Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine, dag 10: Putin truer med at fjerne Ukraine fra landkortet

06.03.2022


Krigen bevæger sig med høj fart mod at blive en omfattende, international konflikt. Lørdag advarede Putin meget skarpt mod den flyveforbudszone, som præsident Zelenskij igen og igen har bedt NATO-landene om at etablere. Gør man det, advarede Putin, så bliver man en del af konflikten. Det vil sige, man vil være i krig med Rusland.

Analyse af Uffe Gardel

Indtil nu har NATO klart afvist tanken om et flyveforbud over Ukraine, fordi det i deres øjne vil indebære, at NATO skulle begynde at skyde russiske fly ned. NATO vil som bekendt ikke engang have, at NATO-landes luftrum bruges til at overføre fly til det ukrainske luftvåben; så nervøs er man for at gøre noget, Rusland vil opfatte som en krigserklæring.

Putin advarede os jo også på forhånd om, at indblanding i hans ”militære operation” ville få hidtil usete konsekvenser, hvilket generelt bliver tolket som en trussel om brug af atomvåben.

Muligvis ærgrer han sig i dag over, at han ikke også advarede os mod at indføre sanktioner. I hvert fald sagde han også lørdag, at sanktionerne ”er beslægtet med” eller ”svarer til” en krigserklæring, som dog heldigvis ikke er kommet.

Risiko for storkrig
USA opfordrede lørdag alle amerikanske statsborgere i Rusland til at forlade landet omgående. Præcis som man kort før krigens udbrud opfordrede amerikanere til at forlade Ukraine. Det lugter af risiko for storkrig.

For så vidt er det jo imødekommende af Putin, at han overhovedet tillader Ukraine at forsvare sig, men det ser da også ud til, at hans tålmodighed her er ved at tage slut: Lørdag advarede han om, at selv om han egentlig havde tænkt sig at indsætte et russisk ’quislingstyre’, så overvejer han nu helt at fjerne Ukraine fra landkortet, ligesom Rusland i sin tid var med til at gøre med Polen:

”Den nuværende ledelse i Kyiv må forstå, at hvis den bliver ved med at optræde sådan, så stiller den spørgsmål ved Ukraines fremtid som stat, og hvis det sker, så vil det helt og holdent være dens eget ansvar.”

Det fremgik ikke, om det er kravet om flyforbudszone, bønnerne om nye kampfly eller det energiske militære forsvar, Putin er utilfreds med.

 

”Den nuværende ledelse i Kyiv må forstå, at hvis den bliver ved med at optræde sådan, så stiller den spørgsmål ved Ukraines fremtid som stat, og hvis det sker, så vil det helt og holdent være dens eget ansvar.”
_______

 

To verdener, der næppe mødes igen
Det sidste ville man kunne forstå, for krigen gik ikke helt Ruslands vej lørdag på krigens tiende dag. Angiveligt har Ukraine gennemført en mindre offensiv ved Kharkiv, som stadig ikke er hverken omringet eller indtaget, og Ukraine hævder at have trængt russiske styrker helt ud af havnebyen Mykolajiv, hvor den lille ukrainske flåde har sin base.

Ved byen Brovary, 30 kilometer øst for Kyivs centrum, gennemførte Ukraine et luftangreb på fremrykkende russisk motoriseret infanteri; tabstallene kendes ikke endnu. Lørdag formiddag var status – ifølge Ukraine; Rusland offentliggør ingen tabstal – at russerne har mistet over 10.000 soldater. Et par dage til, og man har passeret tabstallene for de to tjetjenske krige tilsammen.

Derudover har man ødelagt eller erobret 269 kampvogne, 39 jagerfly og 40 helikoptere. I løbet af lørdagen skød man to fly ned, og fem helikoptere, men jeg ved ikke i hvilket omfang, de er talt med i formiddagens status. I hvert fald kan man fortsat på sociale medier og Telegram se mængder af nye og gruopvækkende billeder af nedskudte russiske fly og forkullede lig af russiske soldater uden for de udbrændte rester af deres pansrede køretøjer. Det er kvalmende billeder, og hvis de en dag når frem til den russiske offentlighed, vil de fremskynde Putin-styrets fald.

