Rasmus Linder Mikkelsen: Kinesiske virksomheder er i klemme mellem Rusland og Vesten
25.03.2022
Vestens sanktioner sætter kinesiske virksomheder i et svært dilemma: Rusland eller Vesten? De risikerer at tabe kunder på det kinesiske marked, hvis de stopper deres aktiviteter i Rusland. Omvendt risikerer de at miste adgang til vestlige markeder, hvis de ikke stopper dem. Derudover er den kinesiske offentlighed på Ruslands side, og det indskrænker den kinesiske regerings handlerum.
Analyse af Rasmus Linder Mikkelsen, cand.mag. i Asienstudier
Dagen før de vestlige sanktioner mod Rusland trådte i kraft den 24. februar, gjorde kineserne det klart, at Vesten ikke skulle regne med at få kinesisk støtte til sanktionerne. På et pressemøde i det kinesiske udenrigsministerium redegjorde talsperson Hua Chunying for Kinas tilgang til krigen i Ukraine: Kineserne anser ikke Ruslands invasion af Ukraine som en global konflikt, men et såkaldt ”regional hotspot issue”. Fordi krisen er regional, skal den løses mellem Rusland og Ukraine. Andre lande skal ikke blandes ind i konflikten. Derfor kritiserer kineserne også de økonomiske sanktioner – som de omtaler som amerikanske sanktioner – fordi de risikerer at globalisere konflikten: ”Når USA håndterer situationen i Ukraine og landets relationer med Rusland, må USA ikke skade Kina og andre landes legitime rettigheder og interesser.”
Kina fremstiller de økonomiske sanktioner som en unilateral amerikansk handling, som ikke repræsenterer det internationale samfund. Det er klart, for Kina har økonomiske engagementer med både Rusland og Vesten, og ultimativt kan sanktionerne betyde, at Kina er nødt til at vælge den ene fra. Og helt grundlæggende strider økonomiske sanktioner imod den kinesiske non-interventionistiske tilgang til det globale samfund.
Kinas valg: Vesten eller Rusland?
Kineserne ønsker en verden, hvor de kan handle frit med alle lande. Kinas præsident Xi Jinping annoncerede i 2017, at Kina ønsker at bygge et ”community with a shared future for mankind”. Et globalt fællesskab – med Kina i centrum – som drives frem af samhandel og kapitalens fri bevægelighed. Denne ide har blandt andet manifesteret sig i det massive infrastrukturprojekt Belt and Road Initative, gennem hvilket Kina investerer i nye handelsruter og dermed forstærker sine økonomiske forbindelser til Asien, Afrika og Europa. Én af disse handelsruter forbinder Kina med Europa via Rusland. Global samhandel kommer Kina til gode, fordi flere eksportmarkeder er lig med større produktafsætning. Men global samhandel kræver global stabilitet, og konflikten i Ukraine udfordrer i øjeblikket den stabilitet.
I sidste ende er det altså markedsfragmentering, Kina frygter. Ifølge Ira Kalish, cheføkonom hos Deloitte, kan økonomiske sanktioner hæve prisen globalt på en bred vifte af varer, fordi de forstyrrer de globale forsyningskæder. Og prisstigningerne er ikke nødvendigvis et direkte resultat af sanktionerne, men skyldes ligeledes, at markedsaktørerne forventer fremtidige prisstigninger. Verdensmarkedspriserne på olie, naturgas og en række vigtige råvarer er således allerede steget. Højere priser betyder mindre handel, mindre vækst, og dermed store tab for Kina, der har investeret massivt i ny handelsinfrastruktur.
Kinesiske virksomheder risikerer at tabe kunder på det kinesiske marked, hvis de stopper deres aktiviteter i Rusland. Omvendt risikerer de at miste adgang til vestlige markeder, hvis de ikke stopper dem
_______
Dilemma for kinesiske virksomheder
Kinesiske virksomheder står allerede i et dilemma, som kan få stor betydning for Kinas økonomi. Ifølge Professor Francesco Jumeli fra Groningen Universitet har mange kinesiske virksomheder allerede stoppet produktionen i Rusland, fordi de er bange for at blive ramt af amerikanske sanktioner. Bl.a. har virksomheden Fuyao Glass Industry Group – som producerede 40 pct. af deres eksportvarer i Rusland – flyttet produktionen hjem til Kina. Virksomheden frygtede, at økonomiske sanktioner ville gøre det umuligt at importere nødvendige råstoffer, og at udelukkelsen af russiske banker fra det internationale banksystem SWIFT ville besværliggøre kundernes betalinger. Hvis kinesiske virksomheder omgår Vestens sanktioner mod Rusland, risikerer Kina at blive ramt af de samme sanktioner – sådan sikrer man, at sanktioner bliver overholdt – og det ville være en katastrofe for Kina. Sorteret efter størrelse er EU og USA nummer 1 og 2 på listen over Kinas handelspartnere. Rusland ligger lige under Brasilien.
