Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine, dag 16: Kyiv er langt fra omringet endnu, men man kan se de to dele af knibtangen, der skal bide sammen om Ukraines hovedstad
12.03.2022
En samlet konklusion på de to første krigsuger er, at Ukraine har gjort uventet hård modstand på landjorden, samt at russerne helt uventet ikke har fået det fulde herredømme i luften. Men intet af det kan dække over, at russerne faktisk rykker frem på landjorden, om end langsomt.
Analyse af Uffe Gardel
Krigens 16. dag: Slaget om Kiyv skal til at begynde, de russiske styrker er kommet meget tættere på byen og kunne fredag aften begynde at sende artilleriild ned over forstæderne; lørdag ramte man helt inde i bydelen Podil, lige nord for centrum. Byen er langt fra omringet endnu, men på et kort over russernes fremrykning kan man se de to dele af knibtangen, der skal bide sammen om Ukraines hovedstad.
Den russiske fremrykning sker overalt ret langsomt, men til gengæld er brutaliteten over for civilbefolkningen øget: Granater og missiler hagler forskelsløst ned over beboelsesejendomme, skoler og hospitaler – hvilket er en krigsforbrydelse. Der skydes med upræcise raketkastere, og der anvendes i nogle tilfælde klyngebomber. FN’s menneskerettighedskontor bekræfter, at man har fået ”troværdige rapporter” om, at russerne bruger klyngebomber i beboede områder – og det er en krigsforbrydelse.
Krigsforbrydelserne mod den ukrainske civilbefolkning har ikke fået USA eller NATO til at vakle i beslutningen om, at Ukraine må kæmpe alene. Man vi gerne levere våben, men ikke selv i krig med Rusland. Men der kommer endnu skrappere sanktioner, varslede den franske præsident Macron:
”Hvis tingene på det militære plan fortsætter som nu, […] vil vi gennemføre nye sanktioner, også massive sanktioner,” sagde han fredag.
”Intet er forbudt, intet er tabu. Vi er klar til at gennemføre sanktioner ud over dem, som er gennemført.”
Indtil videre tegner det til, at det er dem, der venter en lang og hård krig, der får ret
_______
Afgørende hvad Rusland tænker
En samlet konklusion på de to første krigsuger er, at Ukraine har gjort uventet hård modstand på landjorden, samt at russerne helt uventet ikke har fået det fulde herredømme i luften.
Men intet af det kan dække over, at russerne faktisk rykker frem på landjorden, om end langsomt. Omvendt kan man heller ikke overse de mange vidnesbyrd om svag kampvilje i de russiske styrker, dårlig logistik og problemer med at erstatte de soldater, man mister.
Og her skilles vandene blandt iagttagere med militær ekspertise: Nogle mener, at Rusland vil fortsætte med at rykke frem og med at ødelægge civil infrastruktur, og til sidst vil Ukraine blive nødt til at kapitulere eller acceptere en hård fred.
Andre mener, at Rusland vil blive tvunget til at reagere på den dårlige stand, dets væbnede styrker tydeligvis er i.
Institut for Sikkerhedspolitik ved Kiels Universitet bemærker i en situationsrapport, at det afgørende er, hvordan man i Rusland selv ser på situationen. Lægger man vægt på det første aspekt: at man faktisk rykker frem, så får vi en lang og blodig krig. Lægger man vægt på det andet aspekt: at de russiske styrker har store problemer, vil krigens parter på et tidspunkt kunne slutte fred.
Pointen er under alle omstændigheder, at der ikke er diplomatiske løsninger på en krig; kun militære løsninger. Man får ikke etableret en våbenhvile, før en af parterne har opnået så mange af sine mål, at den er tilfreds, eller før en af parterne har lidt så store tab, at den betragter situationen som kritisk. Dér er vi slet ikke endnu, og Rusland har således ikke reageret på det ukrainske tilbud om at opgive NATO-ambitionen. Indtil videre tegner det til, at det er dem, der venter en lang og hård krig, der får ret.
Militær status
To ord om den militære status.
Først cyberspace: Mange havde ventet, at krigen ville begynde med massiv elektronisk krigsførelse, hvor Rusland ville afbryde strøm og andre offentlige forsyningstjenester. Det har der ikke været meget af. Krigen har været en forbløffende gammeldags krig, og med den nye russiske strategi, hvor man hensynsløst bomber civilbefolkningen, er vi tilbage til et krigsbillede, som ligner Anden Verdenskrig.
