Mick Ryan: Ukraine risikerer, at Rusland anvender masseødelæggelsesvåben, hvis de presser Rusland helt tilbage til den ukrainsk-russiske grænse
16.04.2022
”Ukraine skal balancere sin fremgang meget forsigtigt. De må ikke trænge Putin op i et hjørne, hvor han kun har én mulighed, som er at bruge masseødelæggelsesvåben. Den russiske militære doktrin omfatter brug af biologiske, kemiske og atomare våben, og de har ikke foreløbigt udvist nogen hensyntagen til menneskeliv i krigen.”
Interview af Jakob Sloma Damsholt
RÆSON: Hvad er den strategiske situation i Ukraine lige nu?
RYAN: Først og fremmest har Putin sagt, at forhandlingerne ikke fører nogen vegne. Det er Putins måde at sige på, at han ikke har opnået det, han vil. Han opbygger sine styrker i det østlige Ukraine, men er udfordret af mangel på forsyninger, præcisionsammunition, moderne pansrede køretøjer og tropper. Området omkring Kharkiv bliver en vigtig offensiv akse for russerne, hvorfra de vil forsøge at erobre nye områder. Samtidig vil de forsøge at fiksere ukrainske styrker i Donbas og omringe dem som led i at vinde hele regionen. For det første handler det om at sikre dominans. For det andet handler det om at betale tilbage for, at de blev slået i det nordlige Ukraine. Jeg vurderer dog ikke, at russerne vil lykkes med at overtage Donbas, uanset at de har fået en ny øverstkommanderende.
Det er desuden interessant, hvad der sker i det sydlige Ukraine. Der har været meget stille i et stykke tid. Vi har set kampe omkring Kherson, hvor ukrainske styrker tilsyneladende langsomt tilbageerobrer det tabte. Russerne har nået grænsen for deres fremrykning sydpå for nuværende. Man ville aldrig forsøge et angreb fra søsiden uden den fornødne opbakning fra land, og den er de ikke i stand til at mønstre lige nu.
Det er formodentlig for sent for det russiske luftvåben at opnå kontrol med luftrummet nu, hvor USA har forsynet Ukraine med nye anti-luftskyts
_______
Russerne sender i øjeblikket flere tropper til grænsen til Ukraine for at kunne støtte operationerne i Donbas. Deres luftvåben leverede virkelig i den første måned, men derefter har deres formåen været lunken. Som jeg tidligere har skrevet, kommer den russiske hærchef ikke til at sende julekort til chefen for luftvåbnet. Det er formodentlig for sent for det russiske luftvåben at opnå kontrol med luftrummet nu, hvor USA har forsynet Ukraine med nye anti-luftskyts.
Hvad er det værst tænkelige scenarie for Ukraine i de kommende uger?
At Rusland får styr på deres militære indsats, får et gennembrud i Donbas og er i stand til at rykke helt frem til floden Dnipr. Det er meget usandsynligt, men ikke umuligt, hvis de indsætter mange tropper, materiel og fokuserer deres missilangreb dér. Hvis tropperne i nordøst og øst arbejder fokuserer på dette mål, og tropperne sydpå trækker ukrainske tropper væk, vil det være det værst tænkelige scenarie. Især hvis det indebærer kemiske våben eller masseødelæggelsesvåben, hvilket ikke er utænkeligt.
Det bedst tænkelige scenarie er, at ukrainerne hurtigt kæmper sig til en stilstand og derfra kan starte en offensiv, der skubber russerne tilbage til grænsen, som den så ud før invasionen. Jeg tror dog ikke, det bliver muligt at tilbageerobre hele Donbas.
Hvad skal russerne gøre anderledes for opnå deres militære mål?
De skal have bedre lederskab, meget mere firepower, flere tropper og en professionel etik, der fokuserer mere på soldaters arbejde end på at myrde civile. Af alle de ting kan de opnå én eller to.
Kan de ikke fortsætte, som de gør i Mariupol, hvor de bomber uafladeligt og langsomt vinder en udmattelseskrig?
De er i hvert fald i stand til at kæmpe på den måde. Vi ser tydeligt, at det er deres foretrukne måde at kæmpe på. Ruslands og tidligere Sovjeunionens stil er at bombe massivt; det har de gjort lige siden Berlin i 1945. De bekymrer sig ikke om civile, byer eller infrastruktur, og jeg tror, de vil fortsætte med den strategi i åbne områder og i byer. Sagen er, at de bliver nødt til at indtage nogle byer, for nogle af de steder er meget vigtige logistiske knudepunkter for veje og jernbaner. De knudepunkter vinder du ikke ude i det åbne; du er nødt til at indtage byerne. Og det får de meget svært ved. Ukrainerne har forsvaret sig fantastisk, men i det forsvar har de også været nødt til at ofre mange civile og meget af deres infrastruktur.
Lad os vende tilbage til det bedst tænkelige scenarie set med ukrainske øjne. Du sagde før, at de kan skubbe russerne tilbage til grænserne før invasionen den 24. februar, men ikke længere end det?
Ja. Ukrainerne kan tydeligvis mobilisere en meget større del af deres befolkning, end russerne kan. Rusland skal skaffe værnepligtige og i Ukraine kæmper folk om at melde sig frivilligt for at kæmpe for deres land. Det er ikke et bundløst kar af mennesker, men det hjælper, og i de sidste 15-20 år har Ukraine tydeligvis været gode til at fokusere på at træne små enheder, træne ledelse og give tropper evnen til at identificere muligheder og udnytte dem. Generelt er deres bedste tropper østpå, så de er en i en ret god position, hvis den vestlige støtte fortsætter.
