Ukraine morgenbrief 8. oktober: Konflikterne tager til i Kreml. Nu truer det med at underminere Putins magt

08.10.2022

Godmorgen og velkommen til en lørdagsudgave, hvor du får de seneste og vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine og de bedste analyser, der kan hjælpe dig med at forstå hvad der sker, og hvad der kommer til ske i fremtiden. I dag ser vi nærmere på Rusland og Kreml, hvor der er stigende intern konflikt og spændinger omkring Putin, men vi starter med en dramatisk nyhed, der er kommet tidlig lørdag morgen.

RÆSONs Ukraine morgenbrief giver et overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Broen mellem Krim og Rusland er ramt. Broen, der forbinder Rusland med halvøen Krim, er blevet ramt af en stor eksplosion, og billeder viser både et tog på broen, der er i brand, og en del af den parallelle bilbro, der er kollapset. Det kan du læse mere om og se billedmateriale her. Der er endnu tidligt, at vurdere hvor store skaderne er, og hvad konsekvenserne bliver, men broen er en vigtig del af den russiske krigslogistik. Derudover har broen også stor symbolsk betydning, da den blev bygget efter Ruslands invasion og annektering af Krim i 2014, og åbnet af Putin selv i 2018. Angrebet kommer efter, at det tidligere er lykkedes ukrainerne at overraske russerne med angreb på den annekterede halvø.

Hvor signifikant er angrebet på broen? Den australske militæranalytiker, Mick Ryan, bemærker, at det er et slag i ansigtet på Putin, der oven i købet rammer ham på gårsdagens 70-års fødselsdag. Ryan skriver også, at angrebet enten kan være en del af en plan, der handler om at generobre Krim på kort sigt, men at det også kan have den effekt at trække opmærksomhed og russiske tropper væk fra andre områder. Angrebet har nemlig ikke forhindret russerne i at forsyne Krim, men det gør byen Melitopol i Zaporizjzja meget mere afgørende for deres logistik. Derfor kan det føre til russiske forstærkninger i det sydlige Ukraine – hvor Melitopol ligger – for at forsvare sig mod et eventuelt ukrainsk angreb der. De omprioriteringer kan åbne nye muligheder for, at ukrainerne kan gå i offensiven andre steder, og det kan du læse mere om her. Endelig vil det medføre et yderligere fald i tilliden til Putin og hans militær. Et tema, som vi ser nærmere på i dag.

 

Militæranalytiker: Det er et slag i ansigtet på Putin, der oven i købet rammer ham på gårsdagens 70-års fødselsdag
_______

 

En begyndende konflikt mellem Ruslands nationalister kan true Putin. Putin er nemlig afhængig af opbakning fra landets førende nationalister, og der er nu en begyndende konflikt mellem dem, der udspiller sig mellem tre fraktioner. Det skriver Kateryna Stepanenko, fra tænketanken, Institute for the Study of War (ISW), der uddyber, at de tre fraktioner består af de såkaldte militærbloggere og krigskorrespondenter (1),  veteraner (2) og endelig de såkaldte siloviki (3), der dækker over personer med egne militære enheder og magt, hvor sidstnævnte udgør Putins indercirkel. Putin har brug for bloggerne og korrespondenterne for at præsentere sin vision for befolkningen, veteranerne hjælper med at organisere mobiliseringen, og siloviki’erne hjælper med styrke på slagmarken. Men han har fået tydelige problemer med at balancere mellem kravene fra disse tre fraktioner, siden han annoncerede og startede den problematiske mobilisering.

Et klart udtryk for denne interne splid er, at de to siloviki, Ramsan Kadyrov og Yevgeny Prigozhin, åbent har kritiseret det russiske militær i forbindelse med nederlaget ved byen Lyman. Kadyrov er den tjetjenske ledere og Prigozhin styrer den berygtede lejehær Wagner-gruppen. Dermed er de klare eksempler på to magtfulde mænd, som Putin er afhængige af, men som altså åbent kritiserer hans egne øverste militærfolk. Det stiller Putin i et klart dilemma, fordi han hverken kan straffe Kadyrov og Prigozhin, men heller ikke bare kan afsætte hele ledelsen i forsvarsministeriet. Samtidig kritiserer veteranerne den kaotiske mobilisering, og den har, sammen med de mange militære nederlag, været med til at eksponeret dybe kløfter i Putins magtbase. Det foregår i fuld offentlighed, og det er endnu svært at forudse de præcise konsekvenser. Det kan du læse mere om her.

