Peter Viggo Jakobsen: Land for fred – kan vi leve med et delt Ukraine?
10.03.2022
Kan Vesten og Ukraine leve med en deling af Ukraine, og vil Vesten ophæve sine hårde sanktioner, hvis fredsforhandlinger ender med det resultat? Dilemmaerne vokser i takt med, at den russisk kontrollerede del af Ukraine vokser, og Putins mål med krigen begynder at aftegne sig.
Analyse af Peter Viggo Jakobsen
Det er så godt som umuligt at forstå og analysere en krig, hvis man ikke kan gennemskue formålet med den. Krig er, som Clausewitz har udtrykt det, fortsættelsen af politik med andre midler. Krig er et middel at nå et politisk mål – en bedre fred.
Den centrale udfordring med at forstå den første fase af Ukrainekrigen har været Putins uklare formål med den. Handler det om Ukraine, om NATO eller noget helt tredje?
Det store spørgsmål, som delte vandene var, om Putin havde til hensigt at angribe, eller om han blot prøvede at true Ukraine og NATO til at give efter for russiske krav
_______
Det var den samme udfordring, der gjorde det vanskeligt at afgøre, om Putin ville gå i krig eller ej. Når man ikke kender en aktørs mål og intentioner, kigger man i stedet på den militære kapacitet og spørger: Hvad kan aktøren i værste fald gøre? Forud for Ruslands storstilede invasion af Ukraine, var der enighed om, at Rusland havde militær kapacitet langs Ukraines grænser til at angribe. I den sidste måned op til krigsudbruddet lyste alle lamper rødt, fordi Rusland da havde opstillet sine styrker på en måde, som gjorde det muligt at angribe med meget kort varsel fra flere sider på én gang.
Det store spørgsmål, som delte vandene var, om Putin havde til hensigt at angribe, eller om han blot prøvede at true Ukraine og NATO til at give efter for russiske krav om stop for flere NATO-udvidelser, tilbagetrækning af NATO-soldater fra Ruslands grænser og vetoret over ukrainsk forsvars- og udenrigspolitik. Analytikere, som lagde hovedvægten på omfanget af Ruslands militære forberedelser, anså krig for mest sandsynligt – hvorfor skulle Putin ellers opstille så store styrker? Analytikere som undertegnede, der fokuserede på, hvad Putin ville få ud af et storangreb, troede, at han bluffede. Årsagen var, at en stor krig ville stille Putin i en meget værre situation, fordi de militære, menneskelige, politiske og økonomiske omkostninger klart ville overstige de mulige gevinster.
To uger inde i krigen ser den forudsigelse ikke helt skæv ud. Putins invasion fremstår lige nu som en gigantisk fejlvurdering. Rusland er blevet ramt af hårde politiske, økonomiske og kulturelle sanktioner, Tyskland har afsat 100 milliarder euro til militære investeringer her og nu og vil øge sit forsvarsbudget til 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Konsekvensen er, at det tyske forsvarsbudget bliver større end det russiske. I Finland og Sverige er der nu for første gang folkeligt flertal for NATO-medlemskab, og i Danmark har et bredt flertal vedtaget en plan for at øge forsvarsbudgettet til 2 procent af BNP. Endnu mere bekymrende for Putin har Tyskland og de øvrige EU lande sat turbo på bestræbelserne for at mindske afhængigheden af russisk gas.
Det har fået nogle til at tvivle på om, Putin kan vinde en militær sejr. Endnu flere tvivler på, at han kan vinde politisk og sikre en bedre fred. Den anerkendte amerikanske militærhistoriker og strategiske tænker Edward N. Luttwak er ikke i tvivl: Det ender med ”Putins fald”
_______
Militært set er krigen heller ikke gået Putins vej. Russernes forhåbninger om at kunne gennemtvinge en hurtig militær afgørelse og diktere fredens betingelser er blevet forpurret af ukrainsk modstand. Et fremstød mod Kiev med faldskærmstropper og lette enheder blev afvist, og russerne er nu ved at indstille sig på en længerevarende krig. Samtidig øger de vestlige lande deres våbenleverancer til de ukrainske styrker markant.
Det har fået nogle til at tvivle på om, Putin kan vinde en militær sejr. Endnu flere tvivler på, at han kan vinde politisk og sikre en bedre fred. Den anerkendte amerikanske militærhistoriker og strategiske tænker Edward N. Luttwak er ikke i tvivl: Det ender med ”Putins fald”.
Værdien af disse analyser står og falder imidlertid med Putins mål med krigen. Præsidentens tale ved krigens start gav flere spørgsmål end svar. Hvad vil det sige at denazificere og afmilitarisere Ukraine? Hvordan kan man lave et regimeskift og indsætte en pro-russisk regering uden samtidig at besætte hele landet?
Det russiske fredstilbud af 7. marts giver den første klare indikation af, hvad Putin forestiller sig. Her fremsatte en talsmand fra Kreml fire betingelser for at indgå en fredsaftale:
1) Ukraine skal indstille den militære modstand,
2) ændre sin forfatning så landet bliver neutralt og aldrig kan blive medlem af NATO,
3) anerkende Krim som en del af Rusland og
4) anerkende republikkerne Donetsk and Lugansk som selvstændige stater.
