Peter Ernstved: Vi ved, at Putin drømmer om at indlemme Baltikum igen. Så er det Rusland mod NATO

25.02.2022


”Det er simpelthen på tide, at vi i Danmark må forholde os til den verden, der er omkring os. Det er på tide, at vi vågner fra vores tornerosesøvn og indser, at der faktisk er despoter derude, der vil både andre og os selv det ondt.

Interview med Peter Ernstved, chefredaktør på OLFI, af Vilhelm Juhler Kjær

Da Vladimir Putins Rusland tidligt torsdag morgen lod angrebsstyrkerne krydse den ukrainsk-russiske grænse, lavede han anslaget til et nyt og mørkt kapitel i den europæiske historiefortælling. Udover de menneskelige skæbner der ændres for altid i Ukraine og hendes nærområder, rokker invasionen også ved tyve års dansk forsvarspolitik.

Peter Ernstved Rasmussen, stifter af og redaktør på forsvarsmediet OLFI, forklarer her overfor RÆSON, hvilket nyt trusselsbillede vesten ser ind i. Destabiliseringen efter invasionen forværres af kontinuerlige besparelser på det danske forsvar, der nu stiller Danmark historisk dårligt både overfor NATO og forsvaret af landets grænser. Opfordringen er klar; Forsvarsforliget kunne genåbnes, mandskabsrobustheden skal forstærkes og værnepligten bør udvides.

I jeres eget medie har du i dag skrevet, at med Putins invasion af Ukraine er verden rykket tættere på tredje verdenskrig. Hvad skulle der ske i verden, før vi risikerer, at den mulighed blev til virkelighed?
Når Rusland invaderer Ukraine, en suveræn og selvstændig stat, viser Putin, at han er utilregnelig. Vi kan ikke stole på ham. Vi kan ikke regne med, at han mener, hvad han siger. Når han tidligere har givet os løfter, kan vi ikke længere tage det for gode varer.

Eksempelvis har alle undskyldninger vedrørende årsagerne bag Ruslands oprustning, at disse blot var militærøvelser, været et skalkeskjul. Vi er vidne til en nøje planlagt invasion, der har været undervejs i et års tid og først i går ender han med at bekende kulør. Med det siger jeg, at vi ikke kommer til at se en krig mellem NATO og Rusland om Ukraine. Biden, USA og NATO har sagt meget klart, at der ikke kommer til at være vestlige soldater, der forsvarer Ukraine. Men med denne invasion, hvor han har vist, at han er villig til at bruge militær magt til at opnå politiske mål, der må vi tage ham alvorligt og forberede os på det værste.

Hvad vil naturligt være det næste skridt, skulle man fortsætte ad denne vej? Det ville være at rette fokus mod Baltikum, som Putin fortsat mener tilhører Rusland. Annekteringen af Krim og de østukrainske regioner i Donbas, kom jo fordi han sagde, at han ville befri det russiske mindretal fra såkaldte folkedrab. De her vanvittige påstande og udtalelser om den ukrainske regering. Hele argumentet for at annektere Krim og gå ind i Østukraine var deres russiske mindretal. Det mente han gav legitimitet til en annektering.

Derfor må man huske på, at der også er russiske mindretal i Estland, Letland og Litauen. Vi ved, at det er en del af Putins drøm at indlemme Baltikum igen. Der siger jeg bare, at vi desværre er tættere på tredje verdenskrig end siden 1962, da Cubakrisen fandt sted. For gør han alvor af sine trusler, så er det ikke bare Rusland mod et lille land uden alliancer. Så er det et angreb, der bliver nødt til at udløse et modsvar. 

 

Vi ved, at det er en del af Putins drøm at indlemme Baltikum igen. Der siger jeg bare, at vi desværre er tættere på tredje verdenskrig end siden 1962, da Cubakrisen fandt sted

_______

 

Så er det Rusland mod NATO. Nu nævner du selv Cubakrisen, hvor to atommagter pludselig var på grænsen til atomkrig. Konventionel sikkerhedsteori bruger ofte netop atomvåben som garant mod krig mellem atommagter. Er atomkrig virkelig reelt en mulighed?
Så er det Rusland mod NATO, ja. Det ville Rusland mod USA. Rusland mod tre atommagter i Frankrig, UK og USA, og det ville være meget, meget farligt. Det er vi nødt til at gardere os mod. Vi er nødt til at tage det alvorligt, og vi er også nødt til at lade være med at tale om atomkrig, som var det et fatamorgana. Hele vores sikkerhed og NATO bygger netop på vores atomparaply. NATO’s raison d’être er, at vi står sammen og fælles er beskyttede af vores atomvåben fra Frankrig, UK og USA. Det er hvad Putin ser ind i, når han overvejer at gå ind i Baltikum.

