Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine, dag 8: Det værste venter os

04.03.2022

Vi kan i Vesten sagtens analysere os frem til, at invasionen har placeret Putin i en blindgyde. Det var derfor, de fleste af os ikke troede på, at invasionen ville komme. Det, vi nu må gøre os klart, er, at Putin har tænkt sig at knuse den mur, der ligger for enden af blindgyden. Han vil slå sig vej tværs gennem Ukraine. Og hans hær og luftvåben vil derfor optræde stedse mere hensynsløst.

Analyse af Uffe Gardel

Putin talte på eget initiativ i telefon med Macron i går. Han havde åbenbart noget vigtigt at fortælle os. Efter samtalen sagde en af Macrons rådgivere til pressen, at ”det værste venter os”.

Det gør det, fordi brutaliteten i krigsindsatsen øges nu. Putins budskab til Macron og Vesten var, at han insisterer på at besætte hele Ukraine og ”denazificere” landet. Det vil sige fjerne landets ledelse. Der er absolut ingen kompromisvillighed fra russisk side. Macron fortalte Putin alt det, vi i Vesten gerne vil fortælle Putin, nemlig at han er gået ind i en blindgyde, og at hans land vil blive svækket og isoleret, men det tilsyneladende gjorde intet indtryk på Putin.

Kort sagt: Vi kan i Vesten sagtens analysere os frem til, at invasionen har placeret Putin i en blindgyde. Det var derfor de fleste af os ikke troede på, at invasionen ville komme. Det, vi nu må gøre os klart, er, at Putin har tænkt sig at knuse den mur, der ligger for enden af blindgyden. Han vil slå sig vej tværs gennem Ukraine. Og hans hær og luftvåben vil derfor optræde stedse mere hensynsløst.

Har jeg ret i det, kan vi forvente, at Kievs og Kharkivs centre om en uge ligger i ruiner. Og at endnu flere vil flygte.

Og hvis det sker, vil NATO og EU komme til at reagere på det. Uanset hvad der i øjeblikket fremføres af overordentligt fornuftige advarsler mod at intervenere direkte i krigen, fordi Putin reelt truer os med at bruge taktiske atomvåben, vil de vestlige demokratier blive presset af deres borgere til at handle, hvis vi ser en by med tre-fire millioner indbyggere og verdenskulturarv blive pulveriseret, mens flygtningestrømmen svulmer fra de nuværende én million mennesker til måske to eller tre millioner.

Det vil der komme en reaktion på, og derfor har krigen virkelig potentiale i sig til at blive mere omfattende. Og den er lige nu på vej ind i en særdeles farlig fase – altså farlig også for os.

 

Hidtil har Rusland kun anvendt omkring halvdelen af de styrker, man havde trukket til Ukraine, men man er ifølge vestlige efterretningskilder oppe på 80 pct. nu; man har sat det meste ind
_______

 

Hidtil har Rusland kun anvendt omkring halvdelen af de styrker, man havde trukket til Ukraine, men man er ifølge vestlige efterretningskilder oppe på 80 pct. nu; man har sat det meste ind. Og på krigens ottende dag gik det da også jævnt fremad for russerne i syd, hvor man har besat Kherson med næsten 300.000 indbyggere; den første store by under russisk kontrol. Omkring Kiev og Kharkiv bevæger fronten sig mindre.

Ukrainske og russiske forhandlere mødtes endnu engang, og de blev enige om at oprette ”humanitære korridorer”, hvor folk kan flygte ud af de store byer, som er på vej til at blive omringet.

De russiske tabstal er groteske, set med vestlige øjne. Ukraine hævder, at 9.000 russiske soldater har mistet livet på otte dages krig, og jeg forstår på både private militærkilder og åbne kilder, at tallet ikke behøver at være voldsomt overdrevet, selv om det naturligvis er umuligt at få bekræftet. Ukrainerne bliver i hvert fald ved og ved med på en særlig Telegram-kanal, “find jeres [soldater]”, ищи своих, at offentliggøre billeder af både krigsfanger og dræbte soldater; modbydelige og forstemmende billeder af død, lemlæstelse og ødelæggelse, som selvfølgelig skal undergrave den russiske kampmoral.

I Afghanistankrigen havde Sovjetunionen 18.000 dræbte, men det var på ni år, og det var i et land en halv gang større end vore dages Rusland. I den første tjetjenske krig mistede Rusland 5.000 soldater, og i den anden 7.500.

Desværre for ukrainerne har Rusland og Sovjetunionen en lang tradition for krigsførelse helt uden hensyn til tab, både egne og fjendens, og den tradition vil et stadigt mere autoritært styre i Kreml følge.

At opstille scenarier for, hvor dette ender, er stadig ikke andet end løst gætteri. Men jeg har meget svært ved at se et scenarie for mig, hvor dette på nogen måde ender godt for nogen, heller ikke for Rusland, som synker dybere og dybere ned i diktaturet. ■

 

Desværre for ukrainerne har Rusland og Sovjetunionen en lang tradition for krigsførelse helt uden hensyn til tab, både egne og fjendens, og den tradition vil et stadigt mere autoritært styre i Kreml følge
_______

Apropos denne artikel:

Mikkel Vedby Rasmussen efter nattens angreb: Har israelerne vist, at de kan og vil tage atomvåbnene fra Iran?

Professor Ole Windahl Pedersen i Interviewserien: Der er intet overraskende i, at klima nu kan være en menneskeret. Alligevel vil dommen i Strasbourg få store konsekvenser for klimakampen

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Kan Modi transformere Indien til Asiens førende supermagt?

Liselotte Odgaard i RÆSONs nye trykte nummer: Bliver Indien det nye Kina? Nok ikke lige foreløbig

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise