Rana Mitter: Vestlig boykot af Vinter-OL vil kun styrke Xi Jinping på hjemmebanen

02.02.2022


”Truslerne om boykot af Vinter-OL bliver brugt indenlandsk i Kina gennem sociale medier til at vise, at landet ikke lader sig blive mobbet, at det står op for sig selv og er en stærk aktør i verden”

Interview af Camilla-Maria Behrendt

I BEIJING ER den olympiske fakkel allerede tændt, til når Vinter-OL officielt starter på fredag, men i månederne op til åbningen har flere vestlige statsledere og aktører kritiseret værtsnationen og varslet boykot. Listen tæller lande som USA, Australien, Storbritannien, New Zealand, Canada, Japan, Belgien, Litauen og senest har den danske udenrigsminister Jeppe Kofod meldt ud, at også Danmark vil boykotte begivenheden diplomatisk. Men de diplomatiske boykotter kommer ikke til at påvirke Xi Jinpings indenrigspolitiske magtposition. Det fortæller Rana Mitter RÆSON, professor i moderne kinesisk historie og politik ved Oxford Universitet.

RÆSON: Forud for afholdelsen af Vinter-OL i Kina: Hvor stærkt står Xi Jinping på den indenrigspolitiske scene lige nu?
MITTER: 2022 er et meget afgørende år i forhold til Xi Jinpings position i kinesisk indenrigspolitik. Xi bevæger sig mod noget, som ingen af ​​hans forgængere i mere end 30 år har forsøgt at gøre: nemlig at tage en tredje periode som Kinas præsident. Så selvom grundlovsændringerne giver ham mulighed for at tage en tredje periode, er en af ​​de ting, som vi venter på at finde ud af, hvorvidt det kommer til at gå problemfrit, eller om der kommer til at være modstand.

Tingene kan ændre sig, men lige nu ser det ud til, at det kommer til at ske problemfrit. Der fremføres en masse indenlandsk propaganda, der promoverer ideen om Xi Jinping som værende ikke blot en leder, der har efterfulgt sine forgængere, men derimod en leder, som har en vigtigere rolle i den kinesiske revolution. Med andre ord bliver han virkelig fremført som den vigtigste leder siden formand Mao for mere end et halvt århundrede siden. Men når det er sagt, må vi stadig vente at se, indtil det rent faktisk går igennem, hvilket næppe bliver før oktober.

Men kritikken af Vinter-OL har også huseret på den hjemlige scene. Hvordan påvirker sagen om Peng Shuai, tennisspilleren, der fremsatte beskyldninger om seksuelle overgreb mod en tidligere partileder, Xi Jinping? Udstiller det ikke et ømt punkt?
Peng Shuai-sagen er, så vidt jeg kan se, slet ikke blevet rapporteret bredt i Kina. Næsten al mediedækningen af sagen har været fra internationale medier. Derfor tror jeg ikke, at sagen vil have den store effekt på den måde, Xi Jinping bliver set på. Han bliver ikke anset for på nogen måde at være forbundet med sagen, der udelukkende drejer sig om Zhang Gaoli, et tidligere medlem af det politiske bureau.

Men et aspekt, som jeg synes er blevet mindre dækket, og er værd at tænke over, er det bredere spørgsmål om at kinesiske kvinder bliver udsat for seksuel chikane. For den kinesiske #metoo-bevægelse ’mi tu’, kendt som ’riskanin-bevægelsen’, fordi ordene ‘mi tu’ på kinesisk betyder riskanin, er en stadig livlig og meget seriøs bevægelse på de sociale medier.

Påvirker det kinesiske ‘metoo’ så Xi Jinping direkte? Absolut ikke. Påvirker det den måde, det kinesiske samfund taler om dette spørgsmål på? Absolut.