Jeg siger ikke, at det sker. Jeg håber ikke, at det sker, og jeg prøver virkelig ikke på at piske en stemning op. Men det er simpelthen på tide, at vi i Danmark må forholde os til den verden, der er omkring os. Det er på tide, at vi vågner fra vores tornerosesøvn og indser, at der faktisk er despoter derude, der vil både andre og os selv det ondt.

Det her foregår 300 kilometer fra Nexø. Forstået på den måde, at der ikke er længere mellem Bornholm og Kaliningrad. Det er en del af Rusland, og i Kaliningrad står der Iskander-missiler med atomsprænghoveder. Det gør der, fordi Rusland føler sig truet af NATO. Hvis ikke vi snart tager det alvorligt og taler om, hvorvidt vi har et forsvar, der er klar til at møde Rusland og gøre livet besværligt for ham i Østersøen, så kan det i værste fald motivere Putin til at fortsætte og gå ind i Baltikum. Så har vi først for alvor balladen.

 

Måske mener landets mange kloge hoveder fortsat, at den eneste mulighed fortsat er en professionel hær, hvilket er en fin analyse. Men vi får aldrig robusthed og tyngde nok i det danske forsvar, medmindre vi gevaldigt forlænger og øger optaget i værnepligte

_______

 

I forhold til det danske forsvars kapaciteter i dag, har vi så behov for at tilføre midler, hvis vi vil gøre livet besværligt for Rusland i Østersøen? Hvad mangler forsvaret nu?
Der skal massive investeringer i dansk forsvar til. Vi er i øjeblikket nede omkring at bruge mellem 1,3 og 1,4% af vores BNP på forsvaret. Vi har indrettet det danske forsvar til at udsendes på fjerne missioner, langt fra Danmarks grænser i små krige mod ikke-ligeværdige modstandere. Som i Afghanistan, som i Irak, som i Syrien, som i Libyen og som piratjagt i Guinea-bugten. Vi er gået fra et mobiliserings- til et ekspeditionsforsvar som vi har koblet med massive besparelser på forsvaret.

Nu må vi erkende, at det ikke er der, vi skal operere. Vi skal sikre Danmark, og vi skal sikre NATO mod truslen fra Rusland. Det kommer til at kræve et helt andet forsvar, end det vi har i dag. Det kræver, at man kommer tilbage til en vis robusthed og tyngde i forsvaret. Måske mener landets mange kloge hoveder fortsat, at den eneste mulighed fortsat er en professionel hær, hvilket er en fin analyse. Men vi får aldrig robusthed og tyngde nok i det danske forsvar, medmindre vi gevaldigt forlænger og øger optaget i værnepligten. Vi skal væk fra de nuværende fire måneder og i nærheden af mellem ni og tolv måneder. Samtidig bør vi øge indtaget markant, så man har en reel produktion af færdiguddannede soldater, som kan gå ud i en reserve. I øjeblikket har vi en fire måneders værnepligt, som kritikere kalder en erhvervspraktik.

Kan disse ændringer vente på sig, eller bør Christiansborg åbne forsvarsforliget?
Det ville være en fremragende ide at åbne forsvarsforliget! Som sagt er der enormt meget brug mandskab og robusthed lige nu. Man kunne fra i morgen både forlænge og øge optaget til værnepligten. Det ville være en hurtig, effektiv og simpel måde at styrke robustheden på, hvilket ville være signifikant og gøre en forskel efter bare få måneder. 

I dag er store store dele af forsvaret i beredskab, hvilket allerede er ved at knække det midtover. Der er brug for den her fornævnte robusthed. Det gode ved værnepligtige er, at de “bare” skal have uniformer og håndvåben. Det er derfor også en relativt lille omkostning på et forsvarsbudget, som ville kunne udbygge reserven og give vores forsvar lidt aflastning.

Det tyder på, at Christiansborg har erkendt, at vi må gøre noget ved vores forsvar. At vi ligger som vi selv har redt. Indtil nu har der har ikke været stemmer i at tale forsvar. Vi gik herhjemme og talte socialpolitik og velfærd fremfor forsvarspolitik og bildte hinanden ind, at truslen var forbi. Det viste sig så desværre, at det ikke var sandt.

 

Vi gik herhjemme og talte socialpolitik og velfærd fremfor forsvarspolitik og bildte hinanden ind, at truslen var forbi. Det viste sig så desværre, at det ikke var sandt

_______