Pia Olsen Dyhr (SF): Derfor tager midter-ideologerne fejl

17.08.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

”Der findes ingen neutral midte i politik, der findes ingen fælles sandhed, og der findes ingen politik, der kan opløse modsætningsforhold og særinteresser i samfundet. En regering over midten vil i stedet betyde nedskæringer i velfærden, flere topskattelettelser og en sløv klimapolitik”

Kommentar af Pia Olsen Dyhr, formand for SF

En ny start. En ansvarlig midte. En positiv reformdagsorden.

Sådan lyder det fra en masse ideologer, der hverken vil kalde sig røde eller blå, og som i disse uger hylder ”det brede samarbejde over midten”. De pudser det af som deres nye skinnende skat og fortæller stolt omverdenen om deres fund. Og det lyder jo forjættende – samarbejdet over midten – for hvem vil ikke gerne samarbejde? Hvem vil ikke gerne være med til festen, dér hvor det hele sker? Hvem vil hellere stå alene ude i kulden, i periferien, i siden, uden for, på afstand, ekskluderet og anderledes?

”Lad os være sammen – der er plads til alle her på midten”, lyder midtens forførende knaldtilbud. Det er meget let at blive forført af midtens ideologer, men det er dog netop, hvad det er: forførelse. Og lige så vigtigt: en ideologi. For mens midten angriber blokpolitikken, glemmer den, hvad den selv konstituerer: en blok. En blok, der er akkurat lige så blokket i sin blokkethed som alle andre blokke.

Jeg tror, der er brug for at være konkret og tale om politik. Så lad os se på, hvad der ville blive konsekvenserne af den regering over midten, som Sofie Carsten Nielsen og Lars Løkke Rasmussen drømmer så inderligt om.

Jo, en regering over midten ville betyde nedskæringer i velfærden, flere topskattelettelser og en generel borgerlig økonomisk politik. På midten har man det med at synes, at ulighed skaber dynamik og at økonomiske incitamenter kan bruges til at få folk hurtigere i arbejde. Derudover ville den også cementere den stramme udlændingepolitik én gang for alle. Og så ville den skyde klimapolitikken helt tilbage til den sorte tid før det grønne flertal, vi har haft i denne periode. Når Sofie Carsten Nielsen drømmer om en bred regering, glemmer hun grumt, hvem der har presset den nuværende regering til at tage klimaet seriøst. Det har venstrefløjen. En regering over midten er at spille hasard med vores klode. 

 

”Lad os være sammen – der er plads til alle her på midten”, lyder midtens forførende knaldtilbud. Det er meget let at blive forført af midtens ideologer, men det er dog netop, hvad det er: forførelse
_______

 

Der ér en anden vej end midtens vej – nemlig centrum-venstre-vejen. Her kæmper vi imod den ødelæggende og stigende ulighed i samfundet. Her kæmper vi imod de evige effektiviseringer i vores offentlige sektor. Her kæmper vi for en værdig velfærd til vores ældste og mindste. Og her kæmper vi for at passe på naturen, på biodiversiteten og på vores drikkevand.

På alle disse områder vil midter-ideologerne aldrig kunne konkurrere, uanset hvor fornuftige og midtsøgende de selv synes, de er. For derinde på midten er viljen til at skabe et grønt og et lige velfærdssamfund simpelthen ikke stor nok – og bliver det aldrig.

Selvfølgelig skal vi arbejde sammen, lave aftaler med hinanden og respektere hinandens holdninger. Det kaldes demokrati, og det har vi allerede. Vi hylder det og beskytter det – også i SF. Vi søger kompromiser, dialog og samtale. Sådan er politik, og det er godt. Men det er ikke automatisk mere demokratisk at fundere en regering på et samarbejde over midten.

Hvis man vil forandring og udvikling, så er det ikke nok at spille ud med et lunkent kompromis til at begynde med. Så må man spille ud med visioner – også dem der skaber debat, som er vilde og som er nytænkende. Ellers får vi aldrig drevet samfundet fremad.  Robert Reich, amerikansk politisk kommentator og tidligere minister under Bill Clinton, har for nyligt udtrykt det utroligt rammende: “The visionary leaders of America have always understood that the ’center’ is a fictitious place lying somewhere south of thoughtless adherence to the status quo”. De nye ideer og visioner – de opstår ikke på midten. Og mere end noget andet er midten en fiktion.

Så kære midter-ideologer: Der findes ingen neutral midte i politik, der findes ingen fælles sandhed og der findes ingen politik, der kan opløse modsætningsforhold og særinteresser i samfundet. Nej, har man magt, har man magt, og politiske positioner er aldrig neutrale – heller ikke midtens. Og hvis jeg selv skal sige det, så kommer nytænkningen og de progressive ideer som regel fra venstre side.■

 

Nej, har man magt, har man magt, og politiske positioner er aldrig neutrale – heller ikke midtens. Og hvis jeg selv skal sige det, så kommer nytænkningen og de progressive ideer som regel fra venstre side
_______

Apropos denne artikel:

Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing d. 16. april 2024: Migrationspagten vedtaget – Europæisk solidaritet eller værdiudsalg?

Lars Erslev Andersen: Er Netanyahu så fornuftig, som verden håber?

Janus E. Lauritsen i RÆSONs nye trykte nummer: Politikernes brug af kommissioner og ekspertråd er udtryk for en dybere demokratisk krise

Lærke Grandjean: Brinkmanns karakterdannelsesprojekt er en del af en uheldig tendens, hvor private fonde overtager skoleforskningen

Hans Henrik Fafner i RÆSON SØNDAG: Netanyahu og Iran har en fælles interesse i at fortsætte krigen

Claus Mathiesen i Interviewserien: Rusland vil forsøge at fremtvinge en afgørelse på krigen i løbet af 2024