Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine: Dag 4: Et nyt og samlet Vesten isolerer Rusland

28.02.2022

”Ved tretiden søndag eftermiddag lettede Aeroflots flight 124 til New York. Men flyet nåede aldrig frem. Kort før det nåede grønlandsk luftrum, måtte flyet vende om, og ved midnatstid var det tilbage i Moskvas Sjeremetjevo-lufthavn. Ni timers flyvning for ingenting, men sådan er det at bo i et land, som lige pludselig er blevet en international paria”

Af Uffe Gardel

Ved tretiden søndag eftermiddag lettede Aeroflots flight 124 til New York. Men flyet nåede aldrig frem. Kort før det nåede grønlandsk luftrum, måtte flyet vende om, og ved midnatstid var det tilbage i Moskvas Sjeremetjevo-lufthavn. Ni timers flyvning for ingenting, men sådan er det at bo i et land, som lige pludselig er blevet en international paria.

Det er nemlig som om, at Europa, på krigens fjerde dag, omsider er vågnet op til dåd. Der er vedtaget sanktioner, herunder en øjeblikkelig lukning af luftrummet for russiske fly. Men mest markant er Tysklands bratte kursskifte – pludselig vil man sende våben til Ukraine, man er klar til at opruste, og man går med til virkeligt hårde sanktioner mod Rusland. Dette er i sig selv en verdenshistorisk nyhed.

Med Tysklands udenrigspolitiske kursskifte er vejen også åbnet for massiv militærhjælp fra EU: Unionens udenrigsministre har besluttet en militær hjælpepakke til det kæmpende land på 450 milliarder euro, der blandt andet kan omfatte kampfly. Det er første gang, at EU leverer våben til et land i krig.

Det har formentlig hjulpet sanktionerne på vej, at der mange steder i Europa søndag blev afholdt kæmpedemonstrationer i protest mod krigen.

 

Men mest markant er Tysklands bratte kursskifte – pludselig vil man sende våben til Ukraine, man er klar til at opruste, og man går med til virkeligt hårde sanktioner mod Rusland. Dette er i sig selv en verdenshistorisk nyhed
_______

 

Sanktionssporet udvides
Og så sanktionerne. Det har været meget omtalt, at det lykkedes for præsident Zelenskij at overtale alle EU-lande til at lukke SWIFT for Rusland. Det kommer til at genere den russiske olie- og gashandel, men jeg tror det bliver endnu værre, at EU og USA indefryser de russiske valutareserver. Rusland har igennem mange år opbygget en valutareserve på en halv billion euro – i forskellige valutaer. Dette kæmpebeløb er fundamentet under det økonomiske fort, Rusland omhyggeligt har bygget for at gøre sig uafhængig af Vesten – netop i en situation som denne. Desværre for Rusland er fundamentet bygget på sand, eftersom valutareserverne står i vestlige banker. Rusland har nu den samme paria-status i den internationale finansverden som Iran. Og det netop som man har kastet sig på hovedet ud i en kostbar krig.

Samtidig begynder Tyrkiet at forberede Rusland på, at man vil lukke Bosporus-strædet for krigsskibe; det har Tyrkiet ret ifølge Montreux-traktaten, men kun i krigstid. Og søndag overskred Tyrkiet det verbale Rubicon og kaldte for første gang krigen for ”krig”. For bare få døgn siden ville jeg ikke have troet, at Tyrkiet ville gøre noget så provokerende mod Rusland, men nu ser det ud til at være på vej.

Og krigen? Søndag eftermiddag blev Ukraine og Rusland enige om at holde fredsforhandlinger – på grænsen mellem Belarus og Ukraine. Og nok så vigtigt: uden forhåndsbetingelser. Rusland tilbød forhandlinger allerede fredag, på krigens anden dag, men der var knyttet forhåndsbetingelser til tilbuddet – Ukraine skulle på forhånd opgive sit ønske om NATO-medlemskab, osv. Det diplomatiske pres på Rusland er åbenbart blevet så stærkt, at man har droppet forhåndsbetingelserne – men selvfølgelig ikke kravene, og Zelenskij sagde søndag aften, at han ikke havde de store forhåbninger til forhandlingerne, men man deltager i dem, for at intet skal være uprøvet.

Som en slags modvægt til fredsforhandlingerne valgte Rusland søndag at øge sit atomberedskab; ikke til ”high alert”, som flere medier fik det til, men dog en øgning, og en hasarderet handling midt i en storpolitisk krise. Putins begrundelse: ”aggressive udtalelser” mod Rusland fra førende NATO-lande.

 

Som en slags modvægt til fredsforhandlingerne valgte Rusland søndag at øge sit atomberedskab; ikke til ”high alert”, som flere medier fik det til, men dog en øgning, og en hasarderet handling midt i en storpolitisk krise
_______

 

Den russiske offensiv halter stadig
Søndagen igennem var præget af langsom russisk fremrykning. Søndag morgen trængte russiske tropper ind i Kharkiv, Ukraines næststørste by, og der udbrød gadekampe, men ved middagstid var russerne ude igen. Presset vokser til gengæld på havnebyen Mariupol helt mod øst, lige ved kontaktlinjen, og det ser for mig ud, som om den er ved at blive omringet. Ukraines ledelse skal i det hele taget snart tage stilling til, hvad den vil gøre ved de store troppestyrker, man har stående langs kontaktlinjen: Skal de blive stående med risiko for at blive omringet, eller skal de trækkes til Kiev?

Krigens forløb må klart være utilfredsstillende for russerne. Den amerikanske militære tænketank ISW, Institute for the Study of War, skrev i weekenden:

”Den ukrainske modstand er bemærkelsesværdigt effektiv, og de russiske operationer, især langs Kiev-aksen, har været dårligt koordinerede og udført, hvilket har ført til betydelige russiske fiaskoer på denne akse og ved Kharkiv. De russiske styrker i det nordøstlige Ukraine har problemer med kampmoralen og forsyningerne, formentlig på grund af dårlig planlægning og løs kommandostruktur […] Rusland har overraskende nok ikke været i stand til at vinde luftherredømme eller tvinge det ukrainske luftvåben ned efter tre dages kampe.”

Men det kan vende: ISW forudsiger flere russiske bombardementer de kommende døgn. Hvortil kommer, at Rusland stadig har meget store troppestyrker stående uden for Ukraine, som ikke er indsat i kampen. Omkring Kiev er den russiske hovedstyrke nu kun tyve kilometer fra byen.

Alligevel fortsætter Ukraine med at fungere. Kievs metro kørte de to første krigsdøgn, men blev lørdag indstillet, så alle stationer kan anvendes som beskyttelsesrum. De almindelige jernbaner fortsætter driften og har endda været i stand til at køre særlige evakueringstog fra Kiev og vestpå. Og hospitaler og klinikker arbejder videre. Landet er meget langt fra det billede af en ”fejlslagen stat”, den russiske propaganda gerne maler.

 

Ukraines ledelse skal i det hele taget snart tage stilling til, hvad den vil gøre ved de store troppestyrker, man har stående langs kontaktlinjen: Skal de blive stående med risiko for at blive omringet, eller skal de trækkes til Kiev?
_______

 

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Over 100.000 mennesker deltog i søndagens demonstrationer mod Ruslands krig i Ukraine. Her i Berlin, d. 27. februar, 2022 [Foto: Jrg Carstensen/AP/Ritzau Scanpix].