Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine, dag 7: Rusland er på vej ind i en økonomisk krise, der ser ud til at blive dybere end noget, landet har oplevet siden 1990’ernes kaotiske Jeltsin-år

03.03.2022


De økonomiske virkninger af sanktionerne vil komme i bølger, dels fordi Rusland faktisk er temmelig integreret i verdensøkonomien, og dels fordi mange vestlige selskaber afbryder samarbejdet med russiske kunder – ikke fordi de er tvunget til det, men formentlig for at undgå dårlig omtale, og for at komme eventuelle nye sanktioner i forkøbet.

Analyse af Uffe Gardel

Som ventet har Rusland intensiveret bombningen af de to storbyer Kiev og Kharkiv med missiler og fra fly, og selv om vi naturligvis er langt fra Anden Verdenskrigs tæppebombardementer af tyske storbyer, er det ganske voldsomt, hvad de to byer udsættes for. Der er formentlig tale om krigsforbrydelser, fordi russerne både bomber beboelseshuse og anvender klyngebomber og andre forbudte våben.

Med andre ord kan der vente medlemmerne af den russiske ledelse et efterspil ved en international eller ukrainsk domstol. Menneskerettighedsdomstolen i Haag er allerede i gang med at behandle et søgsmål fra Ukraine.

Der kan dog snart komme et søgsmål den modsatte vej, for onsdag aften meddelte chefen for de ukrainske specialtropper, at på grund af bombardementerne af boligkvarterer, vil russiske artillerister ikke længere blive taget til fange; de vil fremover blive skudt på stedet, hvis de overgiver sig. Og det er faktisk også en krigsforbrydelse.

Efter en fuld uges krig har Rusland erobret en lille håndfuld mellemstore byer i udkanten af Ukraine, og man forsøger ihærdigt at erobre Kharkiv. Men ellers har dagen ikke budt på større frontændringer.

Russiske og ukrainske forhandlere mødtes onsdag til endnu en runde våbenhvileforhandlinger i Belarus. Tirsdag sagde præsident Selenskyj ellers til CNN, at forhandlinger er spild af tid, så længe man stadig bombarderer civile. Men man besluttede altså alligevel fra ukrainsk side at deltage i onsdagens forhandlinger. Selenskyj sagde i øvrigt i interviewet, at han er parat til at tale om alliancefri status for Ukraine til gengæld for generelle sikkerhedsgarantier, og han foreslog et møde direkte mellem ham og  Putin. Kremls svar var, at det stadig var for tidligt. Er man meget optimistisk, læser man begge udtalelser som en forsigtig opblødning af positionerne.

I mellemtiden er Rusland på vej ind i en økonomisk krise, der ser ud til at blive dybere end noget, landet har oplevet siden 1990’ernes kaotiske Jeltsin-år.

 

Modviljen mod at have med Rusland at gøre er lige nu så stor, at man på oliemarkedet melder om unormalt lave priser på russisk råolie
_______

 

De økonomiske virkninger af sanktionerne vil komme i bølger, dels fordi Rusland faktisk er temmelig integreret i verdensøkonomien, og dels fordi mange vestlige selskaber afbryder samarbejdet med russiske kunder – ikke fordi de er tvunget til det, men formentlig for at undgå dårlig omtale, og for at komme eventuelle nye sanktioner i forkøbet.

Et eksempel er, at de fleste luftfartsselskaber i dag ikke selv ejer deres fly; de leaser dem derimod. Og de fleste af leasingselskaberne ligger i Irland. Formentlig vil de nye sanktioner tvinge leasingselskaberne til at ophæve kontrakterne med russiske flyselskaber, og så mangler de russiske selskaber måske halvdelen af deres fly. Det kan her tænkes, at den russiske så simpelt hen forbyder flyselskaberne at levere flyene, men så risikerer man, at de bliver beslaglagt, hvis de flyver ud af Rusland, og man vil ikke kunne forsikre dem internationalt, kun i Rusland.

Så er der vedligeholdelse af flyene. Russerne har selvfølgelig mange egenproducerede fly, men faktisk er Airbus og Boeing også blandt russiske flyselskaber de to mest almindelige flymærker, og de er forsynet med vestligt producerede motorer. Og Boeing er netop et af de selskaber, der stopper med at betjene russerne. Mon ikke at Airbus gør det samme; selskabet er delvist ejet af den tyske og franske stat.

I øvrigt har også Apple, Ford, BMW, Harley-Davidson og ExxonMobil besluttet at trække sig ud af Rusland. Det vil give lignende bølger.

Modviljen mod at have med Rusland at gøre er lige nu så stor, at man på oliemarkedet melder om unormalt lave priser på russisk råolie. Oliehandlerne prøver simpelthen at undgå at købe russisk olie.

Vi kender ikke den præcise og samlede virkning af sanktionerne på russisk økonomi, og vi kan ikke spørge aktiemarkedet i Moskva, for det har de russiske myndigheder lukket resten af ugen. Så slipper man da for dårlige nyheder fra den kant så længe.

Men der findes internationale investeringsfonde, som skygger Moskva-børsens aktieindeks. Og disse fonde handles på vestlige børser. Kursen på den store investeringsforening Blackrocks russiske afdeling faldt, ligesom det russiske aktiemarked, med en fjerdedel i ugen op til invasionen. Og siden invasionen begyndte, er kursen faldet med yderligere 60 pct. Det er så at sige aktiemarkedets gæt på den samlede kursudvikling i Moskva – og dermed markedets gæt på, hvordan sanktionerne påvirker russisk erhvervsliv. Og der er flere sanktioner på vej, har både USA og EU tilkendegivet.

Krigen vil mindske det russiske BNP og dermed gøre russerne fattigere, men det er for tidligt at sige noget fornuftigt om talstørrelser. For almindelige forbrugere betyder krigen dyrere boliglån, stærkt stigende detailpriser og tvivl på bankernes soliditet. Der meldes om et bank run i et eller andet omfang, hvor russerne forsøger at hæve kontanter fra deres bankkonti. Og da den russiske nationalbank på grund af sanktionerne er afskåret fra adgangen til en stor del af sine valutareserver, kan den ikke gøre så meget for at afbøde virkningerne ved at intervenere på valutamarkedet eller holde renten nede. Rusland sidder fast i en økonomisk skruestik. ■

 

Vi kender ikke den præcise og samlede virkning af sanktionerne på russisk økonomi, og vi kan ikke spørge aktiemarkedet i Moskva, for det har de russiske myndigheder lukket resten af ugen
_______

 



Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: 45.000 mennekser er samlet til demonstration i solidaritet med Ukraine mod Ruslands krig, München, Tyskland, 2. marts 2022. [FOTO: Max Ludwig – Mufkinnphotos/SIPA/Ritzau Scanpix]