Sikkerhedsforsker Christoffer Tuck om Mariupol: Tabet af byen vil ikke ændre afgørende på dynamikken på slagmarken

23.03.2022


”Når de erobrer byen, vil Putin bruge det som en kæmpe sejr, og det vil selvfølgelig være et slag for den ukrainske moral, for Mariupol er blevet et symbol på modstanden. Men tabet af byen vil ikke ændre afgørende på dynamikken på slagmarken. Det vil ikke frigøre afgørende nye styrker som russerne kan bruge andre steder, og de styrker, der kommer derfra, vil være meget udmattede.”

Christopher Tuck er  forsker i konflikt og sikkerhed ved Kings College London. Forfatter til bl.a. bogen ”Understanding Land Warfare”. Interview af Jakob Sloma Damsholt

Udvalgte take-aways:

Hvad er den aktuelle status på krigen? Rusland har ikke tropper nok til at komme længere med konventionel krigsførelse, og de har allerede lidt meget store tabstal

Hvad sker der så? De har ændret strategi til at bombe, som vi ser det i Mariupol. På den måde vil de forsøge at tvinge Ukraine til forhandlingsbordet

Hvordan er udsigterne til fred? De er fortsat ikke gode. Begge parter mener stadig, at de har mest at vinde ved at fortsætte krigen. For Putin handler krigen ikke om at skifte regime i Ukraine, men om hans eget politiske liv og liv i det hele taget

RÆSON: Der er gået to uger siden vi talte sidst, hvor russernes forsøg på en hurtig magtovertagelse var slået fejl. Hvordan vil du beskrive situationen på slagmarken nu?
TUCK: Ruslands konventionelle offensiv er meget tæt på at have kulmineret. Det vil sige, at de er nået til et punkt, hvor deres offensive formåen holder op med at være stærkere end det ukrainske forsvar. Deres hær er spredt så tyndt ud, at de simpelthen ikke har mandskab nok til at fortsætte offensiven. De kan ikke komme længere med almindelig konventionel krigsførelse og er i stedet begyndt at bombe.

Russerne er i gang med at sikre deres positioner omkring Kyiv, men derudover handler det lige nu om at erobre Mariupol. Det kan give Putin noget succes og er vigtigt strategisk for at gøre Krim landfast med Rusland, men derudover vil det også være en vigtig symbolsk sejr, der kan bruges til at vise befolkningen, at der er fremskridt i krigen.

Hvordan har Ruslands strategi ændret sig undervejs? 
Ruslands grundlæggende problem er, at de ikke har tropper nok til at gennemføre den type operation, de egentlig gerne vil. De er ikke nok til at kæmpe en konventionel krig og fastholde vundet territorium i et land af Ukraines størrelse.

De har også lidt store tab. De seneste tal, der er kommet frem i Rusland, indikerer omkring 10.000 døde soldater og 16.000 sårede, og det er også vurderingen fra den amerikanske efterretningstjeneste. Den samlede invasionsstyrke var på omkring 190.000, så det er i alt 13 pct. at den samlede styrke, der allerede er dræbt eller såret efter en måned. Da Sovjetunionen invaderede Afghanistan mistede de 15.000 soldater og havde 30.000 sårede på ti år. Dét tabstal gav dengang den sovjetiske ledelse problemer med protester fra mødre til soldater. Endelig giver det i sig selv et signifikant pres på de russiske styrker, der er med til at mindske deres kampkraft, og de har ikke reserverne til at give deres tropper et hvil og erstatte dem med erfarne soldater. 

 

Russerne tager ikke nogen hensyn for at undgå at ramme civile, og samtidig lægges der et stort pres på de militære ledere for at opnå resultater. Og de ledere holdes ikke ansvarlige ift. de metoder, de bruger
_______

 

Derfor er strategien nu at bombe, hæve Ukraines pris for at blive ved med at forsvare sig og dermed presse dem til forhandlingsbordet og give russerne store indrømmelser. Det ser vi i Mariupol, og de vil forsøge at bruge samme strategi andre steder.

Er strategien bevidst at ramme civile for at lægge pres på den ukrainske regering?
Ja, men med det forbehold, at jeg ikke tror, der har været systematiske forsøg på at dræbe civile. Russerne tager ikke nogen hensyn for at undgå at ramme civile, og samtidig lægges der et stort pres på de militære ledere for at opnå resultater. Og de ledere holdes ikke ansvarlige ift. de metoder, de bruger. Den uundgåelige konsekvens af det er, at Rusland rammer civile bygninger og forvolder civile tab.