Luftrummet: Det er mod de flestes forventning ikke lykkedes Rusland at opnå fuldt luftherredømme. Det skyldes tre ting: Ukraine ser ud til at have anvendt sit luftvåben meget sparsomt og målrettet. Det ukrainske jordbaserede luftforsvar har været effektivt. Og endelig har det russiske luftvåben åbenbart problemer med utrænede piloter og manglende evne til at koordinere angreb med landstyrkerne. Begge dele har fået også russerne til at anvende deres fly sparsomt.
Da krigen begyndte, rådede Ukraine over cirka 70 fastvingede fly, og Rusland cirka 300. Pentagon skønnede fredag, at Ukraine har fire femtedele af sine fly tilbage, og sjovt nok gælder det samme for Rusland, hvis man kan stole på den ukrainske optælling af, hvad man har skudt ned af russiske fly.
På landjorden lider Rusland voldsomme tab; de ukrainske tab kender vi ikke. Der har været stor diskussion af de tabstal, den ukrainske generalstab giver os. Ifølge generalstaben har russerne mistet over 12.000 mand. Amerikanske kilder har i mellemtiden talt om, at det rigtige tal måske er 2.000, måske 4.000 dræbte. Jeg bider mærke i, at de ukrainske tal er uden tal for sårede og tilfangetagne, og ukrainerne har efterhånden paraderet og fremvist mange, mange russiske krigsfanger i videoafhøringer og på pressekonferencer, hvor de brødebetynget undskylder for ødelæggelserne og kræver krigen standset.
Hvis man nu antager, at det ukrainske tal rummer både dræbte, sårede og tilfangetagne, er det måske ikke så forkert endda: Rusland har mistet 12.000 mand på den ene eller anden måde. Det er et svimlende tal: I løbet af godt ni års krig i Afghanistan mistede Sovjetunionen 68.000 soldater (dræbte og sårede). Relativt er tallet helt uhyrligt: 6-7 pct. af de soldater, Rusland for godt 14 dage siden gik i krig med, står ikke længere til rådighed for kampindsatsen.
Den ukrainske generalstab hævdede lørdag, at 31 russiske ”bataljonstaktiske grupper” – BTG’er – er blevet ukampdygtige. BTG’erne er den nye måde, den russiske hær er organiseret på, og Rusland begyndte krigen med mellem 120 og 140 af sådanne grupper. Som altid skal man være skeptisk over for de ukrainske tal, men de kan tyde på, at tabene i hvert fald har været så store, at nogle af BTG’erne skal reorganiseres. Det kan også forklare, at tempoet i fremrykningen er gået ned.
Bemærk den pointe, at i BTG’erne kan regulære soldater suppleres med lokale militser og andre svage styrker, som tager sig af bevogtningsopgaver og lignende. Og fredag meddelte Rusland, at man indsætter 16.000 ”frivillige” – nok snarere lejesoldater fra Mellemøsten, sikkert syrere og libyere. De skal nok lukke huller efter de faldne og sårede.
Fredag fik vi også nyheden om, at det er lykkedes den ukrainske hær at dræbe en russisk generalmajor, nemlig Andrej Kolesnikov. Det er den tredje russiske generalmajor, som er faldet i krigen. Det er helt usædvanligt, at så mange højtstående officerer dræbes i kamp. Under hele Vietnamkrigen mistede USA syv brigadegeneraler eller generalmajorer på grund af fjendtlig ild, og under Koreakrigen slet ingen. Hvad end grunden er, vil Kolesnikovs død kun yderligere svække den russiske kampmoral.
Ruslands prioriterede mål ser stadig ud til at være at erobre Kyiv, og det vil man nok sætte endnu flere kræfter ind på. Derudover vil man erobre den store havneby Mariupol i syd, så man får landforbindelse ind fra Rusland, og endelig prøver man stadig at omringe Kharkiv, Ukraines næststørste by. ■
Relativt er tallet helt uhyrligt: 6-7 pct. af de soldater, Rusland for godt 14 dage siden gik i krig med, står ikke længere til rådighed for kampindsatsen
_______
Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: En brandmand slukker en brand i en bygning, der er blevet angrebet i Kyiv på den 17. dag af den russiske invasion, 12. marts 2022. [FOTO: Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
