Premiere på RÆSONs nye ugentlige USA-briefing: I høringerne får Trump høvl fra inderkredsen – men i primærvalgene står hans støtter stærkt

21.06.2022


Premiere: RÆSONs nye ugentlige USA-briefing udkommer hver uge – i første omgang til og med midtvejsvalget – gennem en valgkamp, der vil blive præget både af den galopperende inflation og opgøret om stormen på Kongressen, men primært ligner endnu en armlægning mellem de to mænd, der i 2020 kæmpede om Det Hvide Hus. Denne briefing er, som vores Ukrainebriefing, en del af abonnementindholdet.

Læs alle USA-briefs her.

Ny artikel fra Niels Bjerre-Poulsen (udbygges løbende): “Magtkampen om midtvejsvalget”. Samtidig med lanceringen bringer vi på sitet også artiklen “Magtkampen om midtvejsvalget”, en stor artikel af Niels Bjerre-Poulsen, der også indgår i det nye trykte nummer og vil blive løbende udbygget over de næste måneder. Analysen giver dig en god indsigt i det politiske landskab i USA nu og frem mod midtvejsvalget. Her fremgår det blandt andet, at Demokraterne og Biden er pressede af en dårlig økonomi i form af inflation og høje benzinpriser, men også at abortspørgsmålet, der i den grad er kommet på dagsordenen, kan vise sig at blive en fordel for dem, når vælgerne sætter deres kryds i november. Derudover kan du også komme mere i dybden med Trumps forsøg på at erklære valget i 2020 for ugyldigt og den interne splittelse i Det Republikanske Parti.

Nye vidneudsagn fra forløbet før Stormen på Kongressen. Vi starter hos komiteen, der skal undersøge Donald Trumps ansvar for stormen på den amerikanske kongres den 6. januar, 2021. De har afholdt tre ud af de høringer, og det har bragt interessante vidneudsagn fra kilder, der var tæt på den nu tidligere præsident. Komiteen er ledet af Demokraterne, men har også deltagelse af Republikanere. I de tre første høringer fremgår det af vidneudsagn – fra blandt andre den tidligere Republikanske justitsminister Willian Barr – at Trump bevidst forsøgte at sprede historien om, at Biden ikke vandt valget på fair vis, selvom han blev informeret om, at der ikke var noget at komme efter. Dernæst lagde den forhenværende præsident et intenst pres på sin vicepræsident, Mike Pence, for at få ham til at omstøde valget – hvor Trump efter sigende skulle have kaldt sin vicepræsident for en “pussy” og “wimp”. Pence afviste Trumps pres med henvisning til, at det ikke slet ikke var muligt i henhold til den amerikanske forfatning. Forløbet ledte til demonstrationerne, der udvikler sig til stormen på den amerikanske kongres den 6. som Trump, ifølge komiteen opildnede til. Da Trump opfordres til at melde noget ud, der kan berolige de ophidsede demonstranter, vælger han i stedet at udsende et tweet om Pence, der kaster mere benzin på bålet, hvor vicepræsidenten og andre medlemmer af det amerikanske senat ender i stor personlig fare. Du kan lytte til en glimrende gennemgang og høre lydklip fra de tre første høringer i podcasten ‘The Daily’ lige her. Og hvis du hellere vil læse, er der en glimrende gennemgang hos The Guardian her.

 

Ifølge den tidligere republikanske justitsminister Willian Barr forsøgte Trump bevidst at sprede historien om, at Biden ikke vandt valget på fair vis, selvom han blev informeret om, at der ikke var noget at komme efter
_______

 

Vil de amerikanske vælgere tro på ‘the big lie’? Høringerne kan betyde, at den tidligere præsident bliver retsforfulgt, men derudover er det helt afgørende, hvad de får af politisk betydning frem mod det afgørende midtvejsvalg den 8. november 2022, hvor Demokraterne og altså Biden risikerer at miste flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Det kan du læse mere om her. Én ting er nemlig, hvad komiteen kommer frem til – og om Trump bliver retsforfulgt – men noget andet er, hvor de amerikanske vælgere står på det helt fundamentale spørgsmål om, hvorvidt Biden blev valgt på fair vis, eller Trump i virkeligheden er den retmæssige præsident. Et ikke helt ubetydeligt spørgsmål at få afgjort for den såkaldte leder af den frie og demokratiske verden. En væsentlig indikation på det spørgsmål har vi allerede fået i de Republikanske primærvalg, der foregår lige nu og op til midtvejsvalget [det er interne valg i Det Republikanske Parti, der skal afgøre, hvilke kandidater der stiller op mod Demokraterne i valg til Senatet, Repræsentanternes Hus samt landets guvernørposter). Den 14. juni blev der holdt en række af disse, og der var godt nyt til de Republikanere, der mest hårdnakket bakker op om Trumps beskyldninger om valgfusk, og det han kalder “the big lie”. En væsentlig dynamik i Det Republikanske Parti er, at Trump støtter de kandidater i intern valg, der støtter hans dagsorden, og det blev general en god aften for dem, som du kan læse mere om her.

Dyster udsigt for Demokraternes midtvejsvalg. Samtidig var der generelt dårligt nyt for demokraterne, og det kom blandt andet til udtryk i et særvalg til Kongressen i et distrikt, som Demokraterne konsekvent har vundet i over 100 år, men som nu har valgt en republikansk kandidat. Det er et distrikt med 84 pct. vælgere af latinamerikansk afstamning, og det kan være et meget grimt forvarsel om, hvad der venter Demokraterne ved midtvejsvalget i november. I 2020 vandt Demokraterne med 14 pct., men nu har Republikanerne flertallet med 7 pct., så noget tyder på bevægelser i vælgerhavet. Det kan du læse mere om her.

Roe v. Wade:


For at læse hele artiklen kan du købe adgang her.

Login