Hvad er russernes næste skridt, hvis de erobrer Mariupol?
Det de gør nu i Mariupol er den eneste metode, de har tilbage. Når de erobrer byen, vil Putin bruge det som en kæmpe sejr, og det vil selvfølgelig være et slag for den ukrainske moral, fordi Mariupol er blevet et symbol på modstanden. Men tabet af byen vil ikke ændre afgørende på dynamikken på slagmarken. Det vil ikke frigøre afgørende nye styrker som russerne kan bruge andre steder, og de styrker, der kommer derfra, vil være meget udmattede.

Jeg tror snart, Mariupol falder. Ukraine har været i stand til at lave visse modangreb, men hvis du geografisk ser på Mariupols placering og hvor de ukrainske styrker er, er der meget dårlig mulighed for at komme byen til undsætning. Der vil derfor kommet et tidspunkt, hvor de løber tør for mad og ammunition, og dér vil byen falde. 

Er mulighederne for en fredsaftale blevet forværrede eller forbedrede de seneste to uger?
Vi er fortsat et sted, hvor begge parter mener, at de kan forbedre deres situation ved at fortsætte kampene.

For Rusland kan det ikke betale sig at begynde på reelle forhandlinger, før Mariupol er erobret, og de vil formentlig også gerne forsøge at angribe flere byer med samme metode.  Det kan altså stadig betale sig for russerne at fortsætte krigen, og det samme gør sig gældende for Ukraine.

Selvom det vil være et symbolsk tab for dem at miste Mariupol, så vil deres forhåbning stadig være at udmatte russerne ved at forlænge krigen. Hvis du ser på grundlæggende viden om krig og psykologi, så er grænsen for, hvor længe soldater kan være i kamp, omkring 60 dage. I de første 15 dage af en krig bliver tropperne skarpere og mere erfarne. I de næste 15-30 dage topper deres effektivitet, og det er der hvor vi er nu. Derfra går det ned ad bakke, og efter 60 dage er dine tropper både mentalt og fysisk udmattede.

Ukraine kan altså håbe på, at de russiske tropper er ude af stand til at fortsætte krigen, hvis de kan trække den til at vare en måned længere. Det kunne udmønte sig i flere soldater, der bryder sammen og større desertering. 

Dertil kommer, at det fortsat er meget svært at få øje på, hvilken aftale de to parter kan indgå.

Selv hvis Putin kunne leve med at vinde Krim og Donbas, er Ukraine ikke indstillet på at give afkald på de områder. Jo længere tid krigen varer, jo mere vil den involverede og lidende befolkning kræve at få ud af en sejr eller fredsaftale. Både russere og ukrainere lider og bliver bedt om at ofre meget for krigen, og det gør det sværere for begge sider at indgå store kompromiser.

Endelig er det et klassisk problem ved en krig, at de oprindelige årsager til, at den startede forsvinder og bliver erstattet af nye grunde til at kæmpe videre. For Putin begyndte krigen med ønsket om at få et nyt styre i Ukraine, men nu handler den i højere og højere grad om hans egen politiske overlevelse. Han har et meget stort problem, hvis han ikke kan spinne krigens afslutning som en succes, og derfor er der en risiko for at kampene fortsætter meget længere end det egentlig er rationelt. De oprindelig mål kan ikke længere opnås, men kampene fortsætter, fordi der opstår nye mål og interesser. For Putin er de mål meget personlige og handler i sidste ende om hans overlevelse.

Det gør sig i nogen grad også gældende for Zelenskyj, der skal have befolkningen til at acceptere en evt. fredsaftale. Hvis folket vurderer, at han har forrådt den lidelse, de gennemlever nu, kan det være hans politiske endeligt.

Kan man dermed sige, at de hårde sanktioner og den lidelse, der påføres russerne, kan gøre det endnu sværere for Putin at indgå en fred?
Det afhænger fuldstændig af den type fredsaftale, der kan indgås. Hvis en sådan aftale indeholder hurtig lempelse af sanktionerne, så er det noget af det, der kan få Putin til at gå med på den. Men det er også rigtigt, at jo mere vi presser Putin, desto højere bliver indsatsen for ham. Han er ikke en demokratisk leder, så at tabe magten for ham betyder ikke at trække sig roligt tilbage og skrive sine erindringer. For sådan en som Putin kan det at tabe magten være fatalt. ■

 

I de første 15 dage af en krig bliver tropperne skarpere og mere erfarne. I de næste 15-30 dage topper deres effektivitet, og det er der hvor vi er nu. Derfra går det ned ad bakke, og efter 60 dage er dine tropper både mentalt og fysisk udmattede
_______

 



Christopher Tuck (f. 1967) forsker i konflikt og sikkerhed ved Kings College London. Forfatter til bl.a. bogen ”Understanding Land Warfare”. ILLUSTRATION: Civile bliver evakueret gennem de humanitære korridorer fra Mariupol, 20. marts 2022. [FOTO: Abaca/Ritzau Scanpix]