Det betyder dog ikke, at det er omkostningsfrit for kinesiske virksomheder at trække sig fra Rusland. Didi – den kinesiske pendant til Uber – annoncerede i februar, at de lukkede ned for al aktivitet i Rusland. Didi blev efterfølgende kritiseret på de kinesiske sociale medier, fordi især nationalistiske bevægelser mente, at virksomheden tog for meget hensyn til Vesten. Kritikken fra det kinesiske publikum medførte, at Didi alligevel ikke lukkede deres forretningsaktiviteter ned i Rusland. Den samme kritik blev den kinesiske computervirksomhed Lenovo udsat for, da et hviderussisk medie hævdede, at Lenovo ville stoppe med at sende varer til Rusland. Nationalistiske kinesiske influencere mente, at virksomheden manglede patriotisme og blindt fulgte Vesten.
Dette udstiller en underbelyst udfordring for kinesiske virksomheder ved de økonomiske sanktioner: De risikerer at tabe kunder på det kinesiske marked, hvis de stopper deres aktiviteter i Rusland. Omvendt risikerer de at miste adgang til vestlige markeder, hvis de ikke stopper dem. Og fordi den kinesiske regering ikke har givet nogen klar udmelding, har virksomhederne ikke nogen politisk linje at navigere efter.
Potentiel energikrise
Mens kinesiske virksomheder går en usikker fremtid i møde, står den kinesiske centralledelse i en langt større kattepine her og nu. Den vedrører Kinas import af russisk gas og olie, som i 2021 udgjorde to tredjedele af Kinas import fra Rusland. Hvorvidt de økonomiske sanktioner ville ramme fossile brændsler, har derfor været Kinas største bekymring. Indtil videre har vestlige sanktioner ikke omfattet den russiske energisektor, fordi Europa selv er afhængig af denne, men Rusland har været nødt til at reducere deres produktion af især råolie. Vestlige firmaer har forladt Rusland, og forespørgslen på russisk olie og gas er faldet.
Det Internationale Energiagentur har estimeret, at Rusland må nedsætte produktionen med 30 pct. Ifølge Bjørnar Tonhaugen, analytiker hos Rystad Energy, vil det skabe en global krise, fordi der vil være for lidt olie til det globale marked. Endvidere har Europa været bekymret for, om russerne ville stoppe dele af deres olie- og gasproduktion som et modsvar på vestlige sanktioner. Det ville også ramme Kina hårdt. Og selvom kineserne gerne ville købe den overskydende russiske olie, er det ikke muligt. Den infrastruktur, der skal fragte russisk gas og olie til Kina, er stadig ved at blive bygget, og Kina har på nuværende tidspunkt ikke kapacitet til at afbøde faldet i salget af Ruslands fossile brændsler.
Kina holder lav profil
Hvad angår samarbejdet mellem russerne og kineserne, vil tiden vise, om kineserne vil redde Putin og Rusland fra deres internationale isolation. Kina og Rusland har etableret et strategisk partnerskab, og kineserne anser dette partnerskab for vigtigt i kampen mod amerikansk dominans. Den tidligere chefredaktør for det kinesiske Global Times, Hu Xijin, mener, at Kina bør fortsætte det tætte samarbejde med Rusland, og at det er Vesten, som har forårsaget krigen i Ukraine. På trods af, at Global Times traditionelt afspejler holdningen hos den nationalistiske fløj i kommunistpartiet, er dette det tætteste på en officielle holdning, partiet har på nuværende tidspunkt.
Desuden er den kinesiske offentlighed på Ruslands side, hvilket indskrænker den kinesiske regerings handlerum. Samtidig risikerer Kina at miste adgangen til vestlige markeder og lide under desintegration af verdensmarkedet.
Kina vil formodentlig sylte disse svære spørgsmål og holde lav profil for nu. Og på længere sigt forsøge at balancere de politiske og økonomiske interesser, så de kan bibeholde handlen med både Rusland og Vesten. ■
Den kinesiske offentlighed er på Ruslands side, hvilket indskrænker den kinesiske regerings handlerum. Samtidig risikerer Kina at miste adgangen til vestlige markeder og lide under desintegration af verdensmarkedet
_______
Rasmus Linder Mikkelsen (f. 1996) er cand.mag i Asian Studies ved Lund Universitet. Han er særligt interesseret i relationen mellem staten og erhvervsliv i Kina, samt hvordan Kina påvirker det globale samfund. På nuværende tidspunkt skriver han speciale om Kinas ”Belt and Road Initiative” og dets indflydelse på global kapitalakkumulation. ILLUSTRATION: Et containerskib med skriften “CHINA SHIPPING” malet på siden, ligger til ved Hamborg Havn, Tyksland, 29. oktober 2014. [FOTO: Michael Sohn/AP/Ritzau Scanpix]