Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine, dag 12: Hvis den russiske ledelse virkelig vil vinde krigen, så kan den

08.03.2022


Mens Ukraines ”hoved” holder stand, er den bløde bug ved at blive sprættet op. Verdensoffentligheden er optaget af kampene i det nordlige Ukraine, men situationen i syd er en af grundene til, at det virker dumdristigt at forudsige, at Ukraine kan vinde krigen.

Analyse af Uffe Gardel

Verdensoffentligheden er optaget af kampene i nord, hvor den ukrainske hær holder stand ved storbyer som Kiev, Kharkiv, Tjernihiv og Sumy. Til gengæld er der ikke så megen opmærksomhed på krigsscenen i syd.

Her er status, at det går langt bedre for de russiske styrker end i nord. De har erobret mindre storbyer som Berdjansk, Melitopol og Kherson. Samtidig presser de hårdt på byen Mykolajiv, og hvis den falder, bliver havnebyen og Ukraines tredjestørste by, Odesa, næste kampplads. Byen Mariupol yderst mod øst, mellem det russisk kontrollerede Krim og Donetsk, er helt omringet og uden elektricitet, gas og vand, og når Mariupol falder, har man fået etableret en landforbindelse fra Krim til Rusland.

Så mens Ukraines ”hoved” holder stand, er den bløde bug ved at blive sprættet op.

Det vitale syd
Også i syd yder den ukrainske hær tilsyneladende forbitret og energisk modstand, og fremrykningen går nok langsommere, end russerne havde ventet. Det ændrer ikke på, at russerne rykker frem.

Situationen i syd kan blive katastrofal for ukrainsk økonomi, som jo gerne skal fungere videre, for havnene langs sortehavskysten står for godt halvdelen af den ukrainske udenrigshandel. Odesa – den sidste af de store havne, som det er sikkert at anvende – er også en vigtig indgang for vestlig hjælp, af enhver slags.

Hvorfor er det gået sådan? Jeg har rundt omkring læst flere forklaringer, og de kan alle have en kerne af sandhed i sig. Nogle peger på, at kvaliteten af det russiske mandskab i syd er bedre end i nord; der er flere elitestyrker. Andre nævner, at styrkerne i syd har haft fordel af op til krigsudbruddet at være deployeret i faste kaserner, mens styrkerne i nord kommer direkte fra teltlejre, og det kan have slidt på dem, og det har i hvert fald vanskeliggjort deres logistik. Det kan således være grunden til, at en gigantisk ”konvoj” af 60 kilometer strandede forsyningskøretøjer stadig holder stille nordvest for Kiev.

 

Situationen i syd er en af grundene til, at det virker dumdristigt at forudsige, at Ukraine kan vinde krigen
_______

 

Situationen i syd er en af grundene til, at det virker dumdristigt at forudsige, at Ukraine kan vinde krigen. En anden grund er naturligvis, at selv om Rusland i dag har indsat alle de styrker, man havde samlet omkring Ukraine  –  det vil sige op mod 190.000 mand –  så råder den russiske hær over en del mere: I 2019 havde man ifølge det svenske Totalförsvarets Forskningsinstitut 267.000 værnepligtige, 394.000 kontraktsoldater og et officers- og underofficerskorps på 270.000 mand. Selv om en stor del af officererne formentlig er ubrugelige, og de værnepligtige bedst anvendelige til bevogtning bag fronten, så er der altså en del at tage af. Det vil blive et logistisk mareridt at overføre flere soldater til krigen, det vil skabe protester og ballade i civilbefolkningen, og det vil efterlade kæmpelandet farligt ubeskyttet. Men hvis den russiske ledelse virkelig vil vinde krigen, så kan den, og jeg tror, at den vil.

Russerne til forhandlingsbordet
Hvordan den vil overleve freden, er en anden sag, for det vil kræve grotesk store troppekontingenter at holde Ukraine besat. Putins forestilling om ukrainerne som et broderfolk har vist sig kun at eksistere i hans egen fantasi.

Måske er det den erkendelse, som har fået Rusland til i stilhed at opgive et par af sine krigsmål, nemlig ”denazificeringen” af Ukraine og indlemmelse af dele af landet i Rusland; det sidste blev af Putin formuleret sådan, at ukrainerne skulle tilbydes muligheden for at vælge deres fremtid. Peskov, Putins talsmand, sammenfattede søndag kravene til Ukraine som en meget kort liste: Man skal love at holde sig alliancefri, og man skal anerkende afståelsen af Krim, Donetsk og Lugansk.

Det ukrainske svar er reelt ja til det første krav, og absolut nej til det andet; det er udelukket, at man vil anerkende tabet af Krim og Donbas. Det kan selvfølgelig ændre sig de kommende uger under indtryk af krigens gang – og måske med pres fra Vesten.

NATO har fortsat ingen lyst til at yde Ukraine den hjælp, landet beder om i form af flyveforbudszone og flere jagerfly. Flyveforbudszonen ville bringe NATO-fly i kamp med russiske fly, og dermed NATO i krig med Rusland. Det har man ikke lyst til.

Leverancerne af jagerfly er heller ikke kommet videre. Kort efter krigsudbruddet fortalte Ukraine, at man var blevet lovet gamle russiske og sovjetiske fly – som de ukrainske piloter kender og kan flyve uden oplæring – fra Polen, Slovakiet og Rumænien, men det var ikke rigtigt, og NATO sagde klart nej til at bruge NATO-luftrum til at overføre flyene; Rusland kunne opfatte det som en krigserklæring.

I sidste weekend sagde Blinken, at USA nu arbejder energisk på en plan om leverance af MiG-29-fly fra Polen – som USA så vil erstatte med nye fly til polakkerne – men heller ikke dét er en løsning, polakkerne har mod på; de kræver, at beslutningen bliver truffet på NATO-niveau, så det ikke fremstår som en ren polsk aggressiv handling over for Rusland, der kunne udløse en russisk krigserklæring mod landet.

Så viljen til at hjælpe med fly er indtil videre teoretisk, ikke praktisk, men det kan naturligvis ændre sig under indtryk af de fortsatte russiske bombardementer af Kyiv og Kharkiv.

Af andre nyheder fra krigsscenen noterer jeg mig, at Rusland truer med at afbryde gasleverancerne til Europa helt – og at antallet af krigsflygtninge ifølge FN tirsdag passerede to millioner mennesker; seks ud af ti er taget til Polen. FN venter, at yderligere to millioner vil flygte. ■

 

Så viljen til at hjælpe med fly er indtil videre teoretisk, ikke praktisk, men det kan naturligvis ændre sig under indtryk af de fortsatte russiske bombardementer af Kyiv og Kharkiv
_______

 

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Røg stiger fra luftforsvarsbase efter et russik luftangreb ved Mariupol i det sydlige Ukraine, 24. februar, 2022 [Foto: Evgeniy Maloletka/AP/Ritzau Scanpix]