Washington Post: Intern kritik i Kreml viser tumult. Ifølge amerikanske efterretninger, er Putin blevet konfronteret med den dårlige håndtering af krigen af et medlem af inderkredsen i Kreml. Det skriver avisen, Washington Post, og bemærker, at den interne kritik er en klar indikation på den tumult, der er i det russiske lederskab. Kritikken går også på, at der er blevet begået fejl hos dem, der har ansvaret for at føre den militære operation ud i livet. Det kan du læse mere om her.

Flemming Splidsboel: Kritikken er nu ude i det åbne. Flemming Splidsboel, der er forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), skriver også, at konflikten i toppen af det russiske, politiske system spidser til, og nu er ude i det åbne. Han nævner, at folk i Putins administration angriber navngivne topfolk i forsvaret og at det russiske parlament, Dumaen, har bedt om en lukket høring om krigen og mobiliseringen, der skal foregå den 17. oktober. Det kan du læse mere om her.

Hvad med den russiske elite? Den britiske avis, The Guardian, har talt med tidligere embedsmænd i regeringen og forsvaret, nuværende militærfolk, politiske kommentatorer, journalister, medlemmer af oppositionen og en enkelt indsat i russisk fængsel. De beretter på den baggrund om en russisk elite, der er præget stor usikkerhed, intern splid og konkurrence, samt en overbevisning om, at krigen ikke kan vindes. En tidligere ansat i det russiske forsvarsministerium fortæller, at Putin har en destruktiv personlighed og vil spille de forskellige fraktioner ud mod hinanden. Præsidenten ved ikke, hvordan man reparerer dårlige relationer, så det vil ende med, at nogen bliver ofret. Putin vil bare gå efter det, der er bedst for ham selv og for krigen i Ukraine. Spillet i eliten handler i høj grad om at placere et ansvar for den udvikling, krigen har taget, og finde syndebukke. Nogen prøver at gemme sig, mens andre, som fx Kadyrov, forsøger at udnytte situationen til at promovere sig selv. Det kan du læse mere om her.

Status på kamppladsen. Vi slutter på slagmarken, hvor ukrainerne fortsætter modoffensiven i det sydlige Kherson og det østlige Luhansk. Det dog uden samme grad af erobringer, som vi kunne berette om i onsdags. Samtidig har russerne også haft fremgang, og har erobret et par byer på den østlige front, hvor de længe har været i offensiven. Det kan du læse mere om og se kort over her.

Vi er tilbage igen i næste uge, hvor vi vil kaste lys på reaktionerne og konsekvenserne af angrebet på Krim-broen. ■

 

Nogen prøver at gemme sig, mens andre, som fx Kadyrov, forsøger at udnytte situationen til at promovere sig selv
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Brun Pedersen: Derfor er et sammenbrud i forhandlingerne ikke nødvendigvis et problem for USA

Jesper Sommer: Med et dekret har Trump afsløret en ny og ubehagelig virkelighed for Europa: Vi kan ikke beskytte os mod sluk-knappen i Washington

Sushant Singh om Indien og Pakistan: Vil våbenhvilen holde? Selvfølgelig vil den det – indtil der kommer et nyt terrorangreb

Kirsten Biering i RÆSON SØNDAG: Er Europa på vej ind under den franske atomparaply?

Nina Palesa Bonde om Regeringens lovforslag til udvidelse af PET’s beføjelser: Det er det mest omfattende forslag til masseovervågning af lovlydige borgere, jeg nogensinde har set

Lars Erslev Andersen: Det er gået op for Trump, at Netanyahus Israel er den største trussel mod USA's vision for Mellemøsten