Niovi Vavoula om Storbritanniens aftale med Rwanda: Modellen vil sprede sig i Europa og belaste kontinentets asylsystem

09.05.2022


“De mennesker, der forsøger at flygte til Storbritannien fra Belgien eller Frankrig, vil i stedet blive, hvor de er, og det vil belaste det europæiske asylsystem på kontinentet. Problemet kan blive, om vi derfor kommer til at se lignende modeller indført andre steder Europa, fordi de lande heller ikke ønsker at modtage for mange asylansøgere.”

Interview med Niovi Vavoula, lektor i migration og sikkerhed ved Queen Mary University of London, af Jakob Sloma Damsholt.

RÆSON: Hvad er efter din mening de vigtigste nye elementer i den aftale om flygtninge, der er blevet indgået mellem Storbritannien og Rwanda?
VAVOULA: Den aftale, som Storbritannien nu har underskrevet med Rwanda, vil gøre det muligt at overføre asylansøgere, der har risikeret deres liv for at få asyl i Storbritannien, til Rwanda for at få deres asylansøgning behandlet i henhold til rwandisk asyllov og dermed få asylstatus der. Dette er en ganske ny tilgang for Europa, men det er en tilgang, som vi allerede har set i andre lande verden over. Princippet er, at et land i al sin væsentlighed eksporterer sine asylansøgere til et tredjeland. Så det er ikke noget, vi ikke har set før – det er ikke helt banebrydende – men Storbritannien er, sammen med Danmark, et af de første europæiske lande, der rent faktisk vil bruge denne praksis.

Hvad er erfaringerne fra andre lande, der har gjort dette uden for Europa?
Det mest bemærkelsesværdige eksempel, og det, der også er blevet kritiseret mest i den akademiske litteratur, er Australien. Australien har eksporteret sit asylsystem i to årtier. Dette er blevet kaldt the pacific solution. De har en aftale med Nauru og Manus Island, og ifølge aftalen overføres asylansøgere, der kommer til Australien, til disse to lande, og får deres asylansøgninger behandlet der.

Grunden til at denne ordning er så problematisk, skyldes de standarder, der gælder i de lande, der behandler ansøgningen. I eksemplet med Australien ved vi for eksempel med sikkerhed, at asylansøgere bliver mødt af obligatorisk frihedsberøvelse. Det betyder, at de skal frihedsberøves, mens deres asylansøgning behandles, uden at der foretages en vurdering fra sag til sag. Der er ingen tidsbegrænsning for, hvor længe de kan tilbageholdes, og under tilbageholdelsen er deres forhold ret forfærdelige, og vi ser en række menneskerettighedskrænkelser.

Hvad ved vi om de forhold, som asylansøgere vil møde i Rwanda?
Vi har ikke så meget information, men vi ved, hvor dårlig beskyttelsen af ​​menneskerettigheder generelt er i Rwanda. Vi har en række tilfælde, der viser, at Rwanda ikke beskytter menneskerettighederne på en passende måde. Vi ved fra Freedom House, at Rwanda kun opnår 22 ud af 100 point i generel beskyttelse af menneskerettigheder. Når vi taler specifikt om frihedsrettigheder, så er beskyttelsesniveauet 14 ud af 60. Bare med den viden kan vi gå ud fra, at de menneskerettighedsforhold, som asylansøgerne kommer til at stå over for i Rwanda, bliver ganske problematiske. På grund af den status, de kommer til at have i Rwanda, frygter vi også for menneskerettighedsbeskyttelsen af ​​de anerkendte flygtninge, der faktisk får asyl, når de skal opholde sig i Rwanda bagefter.

Så spørgsmålet er, hvad der sker med dem, mens deres ansøgning bliver behandlet? Vil de blive tilbageholdt, vil de få en fair høring, når deres ansøgning bliver behandlet, og hvilken beskyttelse får de som flygtninge, hvis de bliver anerkendt som sådan?

 

Vil de blive tilbageholdt, vil de få en fair høring, når deres ansøgning bliver behandlet, og hvilken beskyttelse får de som flygtninge, hvis de bliver anerkendt som sådan?
_______

 

Sagen er, at man ikke kan sammenligne de menneskerettighedsstandarder, der er gældende i Storbritannien, med dem i Rwanda. Også selvom der er rapporter om tilbageholdelsecentre i Storbritannien, der ikke er så humane, som de burde være. Men det kan slet ikke sammenlignes med et land som Rwanda, der har så systemiske problemer med hensyn til menneskerettigheder. Jeg siger ikke, at Storbritannien er det bedste land i verden, men det er bestemt bedre end Rwanda.