De fire betingelser ligger i logisk forlængelse af de skriftlige krav, som Rusland fremsatte til NATO og Ukraine i december sidste år, og den russiske anerkendelse af de to republikkers selvstændighed få dage før krigens udbrud. De synes at afspejle Putins tænkning og kan bruges som afsæt for at formulere en russisk teori om succes, der ser realistisk ud. Hvis Rusland kan bringe al organiseret militær modstand øst for Dnepr til ophør og omringe/indtage Kyiv, så bliver præsident Zelensky nødt til at overveje om fortsat kamp tjener Ukraine bedre end afgivelsen af Krim og de to provinser. Hvis han taber hele det østlige Ukraine og hovedstaden, så bliver udsigten til en bedre fred meget fjern, og yderligere kamp vil kun medføre mere død og ødelæggelse. Hvis russerne kan gennemtvinge de fire krav, vil det nægte Ukraine muligheden for at føre guerillakrig mod en russisk besættelsesmagt. Russerne vil kunne kontrollere de østlige provinser med lokale militser som hidtil, og størstedelen af den russiske invasionsstyrke vil kunne trækkes tilbage. Det vil være en fornuftig exit-strategi for Rusland i den nuværende situation.
En fred på Ruslands fire betingelser vil være urimelig, umoralsk og belønne aggression. Men fordi frygten for atomkrig afskrækker NATO fra at komme Ukraine militært til undsætning, så kan den stadig være bedre end alternativet
_______
Hvorvidt Ukraine kan nægte Rusland militær kontrol med det østlige Ukraine og fastholde Kyiv er stadig et åbent spørgsmål. Jo længere Ukraine holder ud, desto større bliver sandsynligheden for, at de vestlige sanktioner kan nære en folkelig og militær modstand mod krigen internt i Rusland. Sandsynligheden for folkelig modstand synes begrænset, fordi Putin siden 2014 har lukket civilsamfundsorganisationer, kritiske medier og fjernet al reel politisk opposition i det russiske parlament. Det er mere sandsynligt, at faldende moral, voksende tab og modvilje mod at dræbe civile ukrainere kan skabe en eksplosiv cocktail, der kan udløse et paladskup. Men om det kan ske tids nok til at påvirke udviklingen på slagmarken og forhindre Rusland i at tage kontrol med det østlige Ukraine og Kyiv er alt andet end givet.
Derfor skal Ukraine og Vesten allerede nu forholde sig til det scenarie, at krigen kan ende med et delt Ukraine. En fred på Ruslands fire betingelser vil være urimelig, umoralsk og belønne aggression. Men fordi frygten for atomkrig afskrækker NATO fra at komme Ukraine militært til undsætning, så kan den stadig være bedre end alternativet, hvis det kan forhindre sønderbombning af ukrainske byer, tusindevis af dødsfald og millioner af flygtninge.
Den ukrainske regering står i et grimt dilemma: Den skal opveje den død og ødelæggelse en fortsat kamp vil koste med det tab af territorium, som en afgivelse af Krim og de to provinser vil udgøre. At afskrive muligheden for NATO-medlemskab er ikke noget tab al den stund, at NATO med sin politik tydeligt har demonstreret, at det ikke vil give landet militær beskyttelse.
Dilemmaet for Vesten er af samme kaliber: Skal de hårde sanktioner mod Rusland opretholdes efter indgåelsen af en fredsaftale på russiske præmisser? En accept vil belønne aggression og er i strid med folkeretten. Men Vesten skal også leve sammen med et atombevæbnet Rusland bagefter. En fastholdelse af sanktionerne vil gå hårdt ud over den russiske økonomi og levestandard og kan måske bane vejen for Putins fald, fordi generalerne og oligarkerne får nok. Men dette fald vil ikke give Ukraine de tabte områder tilbage. Ingen russisk leder vil opgive den strategisk vigtige Krimbase, og det er også svært at se en russisk leder overgive de russiske mindretal Donetsk og Lugansk til et Ukraine, som ikke kan forventes at ville behandle dem særlig godt. Man kan heller ikke tage for givet, at Putins efterfølger vil være Vesten mere venligt stemt.
Økonomiske kriser har historisk set sjældent produceret kompromissøgende og pragmatiske ledere. Endelig har Vestens erfaringer med at vælte regimer i Irak, Afghanistan og Libyen ikke just været gode. Et økonomisk sammenbrud i Rusland vil få disse fiaskoer til at blegne. Det kan meget vel resultere i en rodebutik af organiseret kriminalitet, korruption, islamisk radikalisering i Kaukasus, flygtningestrømme og masseødelæggelsesvåben til salg til højestbydende. Det var USA’s store frygt i starten af 1990erne i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud. Amerikanerne brugte derfor med succes over en milliard dollars på at forhindre sovjetiske atomvåben fra at falde i de forkerte hænder.
Vi ved stadig ikke, hvordan krigen ender, men en form for deling synes overvejende sandsynlig. Derfor bør Ukraine og Vesten begynde at overveje, hvordan dette scenarie skal håndteres allerede nu. ■
Vi ved stadig ikke, hvordan krigen ender, men en form for deling synes overvejende sandsynlig. Derfor bør Ukraine og Vesten begynde at overveje, hvordan dette scenarie skal håndteres allerede nu
_______
Peter Viggo Jakobsen (f.1966) er lektor ved Forsvarsakademiet, og professor (deltid) ved Center for War Studies, Syddansk Universitet. Han har en kandidat og ph.d.-grad. i international politik fra Aarhus Universitet. ILLUSTRATION: Soldater fra udbrydderrepublikken Luhansk (LPR), der kører i parade i anledningen af femåret for etableringen af udbrydderstaten, 6. oktober, 2019 [Foto: Alexander Ermochenko/Reuters/Ritzau Scanpix].