Morten Messerschmidt: Nu er der arbejdsro
14.07.2022
”Vi kører nye temaer, som viser, at DF er mere end udlændingepolitik. Hele identitetspolitikken vil vokse som politisk dagsorden. Den er endnu et skud på emancipationsstammen, som især har fået vind i sejlene i disse år. Det er tanken om, at man som menneske alene identificerer sig ud fra nogle enkelte og selvvalgte markører, der så bliver til det altoverskyggende for ens selvopfattelse. Og resten af samfundet skal så indrette sig efter det.”
Interview af Vilhelm Juhler Kjær
RÆSON: Der er et valg på vej, og du skal overbevise en masse vælgere. Hvordan skal DF rejse sig igen?
Jeg forventer ikke, at vi vender tilbage til fordums storhed inden for de næste par måneder. Genrejsningen af Dansk Folkeparti er noget, der kommer til at tage år.
Vi har ændret nogle ting. Vi har fået italesat nogle nye dagsordener. Men når det er sagt, så er det ikke ved dette valg, at vi kommer op på 10, 12 eller 15 pct. Det har jeg gjort helt klart fra begyndelsen.
Jeg vidste godt, at der var mytterister ombord på skibet, som bare gik og ventede på, at Inger Støjberg lancerede sit projekt. Det blev timet sådan, at man kunne skade Dansk Folkeparti mest muligt
_______
Har det været en sværere overleveringsproces, end du havde regnet med?
Det har været meget svært, men ikke sværere, end jeg havde regnet med. Jeg vidste godt, at der var mytterister ombord på skibet, som bare gik og ventede på, at Inger Støjberg lancerede sit projekt. Det blev timet sådan, at man kunne skade Dansk Folkeparti mest muligt. Det har jeg vidst, og jeg har derfor også forberedt mig på det.
Men det har ikke været noget, som jeg har kunnet forhindre. Derfor har jeg forsøgt at gennemføre de planlagte ting upåvirket af, at jeg vidste, at der var folk omkring mig, der talte med to tunger. Netop fordi jeg vidste, at vi var nødt til at sætte de her ting i søen. Det drejer sig om et nyt talentprogram, bedre service af baglandet, og at vi kører nye temaer, som viser, at DF er mere end udlændingepolitik. Men det er da klart, at det har været dårlige arbejdsbetingelser.
Hvilke ligheder, og nok mere relevant, forskelle ser du mellem DF og Støjberg?
Med forbehold for, at hun ikke har fremlagt sin politik, og vi kun kender enkelte nedslag, er det mit indtryk, at hun stadigvæk mener det, som hun gjorde, da hun var medlem af Venstre. Det er et parti, som ikke ønsker at udfordre de internationale konventioner. De går ind for Danmarks medlemskab af EU, og så er de meget fokuserede på at få sænket skatterne og den slags. Der er på disse tre centrale områder en meget markant forskel mellem dem og Dansk Folkeparti.
Er det så ikke lidt mærkeligt, at man fra den ene dag til den næste kan gå fra at være DF’er til at være Danmarksdemokrat?
Jo, det kunne bestemt heller ikke falde mig ind. På udlændingepolitikken tror jeg, at man kommer til at se ret markante forskelle. Inger stemte nej til rigtig mange af Dansk Folkepartis forslag, da hun var minister på området. Derudover siger hun, at hendes værdipolitik er “den man kender”. Jeg må gå ud fra, at det er den samme politik, som hun tidligere har ført. Derfor ligner det for mig at se mere en fraktion af højrefløjen i Venstre end noget, som indholdsmæssigt skulle kunne matche Dansk Folkeparti.
Der kan potentielt set sidde 7 borgerlige partiledere i Folketinget efter næste valg. Er det gunstige arbejdsforhold? Ville I kunne få det til at fungere?
Ja, det tror jeg godt, vi kan. Når man først sidder med opgaven, ønsker man også at være den voksen. Men det rejser et mere grundlæggende spørgsmål om, hvor mange partier der er brug for i dette land. Nu er det to nye partier, der udspringer af Venstre. Ét er mere midtersøgende, det andet mere borgerligt. Det er da paradoksalt, at man ikke har kunnet rumme begge inden for ét parti eller inden for de partier, der i forvejen er på banen. Der er flere Venstrefolk, der lå tæt på Inger Støjberg i Venstre, der i dag har fundet vej ind i det Konservative Folkeparti.
Apropos folkepartier, er vi så ved at bevæge os over i en politisk virkelighed, hvor der ikke er plads i de få brede partier til, at man kan have divergerende holdninger? Forklarer dét, at så mange fragmentere sig ud i mindre partier i stedet?
Enten det, eller også er det blot personlige ambitioner. Det er påfaldende, at det er en tidligere formand og næstformand fra samme parti, der nu former sit eget hver især.
Kender de ikke deres besøgstid?
Måske, ellers vil de bare gerne være formænd. Nu har jeg været formand i snart et halvt års tid, og jeg begynder mindre og mindre at forstå, hvorfor det synes så attråværdigt. Men det kan jo være, at der er nogen, der har den ambition.
