Ukraine morgenbrief 15. juni: Ukrainerne frygter nederlag, hvis de ikke får flere langtrækkende våben

15.06.2022


RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Det er onsdag, det er midt i ugen og her er din briefing med det vigtigste fra krigen i Ukraine. Vi skal selvfølgelig se på, hvordan det går med de hårde kampe, men vi starter med at kigge på et ønske, som ukrainerne ytrer igen og igen.

Vestlige våbenleverancer udebliver. Zelenskyj beder igen Vesten om at levere flere langtrækkende våben, der kan reducere russernes fordel i den artillerikrig, der foregår nu og som vi tidligere har beskrevet her. Den ukrainske præsident beder også om, at våbnene kommer hurtigere, og samtidig siger hans viceforsvarsminister, Hanna Malyar, at Ukraine kun har modtaget 10 pct. af de våben, som Vesten har lovet, og at de risikerer at tabe krigen mod Rusland, hvis det ikke ændrer sig. Hun beder om en klar tidsplan for våbenleverancerne og forklarer, at den ukrainske hær ikke kan klare sig uden, uanset hvor professionel den er. Det kan du læse mere om her

Russerne kan komme hele vejen til Kyiv. De samme pointer uddybes i en længere og god artikel i The Wall Street Journal, hvor det blandt andet fremgår, at Ukrainerne advarer om, at et nederlag i det østlige Donbas kan føre til en russisk offensiv, der fortsætter til Kharkiv, Odessa og hele vejen til Kyiv, som russerne ellers har opgivet tidligere. Den kan du læse her. Det fremgår også, at russerne har meget mere styrke i deres artilleri end Ukraine, selvom de har lidt store tab. Det medfører, at det nu er Ukrainerne der mister mange folk, og regeringen anslår selv, at der er mellem 100 og 200 soldater, der mister livet dagligt, mens fem gange så mange bliver såret. Hvis de ikke får bedre våben, der kan tippe balancen til deres fordel, vil de derfor langsomt forbløde. Det er især langtrækkende artilleri, der kan gøre en forskel for ukrainerne, da det ville gøre dem mindre sårbare over for de russiske bombardementer. Kort sagt, er det den, der kan skyde længst, der har fordelen. Den amerikanske forsvarsminister mødes i dag onsdag med andre allierede, der støtter Ukraine, for at tale om, hvordan det ukrainske militær bedst kan hjælpes.

Hvorfor har Ukraine ikke for længst fået alle de våben, de har bedt om? En af årsagerne kan være, at det ikke er lettere sagt end gjort. Det skriver militæranalytiker, Max Hertling, i en analyse på Twitter. Her forklarer han blandt andet, at ukrainernes ønsker er store i omfang, og at der også følger en hel del træning, logistik og forsyningslinjer med nye våbensystemer. At integrere de nye våben svarer reelt til at skulle stille med en helt ny hær, med vestligt udstyr og nye processer. Og alt det skal de gøre, mens de i øvrigt er i fuld gang med at kæmpe en krig. Du kan læse hele den analyse her

 

Den ukrainske viceforsvarsminister, Hanna Malyar, fortæller, at Ukraine kun har modtaget 10 pct. af de våben, som Vesten har lovet, og at de risikerer at tabe krigen mod Rusland, hvis det ikke ændrer sig
_______

 

Ukrainerne omringet i Severedonetsk. Russerne fortsætter med at angribe de ukrainske tropper i det industrielle område i Severedonetsk, og de har nu ødelagt alle tre broer, der forbinder dem med nabobyen Lysychansk på den anden side af floden Siverskyi Donets. Det er et tegn på, at de er i gang med at omringe og isolere de tilbageværende ukrainske tropper i byen. Samtidig fortsætter de russiske offensive operationer i området omkring Severedonetsk, hvor de langsomt presser ukrainerne. Det samme gør de nord for byen Kharkiv, hvor de forsøger at skubbe ukrainerne tilbage, efter en tidligere succesfuld ukrainsk modoffensiv i maj. I det sydlige Ukraine ved byen Kherson er det til gengæld ukrainerne der presser de russiske styrker, og har tvunget dem i defensiven i forsøget på at generobre tabt terræn. Du kan som altid se flere detaljer og kort over området her. Det er særdeles nyttigt for at få et overblik over situationen. 

Hold øje med Kherson. Selvom der er meget opmærksom på kampene i Severedonetsk, er det slet ikke dem, der er de afgørende. Det skriver Mike Martin fra Kings College London, som opfordrer til, at man i stedet fokuserer meget mere på kampene ved Kherson, der er af større strategisk betydning, fordi det er det eneste sted, russerne har kontrol med et område nord og vest for floden Dnipro, der er af afgørende betydning for deres offensive muligheder. Derfra kan russerne nemlig fortsætte deres angreb uden at skulle krydse floden, hvilket netop er en militær operation, de tidligere har vist, at de ikke mestrer. Det kan du læse mere om her.  

Vesten finansierer stadig Ruslands krig. Der er indført sanktioner mod Rusland, og USA, EU og Storbritannien har på forskellig vis vedtaget at reducere deres import af russisk energi. Men nu viser en rapport, at Rusland har tjent svimlende 97 milliarder dollars (eller 692 milliarder danske kroner) på at sælge olie og gas i krigens første 100 dage. EU stod for 61 pct. af den import, og det svarer til 59 milliarder dollars. Den russiske eksport er dog faldet siden marts, hvor den toppede, men indtægterne på de fossile brændstoffer overstiger stadig de russiske udgifter til at føre krig i Ukraine. Rapporten konkluderer også, at EU’s delvise stop for import af russisk olie vil have en effekt, men at der er risiko for, at russerne kan benytte sig af smuthuller, der derfor bør lukkes. Det kan du læse mere om her

Vi er tilbage igen på fredag, hvor vi ved mere om de russiske forsøg på at omringe ukrainerne i Severedontsk, og om den ukrainske offensiv i det sydlige Ukraine presser russerne yderligere tilbage.■

 

Rusland har tjent svimlende 97 milliarder dollars på at sælge olie og gas i krigens første 100 dage. EU stod for 61 pct. af den import
_______

 



ILLUSTRATION: Præsident Zelenskyj holder tale i det ukrainske parlament, 3. maj 2022 [FOTO: President of Ukraine].

For at læse hele artiklen kan du købe adgang her.

Login