Ukraine morgenbrief 25. april: Macrons genvalg kan betyde skrappere midler mod Putin

25.04.2022


RÆSONs Ukraine Morgenbrief udkommer hver anden morgen i hverdagene med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn i forbindelse med invasionen af Ukraine.

Godmorgen og velkommen til ugens første briefing fra krigen i Ukraine og de vigtige begivenheder, der kan få indflydelse på dens udfald. Vi starter med at se på, hvordan det går med den russiske offensiv, og så runder af med det franske præsidentvalg og dets indflydelse på konflikten. 


Søndag aften skriver Institute of the Study of War (ISW), at russerne fortsat kun gør små fremskridt i det østlige Ukraine. De har erobret flere mindre landsbyer, men ISW vurderer, at de følger samme mønster som tidligere i krigen, hvor de angriber med mindre enheder flere forskellige steder, i stedet for at forberede større og mere afgørende angreb. I det sydlige Ukraine har der ikke været større ændringer i situationen de seneste 24 timer, men . Du kan læse mere og se et kort over den militære situation her. Det britiske forsvarsministerium deler den vurdering, og skriver også at Putins beslutning, om at belejre de sidste ukrainske tropper i Mariupol i stedet for at angribe dem, betyder, at mange russiske tropper skal fastholdes i havnebyen og derfor ikke kan indsættes andre steder i landet. Det kan du læse her.
_______

Fredag udtalte en russisk militærleder, at målet med invasionen er, at få fuld kontrol med Donbas-regionen i det østlige Ukraine samt den sydlige del af landet. Det vil bl.a. gøre Rusland landfast med den annekterede halvø Krim, og så vil det give Moskva adgang til den russisktalende udbrydderregion Transnistrien, der ligger i Moldova. Man kan ikke tage for givet, at udtalelserne om de russiske mål er en reel afspejling af, hvad de vil opnå, men det er bemærkelseværdigt, hvordan de har flyttet sig siden målene om afmilitariserngen og ‘denazifisering’ af landet. Du kan læse mere om det her
_______

Putin meldte i torsdag ud, at Mariupol nu anses som erobret. Alligevel bomber russerne fortsat de sidste ukrainske styrker i stålværker Azovstal. At de fortsat bombarderer ukrainernes sidste bastion i havnebyen kan være et tegn på, at de alligevel har planer om at storme det ifølge nogle analytikere. Det kan du læse mere om her.

 

Mandag morgen bekræftede amerikanerne, at deres udenrigsminister, Antony Blinken, og forsvarsminister, Lloyd Austin, søndag havde gennemført et hemmeligt besøg i Kyiv
_______

 

Søndag aften blev Emmanuel Macron genvalgt som fransk præsident, og dermed får Le Pen ikke muligheden for at forandre fransk politik. Det betyder som udgangspunkt stabilitet ift. den franske udenrigspolitiske linje og dermed også i forhold til den linje, der lægges i EU. Spørgsmålet er nu, om en genvalgt Macron vil få Frankrig til at spille en større rolle i krigen, end de hidtil har gjort. Nu hvor han ikke længere har en valgkamp, han skal tage hensyn til, og nu hvor han er i gang med sin anden og sidste periode som præsident. Samuel Ramani, der er PhD ved Oxford Universitet, skriver f.eks., at Macron nu sandsynligvis vil gå længere i boykot af russisk gas og våbenleverancer til Ukraine. Det kan du se her.
_______

Mandag morgen bekræftede amerikanerne, at deres udenrigsminister, Antony Blinken, og forsvarsminister, Lloyd Austin, søndag havde gennemført et hemmeligt besøg i Kyiv. Det er dermed de mest højtstående amerikanske repræsentanter, der har besøgt Zelenskyj under krigen. USA lovede 713 millioner dollars i militær finansiering, men gentog at vi ikke kommer til at se amerikanske soldater, der deltager i krigen i Ukraine. 
_______

Det store spørgsmål er, om det vil lykkes for Rusland at nå sine nye mål om at erobre Donbas. Det forsøger forsker og ekspert Michael Kofman at besvare i en analyse på Twitter, som du kan finde her. Han formoder, at Rusland vil få svært ved at få hurtige resultater, at det kan blive dyrt for dem, og at de hurtigt for opbrugt deres offensive potentiale. Spørgsmålet bliver derefter, om Ukraine vil være i stand at lave succesfulde modangreb, eller om russerne kan finde andre måder at presse dem på. Det er også en mulighed at krigen går ind i et dødvande, hvor ingen af parterne rigtigt formår at presse den anden. 
_______

Vi er tilbage med en ny briefing på onsdag, og indtil da holder vi øje med om russerne gennembryder de ukrainske forsvarslinjer eller om krigen udvikler sig i retning af et dødvande. Og så skal vi kigger efter nye signaler fra den nyligt genvalgte franske præsident. ■

 

Spørgsmålet er nu, om en genvalgt Macron vil få Frankrig til at spille en større rolle i krigen, end de hidtil har gjort nu/strong>
_______

 


ILLUSTRATION: Macron taler foran Eiffeltårnet i Paris efter sit genvalg, 24. april, 2022 [FOTO: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix].