Ukraine morgenbrief 11. juli: Tyskland frygter, at Rusland lukker for gassen

11.07.2022

Velkommen til mandagens brief med det vigtigste fra krigen i Ukraine og de konsekvenser, den har for hele verden. Vi skal som altid se på den nyeste udvikling på slagmarken, hvor en Ukrainsk offensiv måske er på vej, men vi starter med et af Putins stærkeste våben, gassen.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Tyskland forbereder sig nemlig på, at Rusland måske vil lukke permanent for gasforsyningerne og dermed eskalere konflikten mellem EU og Rusland. I dag starter en planlagt pause i leverancerne, fordi gasledningen, Nord Stream 1, skal vedligeholdes. Det sker altid én gang om året, og normalt begynder gassen at flyde igen efter 10-14 dage, men denne gang er tyskerne for alvor i tvivl, om russerne vil genåbne hanerne, når arbejdet er slut. De frygter, at russerne vil benytte lejligheden til at lukke helt for gastilførslen og dermed ramme Tyskland og Europa, hvor det gør rigtig ondt. Rusland har allerede reduceret forsyningen til Tyskland markant, men et totalt stop vil være et mareridt, fordi gassen er helt afgørende for den tyske økonomi og for, at tyskerne kan holde varmen. Det kan du læse mere om her. Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa, delte søndag aften en historie på Twitter, der handler om, at store haller nu klargøres til, at udsatte tyskere kan overnatte der, hvis Rusland lukker for gassen. Det er et eksempel på de forholdsregler, Tyskland er ved at tage. Læs tweetet her.

 

Den tyske nationalbank vurderer, at et totalt stop for russisk energi vil få den tyske økonomi til at skrumpe med 3 pct. i 2023 og medføre en recession i liga med finanskrisen og coronapandemien
_______

 

Men vil russerne lukke helt for gassen, og hvad vil det i så fald betyde for den europæiske økonomi? Det giver den danske økonom Jens Nordvig et bud på i en tråd på Twitter. Han skriver først og fremmest, at den russiske gasforsyning til Europa allerede er blevet halveret siden midten af juni. Det er hans vurdering, at forsyningen vil blive reduceret yderligere og måske endda blive stoppet helt, hvilket i så fald vil få store økonomiske konsekvenser. Den tyske nationalbank vurderer, at et totalt stop for russisk energi vil få den tyske økonomi til at skrumpe med 3 pct. i 2023 og medføre en recession i liga med finanskrisen og coronapandemien. De alvorlige effekter er ikke kun en risiko på længere sigt: Ifølge Nordvig mærker vi allerede nu konsekvenserne af astronomisk høje priser på energi, der rammer både forbrugere og virksomheder. Han forudser, at de kommende måneder bliver helt afgørende for Europa, og hvis Rusland ikke genåbner for gassen, når vedligeholdelsen af Nord Stream 1 er overstået, vil vi stå over for problemer af helt nye dimensioner. Vi har hidtil kunnet kompensere for den nedsatte leverance russiske gas med forsyninger fra andre leverandører, men dem kan der ikke hentes mere fra, hvis russerne lukker helt. Det ville kræve politiske tiltag hårdere end dem, vi så under oliekrisen i 70’erne. Du kan læse hele den nedslående analyse her.

Vi har i flere uger kunnet fortælle om den ukrainske modoffensiv i den sydlige del af landet. Den har været succesfuld, og de ukrainske tropper har støt og langsomt generobret mindre dele af det land, de havde tabt til russerne i februar, da invasionen startede. Nu lader det til, at en større ukrainsk offensiv er på vej, for ukrainerne opfordrer direkte civile til at forlade byerne Kherson og Zaporizjzja, Beskeden til de civile er, at de skal forlade områderne med alle midler, de har til rådighed, inden der skal udkæmpes store slag, når de ukrainske tropper kommer for at generobre dem. De, der ikke kan flygte, opfordres til at finde ly i beskyttelsesrum med nok vand og mad til at klare sig. Det kan du læse mere om her.

I det østlige Ukraine fortsætter de russiske bombardementer med artilleri mod civile mål. I morges bombede russiske styrker en boligblok i den østukrainske by Tjasiv Jar, hvor mindst 15 personer er døde og flere måske er fanget i ruinerne. Tjasiv Jar ligger ligger tæt på fronten og forventes snarligt at blive genstand for kampe. Et mindre angreb ramte ligeledes den lille by Siversk, hvor to civile blev dræbt. Det skriver The Guardian.

Generelt er vurderingen fra Institute for the Study of War (ISW) dog, at de russiske styrker fortsat er i en operationel pause, hvor de hviler og samler kræfter til den næste offensiv. ISW skriver, at flere russiske militærbloggere kritiserer den russiske ledelses strategi, fordi det er lykkes ukrainerne at ramme russerne langt inde på russisk kontrolleret område. Det kan ukrainerne, fordi de nu er i gang med at bruge raketsystemet HIMARS, som de har fået leveret fra USA, og som gør dem i stand til at ramme mål meget præcist over større afstande. I den seneste tid har de blandt andet ramt russiske ammunitionsdepoter.

Vi er tilbage igen på onsdag, hvor den ukrainske offensiv måske er startet, og hvor vi måske også ved om russerne har tænkt sig at lukke for gassen. ■
 

Generelt er vurderingen fra Institute for the Study of War (ISW) dog, at de russiske styrker fortsat er i en operationel pause, hvor de hviler og samler kræfter til den næste offensiv
_______

Apropos denne artikel:

Hvem ejer fremtiden? Svend Brinkmann, Ghita Nørby og Clement Kjersgaard i Randers Arena

Mikkel Vedby Rasmussen med fem spørgsmål om Ukraine, der venter Europa: Skal europæiske soldater patruljere grænsen mellem Ukraine og Rusland?

Aaja Chemnitz: Det er udtryk for populisme, at Siumut vil udskrive folkeafstemning om grønlandsk selvstændighed

Aynne Kokas: Vi kommer ikke til at kunne modvirke den skade, sociale medier har forrettet på demokratierne, men vi kan forsøge at afbøde den. Det er det bedste, vi kan gøre

Alexander Holm: Ulvedebatten i Danmark er præget af misinformation – herunder fra vores politikere

Ole Aabenhus i RÆSON SØNDAG: Donald Trump sætter fingeren på Europas ondartede paradoks