Thomas Rohden (RV): Taiwan kan blive det næste Ukraine – og Vesten er slet ikke klar

10.10.2022


RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Vi er i Vesten nødt til at indstille os på, at den 73-årige kæmpe i Østen er vågnet op og klar til kamp. Nedslagtningen af det demokratiske Hongkong var blot en stille forsmag på, hvilke kinesiske retter der venter os de næste år.

Kommentar af Thomas Rohden, folketingskandidat (RV) og formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab.

I starten af oktober fejrer Kinas Kommunistiske Parti, at det er 73 år siden, at Folkerepublikken Kina blev stiftet, da Mao Zedong på den såkaldte himmelske fredsplads, officielt erklærede republikkens etablering. Trods Folkerepublikken Kinas unge alder har udviklingen i landet været enorm. Og der er langt fra dagens Kina til det Kina, som Mao Zedong underlagde sult og hungersnød i starten af 60’erne.  

For Kina er i dag blevet en international stormagt. Kina har verdens næststørste økonomi, ligesom de besidder verdens næststørste militær. Derudover har Kina gennem en aktiv statsstyret industripolitik formået at sætte Vesten i et stærkt afhængighedsforhold, hvor helt centrale komponenter i teknologi og kritisk infrastruktur i dag er afhængig af kinesisk produktion indenfor bl.a. teknologi, medicin og energi.

Man skal ikke undervurdere Kinas ønske om at indlemme Taiwan

Den styrkeposition har for alvor givet ’riget i midten’ – som de ynder at kalde sig selv – en helt ny selvforståelse. Forbi er tiden med Hu Jintao, hvor Kina levede i stilhed på den internationale verdensscene. Med Xi Jinping ved magtens ror er Kina gået ind i en æra, hvor stormagten nu ønsker at dominere verden.  Det såkaldte ”wolf warrior diplomacy”, der betegner Kinas aggressive diplomati, er blot den spæde start på stormagtens nye linje.

Øverst på Xi Jinpings spiseseddel står den demokratiske østat Taiwan, der ifølge Kommunistpartiet tilhører Folkerepublikken Kina. Her har diktator Xi meldt klart ud, at en såkaldt genforening med Taiwan skal finde sted, uanset hvad den taiwanesiske befolkning måtte synes om det. En hver kan dog se, at en sådan genforening kun kan ske gennem en egentligt militær invasion. Og selvom en invasion næppe vil finde sted i morgen, skal man ikke undervurdere ønsket en et forenet rige, der er en uundværlig part i det Xi Jinpings såkaldte kinesisk drøm.

De militære signaler er da også ganske klare: Konstante cyberangreb, militærøvelser med overflyvning af Taiwans luftrum og ballistiske missilnedslag ud for den taiwanesiske kyst, er blevet hverdag i det sydkinesiske hav. .

 

Vi har i Vesten stadig vært ved at tro vores egne øjne og øre, indtil bomberne først falder
_______

 

Taiwan ligner mere og mere det nye Ukraine. For er der én ting, historien efterhånden må have lært os, så er det, at diktatorer i stormagtsstater faktisk mener det, når de taler om at ”indlemme” andre nationer i storriget. Putin har jo udtrykt sine ambitioner ganske klart i flere år, ligesom Hitler heller ikke lagde skjul på drømmene om “lebensraum”. Alligevel har vi i Vesten stadig vært ved at tro vores egne øjne og øre, indtil bomberne først falder.

Så selvom der selvfølgelig er mange geografiske, historiske, politiske og militære forskelle på forholdet mellem Rusland og Ukraine sammenlignet med forholdet mellem Taiwan og Kina, så må vi ikke lade os fange af fortidens naivitet.

Vi er i Danmark, i Europa, i Vesten og i de demokratiske samfund, nødt til at indstille os på, at den 73-årige kæmpe i østen, er vågnet op og klar til kamp. Nedslagtningen af det demokratiske Hongkong var blot en stille forsmag på, hvilke kinesiske retter der venter os de næste år.

Vi må gøre os uafhængige af Kina

Derfor må vi i Europa BEGYNDE med at forstå, at vi ikke længere kan være afhængige af despoter og diktatorer – særligt i forhold til kritisk infrastruktur og produktion. Lige nu tager vi os alle til hovedet over de politikere, der de sidste 15 år har gjort Europa afhængigt af russisk gas. Men de udfordringer, vi oplever med russisk afhængighed i disse dage, vil slet ikke kunne måle sige med de udfordringer, vi står overfor, hvis en konflikt med Kina skulle blusse op.

Vitamin B, Solceller, printplader og mangan er bare en række eksempler på produkter, hvor vi i Europa er kritisk afhængige af Kina, og uden disse har vi ikke den nødvendige medicin, de centrale elementer i vores energiforsyning eller afgørende elektroniske komponenter for vores digitale samfund. Netop den afhængighed efterlader os i en sårbar position, hvor vores økonomi og levevis er dybt afhængig af Kinas nåde.

Det er derfor på tide, at den danske regering og de europæiske statsledere tager handling, før det er for sent. Vi er i Europa nødt til at forberede os på en situation, hvor Kinas aggressive ageren i verden kan ændre de internationale handelsmønstre fra den ene dag til den anden.

Vi må derfor skærme vores kritiske industrier mod den strategiske dumping, som den kinesiske regering har sat i værk for at gøre os afhængige. Der er akut behov for, at EU’s antidumping-mekanismer bliver markant skærpet, så det ikke bliver de enkelte branchers ansvar at føre bevis for dumpingen, men så EU selv aktivt undersøger dette. Vi er ligeledes nødt at have et mere kritisk syn på, hvilke sektorer vi kan forsvare at have udliciteret til fjerne regimer. Se bare, hvilken ulykke det var, at vi Europa ikke havde vores egen produktion af værnemidler, da Corona krisen startede. Kommer denne politiske bevægelse ikke snart i gang, frygter jeg, at Europa kan løbe ind i uoverskuelige konsekvenser, når først når den kinesiske drage for alvor vågner op til kamp. ■

 

Kommer denne politiske bevægelse ikke snart i gang, frygter jeg, at Europa kan løbe ind i uoverskuelige konsekvenser, når først når den kinesiske drage for alvor vågner op til kamp
_______

 

Thomas Rohden (f. 1996) er folketingskandidat for Radikale Venstre i København og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har en bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet.



ILLUSTRATION: Beijing: Kinas præsident Xi Jinping klapper efter sin tale i Politbureauets stående komité, 25. oktober 2017 [FOTO: Jason Lee/Reuters/Ritzau Scanpix]