I den nye linje fokuserer du meget på identitetspolitik, og i din partiledertale på Folkemødet i Allinge talte du om at bekrige woke. Det rygtes, at der er et valg på vej; er det en strategi, der kan overbevise gamle og potentielt nye DF-vælgere om, at de skal sætte krydset hos jer?
Bestemt. Det er et stort og vigtigt tema. Hele identitetspolitikken vil vokse som politisk dagsorden. Den er endnu et skud på emancipationsstammen, som især har fået vind i sejlene i disse år. Det er tanken om, at man som menneske alene identificerer sig ud fra nogle enkelte og selvvalgte markører, der så bliver til det altoverskyggende for ens selvopfattelse. Og resten af samfundet skal så indrette sig efter det.
Det er et område, hvor vi nok vil se en klassisk højre-venstre deling. Måske med en særlig affinitet for liberalisterne. Men netop derfor tror jeg, at det bliver en dagsorden, der vil blive stadig større.
Men hvor stor en dagsorden er det på nuværende tidspunkt? Statens Serum Institut og Aalborg Universitet fandt i 2019, at blot 0,5 pct. af befolkningen identificerer sig som nonbinære eller som transpersoner. Er det så ikke lidt en storm i et glas vand?
Nej, det mener jeg, er at gribe det helt forkert an. Modsat er det netop dét, der understreger min pointe. Det, at der er cirka 0,5 pct. i landet, som ikke føler sig som en del af deres biologiske køn understreger, hvorfor det ikke skal fylde noget nævneværdigt i samfundet.
Det burde ikke fylde i universitetsverdenen eller i undervisningssektoren eller i kulturlivet, men det gør det jo. Det fylder enormt meget i den politiske debat, i kønsforskning og nu også i voksende omfang i folkeskolen med eksempelvis Normstormerne. Det tal understreger netop min pointe.
Et højlydt mindretal måske?
Det tror jeg, er rigtigt nok, men det er meget mere end det. I universitetsverdenen er det simpelthen en kompromittering af den almindelig forskning og den akademiske metode. Man vælger pensum efter ikke-faglige parametre nu, såsom hvorvidt forfatteren har den ene eller den anden hudfarve, køn og så videre. Det er spørgsmålet om, hvordan hele fundamentet for vores videnssamfund bliver påvirket af den her identitetspolitik, og det er dér, faren ligger.
Det handler ikke om, hvorvidt det er 0,5 pct., der føler sig som noget andet end mand eller kvinde. Det handler om den ideologi, der siger, at man kan tage køn, race, ideologi, eller hvad det nu kan være, ud, og så kræve at hele samfundet skal indrettes efter det, man føler i den henseende. Hvordan det påvirker den frie forskning, den frie debat eller den frie kunst, dét er relevant.
Tror du, at den dagsorden appellerer lige så meget til den gængse DF-vælger som jeres andre mærkesager?
Det tror jeg bestemt, da det er noget, folk går op i. Fra de små latterlige eksempler fra hverdagen, hvor folk ryster på hovedet over, at det ikke længere må hedde en kagemand eller en eskimois og så til, når folk kræver, at der skal indrettes kønsneutrale toiletter i Hovedstaden. Eksempler, hvor man måske mere ryster på hovedet over, at det er en skør ideologi.
Det tror jeg sådan set, at der er mange, der er enige i. Aarhus Universitet lavede en undersøgelse for en måned siden, hvor 80 pct. af danskerne var enige om, at den identitetspolitiske strømning er gået for vidt.
Men i debatten er det ofte alene de her lidt latterlige og hovedrystende eksempler, der kommer frem. Jeg synes, at det om noget er væsentligt, at man også tager den grundige diskussion om sagens kerne. Tager man eksempelvis spørgsmålet om de fleste af de homoseksuelles foreninger – trods Regnbuerådet nu er kommet på banen i et oprør mod LGBT+ foreningen – som nu mener, at man ikke længere kan nøjes med at forsvare de homoseksuelles brede interesser, men skal helt ned og kæmpe for de her meget mindre, lettere sekteriske grupperinger.
Tror du, at de sidste mytterister er kommet af borde?
Det håber jeg sandelig. Vi har brug for arbejdsro, så vi 10.000, der gerne vil DF, kan få lov til at få styr på sagerne. Det er et meget forsømt parti på flere måder, og derfor er det en stor opgave, som vi skal i gang med. Og hvis ikke man får arbejdsro til opgaven, kan det være svært. ■
Det handler ikke om, hvorvidt det er 0,5 pct., der føler sig som noget andet end mand eller kvinde. Det handler om den ideologi, der siger, at man kan tage køn, race, ideologi, eller hvad det nu kan være, ud, og så kræve at hele samfundet skal indrettes efter det
_______
Morten Messerschmidt er medlem af Folketinget og formand for Dansk Folkeparti.
FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix (16. maj 2022)