Når vi taler om vestlig hjælp er der tre slags. For det første er der basisfornødenheder som fx ammunition, støvler, granater og beskyttelsesudstyr, der er vigtige, fordi de hurtigt bliver slidt. Den anden slags er udstyr er lastbiler, kampvogne, særlig ammunition, og særlige våben som javelins, NLAWS (anti-tank våben) og switchblades (ubemandet drone). Den tredje kategori er den mest interessante, og det er de ting, som Ukraine endnu ikke har, men godt kunne bruge. Det kunne være flere kampfly, mere sofistikerede former for anti-luftskyts, våben til elektronisk krigsførelse, high-level-efterretninger og kommunikationssystemer, der integrerer landoperationer og luftforsvar. Hvis de kan få de ting, så har de en chance for at skubbe russerne tilbage til grænserne, som de så ud før 24. februar. Det var det, der skete i det nordlige Ukraine. Der skete det meget hurtigt, og russerne var nødt til at trække sig helt eller risikere at blive omringet og tilintetgjort. Vi kunne godt se det samme ske i nordøst, potentielt i øst og måske endda sydpå.
Lad os forestille os, at det lykkes Ukraine at skubbe Rusland helt tilbage til grænserne fra før invasionen. Skal de så stoppe der og forhandle en fred eller skal de fortsætte med at kæmpe og tilbageerobre det, de tabte i 2014?
Det det store spørgsmål, hvis du er Zelenskyj. Går du efter 100 pct. af kagen og risikerer et russisk angreb med kemiske våben eller atomvåben? Eller tager du 80 pct. og forhandler om Donbas og Krim som en del af en aftale for at slutte krigen?
Min fornemmelse er, at Zelenskyj og den øverste ledelse i Ukraine vil være tilfredse med grænserne fra før 24. februar med et løfte fra russerne om reelle forhandlinger om Krim, Donbas og krigsskadeerstatninger. Jeg tror ikke, de vil lykkes med at få nogen dømt for krigsforbrydelser, men erstatninger kunne godt være en del af en aftale.
Men vil Putin kunne leve med en sådan aftale, og vil han kunne sælge den som en succes?
Nej, det er problemet. Det tror jeg ikke, han kan, og derfor skal Ukraine balancere sin fremgang meget forsigtigt. De må ikke trænge Putin op i et hjørne, hvor han kun har én mulighed, som er at bruge masseødelæggelsesvåben.
Hvor sandsynligt er det, at Rusland vil anvende kemiske våben eller masseødelæggelsesvåben?
Det er en mulighed. Jeg tror ikke, det er det mest sandsynlige, men jeg tror helt bestemt, at det er muligt. Den russiske militære doktrin omfatter brug af biologiske, kemiske og atomare våben, og de har ikke foreløbigt udvist nogen hensyntagen til menneskeliv i krigen. Overgrebene er ikke blevet udført af få brodne kar, men som en del af en systematisk militær indsats, der har handlet om at dræbe ukrainere og ødelægge så meget infrastruktur som muligt for at ramme det ukrainske militær. Derfor tror jeg ikke, de vil bekymre sig om de menneskelige omkostninger ved et angreb med kemiske våben eller atomvåben. De har ikke noget problem med at smadre hele byer og har gjort det i Syrien, Tjetjenien og nu i Ukraine. De vil dog bekymre sig om den mulige reaktion fra det internationale samfund.
Så i et scenarie, hvor Ukraine og Vesten er ved at vinde, skal vi være opmærksomme på at vinde på den rigtige måde, der ikke presser Putin for meget?
Ja, det tror jeg. Rusland er nødt til at tabe, for de skal forstå, at det stopper her. De skal forstå, at de har tabt, ligesom Tyskland og Japan gjorde efter Anden Verdenskrig. Men det kommer til at kræve en meget forsigtig balancegang, først og fremmest af Ukraine. Ukraine får ikke ordre fra Vesten om, hvad de skal gøre, for Vesten kan ikke blande sig i krigen. Vi kan støtte og rådgive dem, men vi skal ikke fortælle dem, hvad de skal gøre. Det bliver svært for Ukraine at finde den rigtige balance, men når jeg kigger på, hvordan Zelinskyj og den øvrige ledelse har klaret det foreløbigt, står det klart, at der ikke er andre på planeten, der tager bedre strategiske beslutninger, end de gør lige nu.
Hvad er dit bedste bud på, hvad der faktisk kommer til at ske?
Jeg tror, ukrainerne har en vej der fører til sejr. I modsætning til, hvad de fleste af os troede for 6-7 uger siden, og i lyset af deres indsat i det nordlige Ukraine, deres informationskrig, deres diplomatiske indsats og deres evne til at vinde vestlig støtte, tror jeg, at Ukraine har en vej til sejr – hvis de altså er forsigtige. Der vil komme hårde kampe og tilbageslag i nordøst og øst, men min fornemmelse er, at Rusland igen vil stoppe, før de har opnået deres mål, på grund af problemer med logistik, mangel på tropper og mangel på præcisionsvåben. I sidste ende skal Ukraine vælge, om de vil forhandle eller skubbe russerne helt tilbage. Dét valg bliver afgørende. ■
Ukraine får ikke ordre fra Vesten om, hvad de skal gøre, for Vesten kan ikke blande sig i krigen. Vi kan støtte og rådgive dem, men vi skal ikke fortælle dem, hvad de skal gøre
_______
Mick Ryan er tidligere generalmajor i det australske militær og nu fellow ved tænketanken Center for Strategic & International Studies. Han er blandt andet forfatter til bogen War Transformed, der udkom i 2022. ILLUSTRATION: To mænd undersøger en ødelagt russisk tank, Chernihiv, Ukraine, 7. april 2022. [FOTO: Evgeniy Maloletka/AP/Ritzau Scanpix]