Uffe Gardel følger udviklingen, dag 41: Har Rusland fået sit Srebrenica?

05.04.2022


Er det ikke netop sådan, man kunne forvente, at demoraliserede og udisciplinerede soldater ville opføre sig? Især lige efter at have fået at vide, at der ikke ville blive nogen sejrsparade ned ad hovedgaden i Kyiv.

Analyse af Uffe Gardel

Har Rusland fået sit Srebrenica? De kommende dage vil vise, om weekendens gruopvækkende billeder af bagbundne og dræbte civile vil få Vesten til at gribe mere aktivt ind i konflikten.

Efter at have meddelt, at man ville koncentrere sig om at erobre Donbas, var Rusland ret lang tid om at tage konsekvenserne. Men pludselig gik det stærkt; i løbet af få døgn blev hele to angrebsakser  – mod Kyiv og Tjernihiv – rullet sammen, og tropperne trukket bort. Russerne har dermed bortødet et stort antal tropper og en masse materiel på at angribe de to byer, uden at få noget som helst ud af det, men lige nu samler opmærksomheden sig naturligvis om de ligfund, der blev gjort i russernes kølvand, især i byen Butja, nordvest for Kyiv.

Vi ved ikke endnu, hvad der er sket, hvem der er myrdet, og hvor mange ofrene er. Vestlige journalister i Butja siger, de har set et sted mellem en halv snes og en snes lig langs vejen, ukrainske videoer tyder på en del flere, og borgmesteren i Butja taler om en massegrav med 280 lig.

Reaktionen fra vestlige politikere har været meget skarp, og selv en fredsdue som den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, anklager nu Rusland.

”De krigsforbrydelser, Rusland har begået, er synlige for hele verden. Billederne fra Butja ryster mig, de ryster os dybt (…) Repræsentanterne for Ukraine har al tænkelig ret til at anklage Rusland og kræve solidaritet og støtte fra deres venner og partnere.” Det er den klareste fordømmelse, man overhovedet kan forestille sig fra Steinmeier.

 

Sammen med de flere og flere beretninger om russernes voldtægter og andre overgreb på civile, ser man en skånselsløs krig
_______

 

Hvad er der dog foregået her?

Den russiske, Kreml-kritiske sociolog Gregor Judin forklarer det som en helt logisk udvikling: De russiske soldater kom til Ukraine for at afnazificere det. De antager, at der findes nogle nazister, og så det store flertal af ukrainere, som i virkeligheden er russere, men taler mærkeligt og ikke har forstået, hvem de er. Men hvordan kender man nu forskel på en nazist og en russer, som skal reddes? Jo, nazisterne vil jo gøre modstand. Men så finder soldaterne ud af, at næsten alle gør modstand, gamle koner spytter efter dem, demonstranter råber slagord ad dem, og det er alt sammen meget forvirrende. De russiske soldater ender i den konklusion, at disse ukrainere må være gennemnazificerede hele bundtet. Det næste logiske skridt som frustreret russisk soldat er at skyde på hele bundtet.

Jack Watling, seniorforsker ved den anerkendte britiske sikkerhedspolitiske tænketank RUSI, går et skridt videre: Dette her var simpelt hen planlagt fra begyndelsen, som en slags russiske Einsatzkommandoer, mener han:

”Enhver som påstår, at Butja var resultatet af brutalisering eller regelbrud, tager fejl. Dette var planen. Det var forberedt. Det svarer til de russiske metoder i Tjetjenien. Og hvis det russiske militær havde haft større succes, ville der have været mange mere byer som denne,” skriver han på Twitter.

Butja har nok alligevel givet mange noget at tænke over. Sammen med de flere og flere beretninger om russernes voldtægter og andre overgreb på civile, ser man en skånselsløs krig. Vi er langt fra Anden Verdenskrigs britisk-amerikanske tæppebombardementer af tyske byer, men vi er også meget langt fra den afnazificerende specialoperation med præcisionsangreb på militære installationer, vi fik stillet i udsigt af Putin for snart seks uger siden.

Steinmeier erkendte i går modigt, at i hvert fald han havde taget fejl. ”Vi holdt fast i broer, som Rusland ikke længere troede på, og som vores partnere advarede mod,” sagde han med henvisning til Nord Stream 2.

Omvendt begynder vi at høre stemmer i russiske statsmedier, som kræver en endnu hårdere kurs i Ukraine. Store dele af den ukrainske befolkning har været gennemnazificeret, mener en debattør, og de skal straffes. Resten af ukrainerne skal undergå genopdragelse, undertrykkelse og censur i en hel generation, til nazismen er udryddet. Forfatteren til den artikel, jeg refererer her, Timofej Sergejtsev, er i øvrigt selv oprindeligt ukrainer; hans synspunkt kan være ekstremt selv i en russisk kontekst, men han er ikke desto mindre fast klummeskriver for den statslige nyhedstjeneste RIA Novosti, som har lagt plads også til denne had- og hævnvision af Ukraine.

De kommende døgn vil vise, om der er flere steder som Butja og flere stemmer som Sergejtsev. Det kan afgøre, om myrderierne får Vesten til at engagere sig mere aktivt i krigen, men vil måske ikke kaste lys over spørgsmålet om hvorfor? Var det planlagt fra begyndelsen at myrde civile, eller begyndte frustrerede og forvirrede russiske soldater at skyde indbildte nazister i et sidste voldsorgie før tilbagetoget?

Den mulighed, som Jack Watling så skråsikkert afviste – brutalisering eller regelbrud – kan jeg alligevel ikke få ud af hovedet. Det skyldes billeder fra byen Velyka Dymerka, et helt andet sted, nemlig nordøst for Kiev. Her gik myrderierne ikke ud over mennesker, men hunde: De russiske soldater har tilsyneladende moret sig med som en sidste handling, inden de kørte nordpå, at skyde alle hundene i byen. Videoer fra stedet, som denne, ligner dem fra Butja, bare med hundekadavere i stedet for menneskelig. Meningsløsheden er så meget desto større.

Men når alt kommer til alt: Er det ikke netop sådan, man kunne forvente, at demoraliserede og udisciplinerede soldater ville opføre sig? Især lige efter at have fået at vide, at der ikke ville blive nogen sejrsparade ned ad hovedgaden i Kyiv. ■

 

De kommende døgn vil vise, om der er flere steder som Butja og flere stemmer som Sergejtsev. Det kan afgøre, om myrderierne får Vesten til at engagere sig mere aktivt i krigen
_______

 

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Et udbombet og forkullet lejlighedskompleks i Butja, nord for Kyiev, 4. april, 2022 [FOTO: Maca Vojtech Darvik/CTK/Ritzau Scanpix].