De vil også bidrage til den endelige adskillelse mellem ukrainere og russere, to folk, som Putin mener, er ét. Han har tydeligvis heller ikke set billederne af folk i erobrede byer, som demonstrerer med ukrainske flag i hænderne og råber skældsord efter kampvognene. ”Forskellen på ukrainere og russere er forskellen på to verdener, som næppe nogensinde vil mødes igen,” skrev den ukrainske historiker Yaroslv Grytsak i et essay lørdag.

Det gælder, selv om det lykkedes Putin at vinde krigen og udslette den ukrainske stat.

 

”Forskellen på ukrainere og russere er forskellen på to verdener, som næppe nogensinde vil mødes igen,” skrev den ukrainske historiker Yaroslv Grytsak i et essay lørdag
_______

 

Krigslykkens forudsigelser
Men vinder Putin krigen? Jeg har indtil nu ikke været i tvivl; Rusland er en militær gigant. Men flere og flere militære eksperter begynder at udtrykke tvivl. Selv om Rusland kun har undsat knapt 200.000 af de over 600.000 kamptropper, man råder over, uden at tælle reserverne med, så er det i vidt omfang de bedste folk, man har sat ind, især i det sydlige Ukraine. Samtidig har jeg hørt det estimat, at Rusland nu bruger tre fjerdedele af sin reelle militære kapacitet på at føre krig mod Ukraine. Hvilket jo altså ikke går fuldkommen overbevisende.

Militæreksperter diskuterer lige nu ivrigt, hvad problemet er, og det ser ud til at være mange små og store ting, men mest små: Trods alle militærøvelserne er det russiske luftvåben angiveligt ikke ordentligt trænet, piloterne har ikke flytimer nok, og der er ikke trænet ordentligt i, hvordan man undgår at skyde på sine egne tropper på jorden. Man har heller ikke tilstrækkeligt med præcisionsstyret ammunition. Og for hærens vedkommende er problemerne både stor afhængighed af jernbaner og landeveje og så simple ting som dårlig vedligeholdelse af dæk samt feltrationer, som udløb for syv år siden.      

”Jeg forsøger ikke at komme med for mange forudsigelser,” skrev den amerikanske militærekspert Michael Kofman lørdag på Twitter.

”Jeg tror, at i betragtning af de mange problemer ved den russiske kampagne, urealistiske antagelser, et uanvendeligt operationelt koncept og dårlig forberedelse på en længerevarende krig som denne, så vil jeg give det omkring tre uger, før det er en udmattet styrke.”

Kofman, som er seniorforsker ved tænketanken CNAS, var en af de få, som i lang tid før den russiske invasion advarede mod den.

”Det er ingen indikation på, hvilken side der vil vinde, eller på at krigen vil slutte. Jeg kan ikke forudsige, hvordan de næste uger vil gå. Men set fra mit begrænsede perspektiv ser denne fase ud til at ligge fast, især i betragtning af hvordan krigen begyndte.

Jeg er bange for, at folk vil læse dette for positivt. Der kan ske meget på få uger. Ofte afslutter en våbenhvile ikke en krig, men gør det bare muligt at fortsætte den.”

Vi får se. En anden amerikansk militær tænketank, Institute for the Study of War, ISW, vurderer, at russerne lige nu holder en kort pause, før de genoptager operationerne mod Kiev, Kharkiv og Mykolajiv – og måske vil man gennemføre en landsætning på kysten ved Odesa. ■

 

“Der kan ske meget på få uger. Ofte afslutter en våbenhvile ikke en krig, men gør det bare muligt at fortsætte den.”
_______

 


Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Putin taler med det russiske sikkerhedsråd i Moskva, 2. marts, 2022 [Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix].