Ukraine morgenbrief 11. oktober: Putins hævn har ramt Ukraine. Er krigen gået ind i en ny fase?

11.10.2022

Det er tirsdag og her kommer ugens første brief med de vigtigste begivenheder fra krigen mellem Rusland og Ukraine. Vi giver dig også de bedste analyser, så du bedre kan forstå krigens udvikling, og hvad vi kan forvente af den nærmeste fremtid.

Den seneste tid har været præget af russiske problemer i form af intern uro, tilbagegang på slagmarken, og senest et angreb på Krim-broen, der både har stor strategisk og symbolsk betydning for Putin. Det kan du læse mere om her. Det har derfor været imødeset med både spænding og uro, hvordan Putin vil reagere på det øgede pres, men det svar har vi fået nu.

RÆSONs Ukraine morgenbrief giver et overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Ukrainske byer i hele landet ramt af missilangreb. Mandag morgen blev Kyiv og flere andre ukrainske byer ramt af russiske missiler, der både har slået civile ihjel og ramt civil infrastruktur som fx det ukrainske elnet. Angrebene skete kort tid efter, at Putin kaldte lørdagens angreb på Krim-broen for et terrorangreb, som han beskylder Ukraine for at stå bag. Putin giver selv udtryk for, at de mange missiler skal betragtes som et gengældelsesangreb, der er rettet mod Ukraines infrastruktur for energi, militær og kommunikation. Missiler har dog bl.a. ramt en populær civil bro, der benyttes af cyklister og fodgængere i det centrale Kyiv, ligesom billeder også viser et stort krater på en legeplads, der er blevet ramt. Flere biler blev også ramt, da et missil slog ned ved et stort kryds i hovedstaden midt i myldretiden, og der meldes foreløbigt om 11 dræbte og flere sårede i hele landet. Det er mange måneder siden, at Kyiv er blevet ramt på den måde, og der er derfor et mærkbart skifte en den russiske krigsførelse. Putin advarer samtidig om, at der vil komme endnu hårdere gengældelse, hvis Ukraine fortsætter sine angreb, og det kan du læse mere om her. Den amerikanske præsident, Biden, har, som reaktion på det russiske angreb, lovet at hjælpe ukrainerne med at forsvare sig selv med avanceret luftforsvar. Det kan du læse her.

 

Den amerikanske præsident, Biden, har, som reaktion på det russiske angreb, lovet at hjælpe ukrainerne med at forsvare sig selv med avanceret luftforsvar
_______

 

Professor: Rusland har ikke missiler nok til at blive ved. Lawrence Freedman, der er tidligere professor på Kings College London, skriver, at Putin svarer så hårdt tilbage, fordi han forsøger at demonstrere overfor sine kritikere, at han er opgaven voksen. Angrebet på Krim-broen har skabt vrede og krav om handling blandt russiske hardlinere og forhåbninger om, at mandagens bombardementer er en type angreb, der vil fortsætte. Det tror Freedman dog ikke på, da Rusland ikke har missiler nok til kontinuerlige angreb på den måde, og Ukraine ifølge beretninger allerede er i stand til at stoppe halvdelen af dem, der sendes afsted og de forventeligt får bedre luftforsvar på plads til november.

Derfor er der ikke tale om en ny strategi, der kan vinde krigen for russerne, men om en reaktion i raseri. Ifølge Freedman har angrebet på broen gjort meget ondt på Putin, fordi det viser, at han ikke kan forsvare russisk territorium. Dermed kommer  præsidenten med det stærke image til at se svag ud, og det kan han ikke leve med. Samtidig har Putin givet general Sergei Surovikin det overordnede ansvar for krigen i Ukraine, og det er den samme mand, som var ansvarlig for de russiske luftoperationer i Syrien, der blev udført med bemærkelsesværdig ligegyldighed overfor de humanitære konsekvenser. Du kan læse hele den analyse her. Og hvis du vil læse mere om Surovkin, Ruslands nye general i Ukraine, og hans krigshistorik, kan du starte her.

Militæranalytiker: Svært for ukrainerne at forsvare sig imod. Den tidligere amerikanske general og nuværende militæranalytiker, Mark Hertling, er ikke lige så optimistisk som Freedman. Han skriver på Twitter, at det bliver svært at hjælpe ukrainerne med at forsvare sig mod de russiske missilangreb. Han forstår godt dem, der straks foreslår, at Vesten skal give dem bedre luftforsvar, men det er desværre ikke helt ligetil, hverken på kort eller lang sigt. At forsvare sig mod missiler og raketter fra luften er ekstremt svært, og det skyldes bl.a. luftforsvar er meget dyrt, komplekst og virker bedst mod faste [“fixed”] mål. Det kan du læse mere om her.

Splidsboel: Det er de russiske hardliners strategi. Den danske forsker, Flemming Splidsboel, bemærker også, at den russiske højrefløj har fået sin ønskede optrapning, og på Twitter citerer han en begejstret kommentar i en af de store russiske tabloidaviser. Her fremgår det, at Rusland bør fortsætte denne type angreb i nogle uger, hvorefter Ukraine vil blive slået tilbage til stenalderen uden lys, vand, varme og internet. Herefter er det den russiske kommentators forventning, at den ukrainske befolkning vil have fået nok, og derfor presse på for, at Ukraine giver op eller indgår en aftale. Det kan du læse mere om her.

Offensiverne på slagmarken fortsætter. Samtidig fortsætter den ukrainske modoffensiv på slagmarken, hvor der har været nye generobringer i løbet af de seneste døgn. Den amerikanske tænketank, Institute for the Study of War (ISW), skriver, at ukrainske tropper trænger frem i regionen, Luhansk, hvor de nærmer sig de større og vigtige byer, Svatove og Kreminna. Fremrykningen sker øst for floden, Oskil, der i første omgang ellers tjente som en naturlig grænse for den store og pludselige fremrykning, det lykkedes ukrainerne at lave i starten af september. Men de fortsætter altså med at skubbe russerne tilbage, og ISW vurdere nu, at de har generobret 200 kvadratkilometer af regionen, Luhansk, der ligger i det østlige Ukraine og betragtes som en del af den russiske føderation efter annekteringerne. Længere mod syd på den østlige front, fortsætter russerne offensiven ved byen, Bakhmut, men uden større, bekræftede erobringer i løbet af de seneste døgn. Du kan se kort over udviklingen, hvor de seneste ukrainske generobringer foregår, og læse mere hos ISW her.

Vi er tilbage senere på ugen med mere om den ukrainske modoffensiv, og hvor vi også er blevet klogere på om de russiske angreb mod civile fortsætter. ■

 

Ifølge Freedman har angrebet på broen gjort meget ondt på Putin, fordi det viser, at han ikke kan forsvare russisk territorium. Dermed kommer  præsidenten med det stærke image til at se svag ud, og det kan han ikke leve med
_______

Apropos denne artikel:

Streubel-Kristensen og Vestenskov: Den iranske svækkelse har styrket Irak – en uventet vinder af 12-dagskrigen

Poyâ Pâkzâd i RÆSONs nye trykte nummer: Hvordan vil historien huske det, der engang var Gaza?

Alexander Ryle (LA): Argentinas økonomiske mirakel udstiller venstrefløjens falske dommedagsprofeti

Theresa Scavenius: Folketinget vil ikke indrømme, at baseaftalen med USA er i strid med grundloven

Henrik Dahl i RÆSONs nye trykte nummer: Det er illusionerne, der brister – ikke virkeligheden

Bertel Heurlin: Er Trump ved at forære Kina USA’s status som blød supermagt?