Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine: Sjettedagen har vist os krigens nye ansigt: Vilkårlige bombardementer af civile mål, mens den russiske hær begynder at trænge ind i byerne
02.03.2022
Amerikanske satellitfotos viser en 64 kilometer lang kortege af russiske militærkøretøjer på vej mod Kiev, og iagttagere og eksperter gætter ivrigt på, hvad kortegen skal bruges til: Vil man omringe Ukraines hovedstad og sulte den ud? Eller vil man bombardere Kiev, ligesom man har gjort med Kharkiv og andre byer mandag og tirsdag? Skal Kiev ligefrem have en Grosnyj-behandling?
Af Uffe Gardel
Kharkiv kom tirsdag under et kraftigt bombardement af boliger, og regionsadministrationens bygning på Frihedspladsen midt i byen blev ødelagt. Set udefra ligner det målrettet vold mod civile, hvilket er en krigsforbrydelse. Der er ifølge rapporter også anvendt klyngebomber et par steder, hvilket i sig selv er en krigsforbrydelse, og der er anvendt raketbatterier – stalinorgler – et notorisk upræcist våben.
Der er således sket et gearskifte i den russiske invasion. Russerne forsøgte sig først med en lynkrig, derefter med at sende sabotører ind i byerne, og nu begynder man at beskyde dem og prøve at trænge ind i dem med regulære tropper, samtidig med at man prøver at sprede forvirring og panik blandt civilbefolkningen. Det er klassisk russisk krigsførelse. Der er sikkert flere grunde til strategiskiftet: Den ukrainske hær har gjort hård modstand, og russerne har ifølge både britiske og amerikanske efterretninger haft ”logistikproblemer”. Man har simpelt hen haft svært ved at få brændstof og andre forsyninger frem. Det kan undre lidt i betragtning af, hvor mange måneder russerne har forberedt sig på invasionen.
Samtidig sender russerne flere og flere tropper over grænsen. Amerikanske satellitfotos viser en 64 kilometer lang kortege af russiske militærkøretøjer på vej mod Kiev, og iagttagere og eksperter gætter ivrigt på, hvad kortegen skal bruges til: Vil man omringe Ukraines hovedstad og sulte den ud? Eller vil man bombardere Kiev, ligesom man har gjort med Kharkiv og andre byer mandag og tirsdag? Skal Kiev ligefrem have en Grosnyj-behandling?
Russiske medier må kun bruge russisk materiale i dækningen af krigen – altså ingen grimme billeder af udbrændte russiske kampvogne – og de må ikke engang kalde krigen for en ”krig” eller en ”invasion”
_______
I alle tilfælde vil civilbefolkningen komme til at lide voldsom overlast, og den internationale vrede vil tage til. Foreløbigt forsøger NATO at undgå at give Rusland påskud for at inddrage NATO-lande i konflikten. Mandag fortalte Ukraine, at man ville få leveret 70 ældre, russiske eller sovjetiske jagerfly fra Bulgarien, Slovakiet og Polen, og ukrainske piloter tog straks afsted til Polen for at hente flyene og flyve dem til Ukraine. Men sådan en operation kunne udløse et russisk angreb, og tirsdag aften meddelte NATO, at alliancens luftrum ikke vil blive brugt til at flyve jagerfly ind til Ukraine. I så fald bliver det unægteligt svært at få flyene til Ukraine, og det svage ukrainske luftvåben har brug for dem.
Det er som om Vesten pludseligt er vågnet op
Hjemme i Rusland sørger styret for, at befolkningen får mindre og mindre at vide. To meget kendte og fremtrædende oppositionsmedier, radiostationen Ekho Moskvy og TV Dosjd, blev tirsdag lukket ned, og samme skæbne truer avisen Novaja Gaseta. Russiske medier må kun bruge russisk materiale i dækningen af krigen – altså ingen grimme billeder af udbrændte russiske kampvogne – og de må ikke engang kalde krigen for en ”krig” eller en ”invasion”; de skal kalde den en ”militæroperation”.
Man kan dog ikke holde sandheden skjult for tropperne selv, og ifølge Reuters’ militærkorrespondent Phil Stewart vurderer USA, at moralen er svækket i flere russiske enheder. Nogle enheder har ligefrem overgivet sig uden kamp.
Imens fortsætter de sidste bånd mellem Vesten og Rusland med at blive revet over, som om beslutningstagere overalt i Vesten pludselig er vågnet op og har indset Putin-styrets sande karakter. Koncerter og udstillinger aflyses, Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg trækker sine ansatte hjem, tre af verdens største containerrederier, deriblandt Mærsk, indstiller besejling af Rusland, Canada lukker helt sit søterritorium for russiske skibe, Storbritannien vil gennemgå sine forbindelser med russiske energifirmaer og BP er på vej til at sælge sin aktiepost i Rosneft. Og russerne? De forbyder udbetaling af renter på visse statsobligationer til udlændinge.
Er der lyspunkter? Ja. En underskriftindsamling mod krigen blandt lærere, studerende og tidligere studerende på MGIMO-universitetet i Moskva har fået 1.200 underskrifter.
”Vi føler det moralsk uacceptabelt at holde sig på sidelinjen og tie, når folk dør i et naboland. Dør på grund af folk, som foretrak våben frem for fredeligt diplomati. […] Træk tropperne tilbage fra ukrainsk område, indstil bombardementerne af ukrainske byer og indled en ærligt ment forhandlingsproces – uden ultimata og krav om den anden sides kapitulation.”
Hvorfor er det vigtigt? Fordi MGIMO står for Moskvas Statslige Institut for Internationale Relationer. Det er simpelt hen Ruslands diplomatskole.
Der er flere andre underskriftsindsamlinger i omløb. Den største af dem hedder ”Stands krigen i Ukraine!” og har fået 1,1 millioner underskrifter. Der er dog ingen kontrol af, om underskriverne er russere eller fx ukrainere. ■
De sidse bånd mellem Vesten og Rusland fortsætter med at blive revet over, som om beslutningstagere overalt i Vesten pludselig er vågnet op og har indset Putin-styrets sande karakter
_______
Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: En brandmand betragter Kharkivs rådhusbygning efter bombardement, Kharkiv, Ukraine, 1. marts 2022. [FOTO: Pavel Dorogoy/AP/Ritzau Scanpix];