 

Påvirker det kinesiske ‘metoo’ så Xi Jinping direkte? Absolut ikke. Påvirker det den måde, det kinesiske samfund taler om dette spørgsmål på? Absolut
_______

 

Hvad håber Xi Jinping og den kinesiske regering at få ud af at være vært for vinter-OL?
Da Kina var vært for sit første sommer-OL i 2008, var det et absolut vendepunkt i forhold til Kinas rolle i den bredere verden. Det var lidt mindre end to årtier efter drabene på demonstranter på Den Himmelske Freds Plads i det centrale Beijing i 1989. Kina blev så at sige bragt tilbage til resten af verden, ved at få lov til at slutte sig til verdenshandelsorganisationen, blive en del af det internationale samfund som vært for de olympiske lege. Det havde også et meget stærkt indenlandsk element, fordi Kina vandt så mange medaljer, så alt i alt blev Kinas internationale omdømme tydeligt forbedret. Kinas håb er, at vinter-OL i 2022 vil have en lignende effekt. Men jeg tror, ​​det er mindre sandsynligt af flere grunde.

For det første er Kinas omdømme i den liberale verden dårligere i dag end i 2008. Det skyldes, at der har været en del bekymring om alt fra menneskerettighedskrænkelser til covid-pandemien og Kinas håndtering af denne samt den tiltagende handelskrig mellem Amerika og Kina, sikkerhedsspørgsmål i det sydlige Kina osv. Med andre ord er den liberale verden mere bekymret for at have Kina som international partner, end de var for 15 år siden.

For det andet, hvilket jeg ikke tror har fået lige så meget mediedækning, skyldes det, at de fleste lande, der klarer sig rigtig godt i vintersport, er en del af den mere velstående og liberal verden. Eksempelvis Canada og Norge. Mange af landene i det globale syd, hvor Kina har gode forbindelser, er ikke steder, der dyrker meget skiløb eller snowboard; Afrika syd for Sahara, Latinamerika, Sydøstasien. Så muligheden for at bruge vintersport til at projicere et mere gunstigt image til disse lande er meget begrænset.

 

For det andet, hvilket jeg ikke tror har fået lige så meget mediedækning, skyldes det, at de fleste lande, der klarer sig rigtig godt i vintersport, er en del af den mere velstående og liberal verden
_______

 

Hvordan håndterer Xi Jinping kritikken fra andre lande?
Det meste af kritikken fra andre lande har en tendens til at handle om Kinas position som helhed, snarere end Xi Jinping. Og partiet har en tendens til at sammenblande lederens betydning, partiets betydning og regeringens betydning. Tag Australien: Deres premierminister kritiserede Kina for ikke at åbne for en undersøgelse om Covid-19, og som følge heraf er mange australske varer i praksis blevet forbudt at importere til Kina det sidste halvandet år. Det har haft en betydelig effekt på den australske økonomi, men ikke skadelig.

Så man kan argumentere for, at kritik af Kina internationalt har ført til, at visse lande er blevet boykottet, men Kina har en tendens til kun at gøre det mod lande, der er relativt små. På trods af Kinas vrede mod USA, virker det næsten umuligt, at de rent faktisk vil lukke ned for relationen til USA. Så meget afhænger af størrelsen og magten i det land, de har med at gøre.

Så nu hvor Litauen, et relativt lille land, også boykotter Vinter-OL, vil Kina så boykotte Litauen?
Eftersom Litauen er en del af EU, ville det være en test for Unionen. Noget, som Kina vil teste, er, om alt snakken om enhed mellem EU-medlemmerne gælder selv for de mindste medlemmer. For hvis eventuelle kinesiske konsekvenser mod Litauen får lov at stå, uden at EU står sammen, så vil det sende et meget dårligt signal til de mindre lande i EU. Jeg tror, det er en udfordring, som EU næppe vil være i stand til at omgå.

Den officielle årsag til den diplomatiske boykot af de olympiske vinterlege er krænkelser af menneskerettighederne heri blandt af muslimske minoriteter. Men vil det have nogen effekt på den måde, den kinesiske regering vælger at handle på i forhold til disse minoriteter?
På kort sigt tror jeg ikke, at det eksterne pres på menneskerettighedsspørgsmål gør en stor forskel for den kinesiske regering. Den opfatter simpelthen sig selv som værende for magtfuld. Men jeg tror, at det med tiden vil blive mere og mere problematisk for Kina, som Kina mere og mere indtager en global rolle i verden. Ligesom USA i fortiden fandt ud af, at landet ikke kunne projicere ideer om egen positive rolle i verden, uden at resten af ​​verden anerkendte det positive, men samtidig kritiserede det negative.

Lige nu ser Kina ud til at ønske at være i en position, hvor det projicerer positive aspekter af sig selv ud i verden: støtte til økonomisk udvikling, vacciner, der produceres til lande i det globale syd, udviklingsbistand og den slags initiativer. Men Kina insisterer samtidig på, at ​​de negative aspekter, herunder menneskerettighedsspørgsmål, simpelthen ikke kan diskuteres af andre lande. Det er ikke en holdbar position over tid. Før i tiden, hvor Kina ganske enkelt opererede inden for sine egne grænser, var det nemmere, men nu hvor Kina ønsker en global rolle, må Kina erfare, at verden ikke bare tager dig på dit eget ord. Du skal engagere dig i dem og forstå, hvad de synes er godt ved dig, og hvor der også er kritik.

Kina advarer om, at disse boykottende nationer vil “betale en pris”. Hvad tror du, den trussel betyder?
De kinesiske udenrigsministers talsmænd siger ofte, at der vil være konsekvenser, men i sidste ende opfører Kina sig ofte ret pragmatisk over for andre lande.

Fx var der en periode for omkring ti år siden, hvor britiske diplomater fik forbud mod at se kinesiske embedsmænd i to år, da David Cameron mødte Dalai Lama, men i løbet af de to år steg handelen mellem Kina og Storbritannien samtidig ganske betydeligt. Det tyder på, at selv på det tidspunkt, hvor kineserne ønskede at statuere et eksempel, nægtede de at tillade, økonomien blev beskadiget. Kina vil ikke skade sig selv for en boykot.

 

De kinesiske udenrigsministers talsmænd siger ofte, at der vil være konsekvenser, men i sidste ende opfører Kina sig ofte ret pragmatisk over for andre lande
_______

 

Hvilket signal sender denne trussel mod de boykottende lande til befolkningen i Kina og de kinesiske politikere?
Meget lidt af Xi Jinpings hjemlige troværdighed omkring OL er knyttet til den diplomatiske boykot. Det bliver ikke nævnt meget i kinesiske medier, men når det gør, vil det blive set af den kinesiske offentlighed som endnu et tegn ud af mange på, at amerikanerne forsøger at ydmyge Kina. Og at det ikke vil blive tolereret. Så det vil formentlig blive set som en styrkelse af Xi Jinpings position på hjemmebane, hvor han står op mod amerikanerne. Jeg tror faktisk, ​​at truslerne om boykot bliver brugt indenlandsk gennem sociale medier til at vise, at Kina ikke lader sig blive mobbet, at det står op for sig selv og er en stærk aktør i verden. ■

 

Jeg tror faktisk, ​​at truslerne om boykot bliver brugt indenlandsk gennem sociale medier til at vise, at Kina ikke lader sig blive mobbet, at det står op for sig selv og er en stærk aktør i verden
_______

 

Rana Mitter (f. 1969) er professor i det moderne Kinas historie og politik på Oxford Universitet. Han er direktør for Oxford Universitets Kina-center. I 2019 blev han tildelt den britiske ”Officer of the Most Excellent Order of the British Empire” (OBE) af Storbritanniens dronning for sit bidrag til uddannelse og viden. ILLUSTRATION: Xi Jinping på storskærm ved Den Himmelske Fredsplads i Beijing, d. 1. oktober, 2019 [Foto: Ng Han Guan/AP/Ritzau Scanpix].