Hvad er din vurdering af de logistiske og praktiske elementer af aftalen? Er det efter din mening en realistisk aftale, og vil den være muligt at implementere?
Med hensyn til logistikken har mange kritiseret aftalen for, at det vil være meget urealistisk overhovedet at føre den ud i livet. Men jeg tror, det er vigtigere for dem at gennemføre aftalen for at have den som en forebyggende og afskrækkende foranstaltning, frem for at implementere den fuldstændigt. Min forståelse af denne aftale er faktisk, at den er tiltænkt at have en mere symbolsk effekt, for at afskrække folk fra selv at forsøge at komme til Storbritannien. Den skal virke præventivt og ikke gennemføres så systematisk, som man kunne tro.

Så du siger faktisk, at de britiske forventninger til aftalen er, at de vil få betydelig færre asylansøgere, og ikke at de skal til at gøre brug af mekanismen i stor stil?
De kan implementere det, men ikke med det store antal flygtninge som Storbritannien hævder, at de modtager nu. Min forståelse er, at de vil forhindre folk i at komme i første omgang, og så derefter implementere aftalen for dem, der stadig kommer. Det er i tråd med en række forebyggende foranstaltninger, som mange lande i Europa har indført for at forhindre flygtninge i at tage beslutningen om at komme til deres grænser.

Vi må se, om det kan fungere i praksis, Det er stadig tidligt at sige, men i princippet tror jeg, det bliver meget svært at indføre. Det er en svær logistisk procedure, der skal finde sted med overførsler af mennesker til Rwanda. Endelig vil det også blive meget dyrt, og det kan blive svært at afsætte alle de fornødne ressourcer til at flytte alle disse mennesker.

Lad os prøve at forestille os et scenarie, hvor det rent faktisk fungerer. Hvor Storbritannien oplever, at der ikke er nær så mange, der forsøger at komme over kanalen, og de virkelig har reduceret antallet af asylansøgere, der kommer til landet. Hvordan kan det så påvirke hele asylsystemet i Europa?
Konsekvensen vil være, at mange der i dag forsøger at flygte videre fra Belgien eller Frankrig til Storbritannien, i stedet vil have gode incitamenter til at blive hvor de er, og til en vis grad vil det europæiske asylsystem derfor blive mere belastet. Flere mennesker kommer til at blive i det kontinentale Europa og vil ikke komme ind i Storbritannien af frygt for, at de ender i Rwanda. Problemet kan blive, om vi derfor kommer til at se lignende modeller indført andre steder Europa, fordi de lande heller ikke ønsker at modtage mange asylansøgere.

Jeg tror derfor, vi kan komme til at se lignende bestræbelser på at forsøge at eksportere asylforpligtelser. Aftalen, der er indgået af Storbritannien og Danmark, kan have en afsmittende effekt, så det vil blive mere og mere udbredt at gøre det samme i andre europæiske lande.

Hvis det sker, at flere og flere europæiske lande udlicitere deres asylbehandling, så kan vi vel ende med et system, hvor vi bliver afhængige af en masse tredjelande for at løfte vores byrder. Hvad bliver det for et system?
Dette ville skabe et system, hvor vi vil have en krænkelse af flygtningekonventionen. For hvis Danmark, Storbritannien og andre europæiske lande laver sådanne aftaler, er det et indirekte brud på de internationale forpligtelser. Ifølge den har man som land nogle specifikke forpligtelser og ansvar, når en person når ens territorium og søger om asyl. Et af de vigtigste principper i den henseende er det om non refoulement. Det kræver grundlæggende, at et land ikke må returnere en asylansøger til et andet land, hvor de vil blive udsat for alvorlig overlast, tortur og umenneskelig, nedværdigende behandling. Og vi risikerer en direkte krænkelse af princippet om non refoulement, fordi lande som Rwanda ikke har en høj standard for menneskerettighedsbeskyttelse. Risikoen for at asylansøgere bliver udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling er virkelig høj.

Derfor vil vi få et system med eksport af asylsystemet, hvor folk afskrækkes fra at nå Europa, og hvor lande, hvori flygtninge kan blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling, har ansvaret for vores asylforpligtelser.

 

Risikoen for at asylansøgere bliver udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling er virkelig høj
_______

 



Niovi Vavoula er lektor i migration og sikkerhed ved Queen Mary University of London. ILLUSTRATION: Dover, Storbritannien: Migranterne er samlet op af den britiske kystvagt, 16. april, 2022 [FOTO: Abaca/Ritzau Scanpix]