfære”, der har rykket sig nærmere NATO, på baggrund af de russiske aggressioner. Med andre ord: En russisk invasion af Ukraine vil komme med massive omkostninger for Rusland, og samtidig slå Europa tilbage til en tilstand, der minder om den kolde krig.

 

Anerkender man NATO er den truende part, så er det næste naturlige spørgsmål, som man med rette kan stille både Enhedslisten og Die Linke: Hvad, hvis Rusland også kræver at et eller flere lande skal forlade NATO?

_______

 

Den tøvende opbakning gør os svage
Rusland kræver, at NATO ikke optager flere medlemmer. Et vanvittigt krav, der dog møder forståelse fra ikke bare Enhedslisten (som fortsat ønsker NATO opløst), men også flere andre europæiske politikere. I Tyskland ønsker Die Linke også NATO opløst, og hævder ligeledes at NATO er en af de grundlæggende trusler, som Rusland gennem de seneste år har måtte reagere på. Tager man den tanke til ende, og anerkender NATO er den truende part, så er det næste naturlige spørgsmål, som man med rette kan stille både Enhedslisten og Die Linke: Hvad, hvis Rusland også kræver at et eller flere lande skal forlade NATO?

I Danmark rejser Enhedslistens ønske om at ’forstå’ Rusland tvivl om frie demokratiske staters ret til selvbestemmelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Men frie stater, som Ukraine, Finland, Sverige m.fl. skal – jf. folkeretten – selv bestemme hvor deres sikkerhedspolitik skal forankres. NATO er en forsvarsalliance, skabt som en modpol til et meget stort og aggressivt Sovjetunionen i efterdønningerne efter Anden Verdenskrig. Det er meget svært ved at se, hvorfor NATO nogensinde skulle angribe Rusland, hvis ikke alliancen selv er blevet angrebet først.

 

I Kiev undrer man sig over den tøvende opbakning fra Tyskland, der til gengæld givetvis luner i Moskva

_______

 

I Kiev undrer man sig over den tøvende opbakning fra Tyskland, der til gengæld givetvis luner i Moskva. Tyskland har stoppet tyske våbenfabrikkers mulighed for – gennem Estland – at sælge våben og ammunition til Ukraine Og i Berlin betragter man ikke længere betragter Nordstream 2 som et udenrigspolitisk anliggende, men som energipolitik – og flere end 40 mio. tyskere bruger gas, hvoraf en meget stor del fortsat kommer fra Rusland. Det efterlader Tyskland – en meget vigtig spiller i europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik – i en svag position. I Kiev ser man tyskernes rystende hånd, som et stort problem, og så er vi tilbage ved et centralt aspekt i konflikten.

Uden allierede risikerer Ukraine at stå meget svagt overfor Rusland. Landet vil – alt efter en eventuel krigs omfang – risikere mange dræbte, tabte landområder og måske: Tabet af sit demokrati.

Tilbage til den kolde krig
Er Rusland villig til at acceptere tabet af soldater? Måske. hvis analysen i Moskva er, at europæerne ikke griber ind andet end økonomisk. Og lukker man for gassen til Tyskland, vil energipriserne i Europa fortsætte opefter. Og Rusland kan også godt leve med, at Finland og Sverige dropper neutraliteten og tilknyttes NATO. Med annekteringen af Krim i 2014 sikrede Rusland sig fuld kontrol over den eneste større russiske flådebase i Sortehavet. Siden har man i vesten opbygget en stor kapitalbuffer, der kan aktiveres i tilfælde af økonomiske sanktioner. Den bliver der brug for – det er svært at nævne så meget fem store russiske virksomheder udenfor råvarebranchen, og derfor bliver russisk økonomi med sikkerhed hårdt ramt.

Håbet om et demokratisk Rusland, der som en fugl Fønix ville opstå af asken efter Sovjetunionens opløsning, er så godt som slukket. Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik følger i samme spor som den altid har gjort, og interessesfære er den samme. Derfor er man i Europa også nødt til at gøre sig klart, at det Rusland vi ser i dag, i sin udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke er meget anderledes end under den kolde krig. Det kan naturligvis ikke sammenlignes en til en, men i Kreml går man allerede nu og tænker, hvad det næste skridt skal være. Eksempelvis lyder rygtet at Putin har haft flere samtaler med Venezuela og Cuba vedrørende opstilling af tekniske militær installationer, der kan true flere store amerikanske byer med nukleare sprænghoveder. Det er set før, og det er svært ikke at forestille sig, at det samme også vil gælde for de fleste europæiske hovedstæder. Når pokerspillet i er slut, starter en ny runde, men inden det sker, må vi håbe at Putin bluffer. ■

 

Eksempelvis lyder rygtet at Putin har haft flere samtaler med Venezuela og Cuba vedrørende opstilling af tekniske militær installationer, der kan true flere store amerikanske byer med nukleare sprænghoveder. Det er set før, og det er svært ikke at forestille sig, at det samme også vil gælde for de fleste europæiske hovedstæder

_______

 

Michael Aastrup Jensen (f. 1976) er udenrigsordfører for Venstre og medlem af Folketinget siden 2005. Næstformand for Udenrigspolitisk Nævn. Blev i 2001 den yngste danske borgmester nogensinde i hjembyen Randers. ILLUSTRATION: Ukrainsk soldat vandrer rundt i sneen nær landsbyen Pesli tæt på den separatiskiske udbrydderrepublik Donetsk i det østlige Ukraine [Foto: Anatolii Stepanov/AFP/Ritzau Scanpix].