USA-briefing 28. juni: Kan spørgsmålet om abort vinde midtvejsvalget for Demokraterne?

28.06.2022

RÆSONs nye ugentlige USA-briefing udkommer hver tirsdag – i første omgang til og med midtvejsvalget – gennem en valgkamp, der vil blive præget både af den galopperende inflation og opgøret om stormen på Kongressen, men primært ligner endnu en armlægning mellem de to mænd, der i 2020 kæmpede om Det Hvide Hus. Denne briefing er, som vores Ukrainebriefing, en del af abonnementindholdet.

Velkommen til anden udgave af RÆSONs USA-briefing med de vigtigste nyheder og bedste analyser fra amerikansk politik. I denne uger er der én nyhed, der overskygger alle andre, og det er den amerikanske højesterets beslutning om at tilbagerulle den forfatningssikrede ret til abort.

Slut med forfatningssikret ret til abort. Fredag blev det officielt, at den amerikanske højesteret med konservativt flertal blandt dommerne, har besluttet at omstøde den dom, der siden 1973 har gjort det forfatningsstridigt at forhindre adgangen til abort. Dermed er muligheden for abort i USA nu ikke længere en rettighed, men noget der skal besluttes politisk på statsligt eller føderalt niveau i kongressen. Det har allerede medført lovgivning, der forhindrer abort i større eller mindre grad i en række stater, og har åbnet for et helt nyt politisk slagsmål. Hvis du vil have et hurtigt overblik over den beslutning der er blevet truffet, kan du lytte til NPR’s nyhedspodcast, Up First, fra i lørdags, hvor de gennemgår beslutningen på 13 minutter.

Og hvis du vil dykke længere ned i de juridiske argumenter og begrundelser, bør du lytte til New York Times’, The Daily, fra samme dag. Her kan du blandt andet høre, at hovedargumentet for at omstøde dommen er, at den amerikanske forfatning ikke giver ret til abort, fordi abort slet ikke er nævnt i den. Dertil siger det liberale mindretal i Højesteretten, at forfatningen bør forstås i forhold til nutidige omstændigheder og ikke er hugget i sten, ligesom de understreger, at kvinder har spillet en meget lille rolle i dens udformning. Alt det kan du blive meget klogere på ved at lytte med her.

Endelig kan du læse en historisk gennemgang af den lange proces, det har været for Republikanerne at komme hertil. En proces, der fik sit store gennembrud, da Trump udnævnte tre konservative dommere i sin tid som præsident. Det kan du læse om her.

Sara Maria Glanowski: Hvordan abortspørgsmålet kom til at kløve USA. Er du interesseret i at forstå, hvordan spørgsmålet om abort er blevet så afgørende en skillelinje i amerikansk politik, kan du som abonnent læse Sara Maria Glanowskis artikel i RÆSONs nye trykte nummer. Artiklen skitserer de kulturelle linjer, der har defineret debatten – blandt andet, hvordan modstanden mod fri abort blev afgørende for de konservative og den kristne højrefløj op gennem 70’erne som en mærkesag, der kunne erstatte det tidligere fokus på raceadskillelse. Anti-abort-bevægelsen, som blandt andet var centreret omkring organisationen, The Moral Majority, krediteres blandt andet for at have været med til at bane vejen til Det Hvide Hus for Ronald Reagan i 1980. Du kan læse Glanowskis artikel i RÆSONs nye trykte nummer, som er på gaden den 30. juni, eller finde det online her.

 

Demokraterne håber, at spørgsmålet om abort kan overskygge problemerne med høj inflation, der ellers har ført til lav opbakning til Biden og øget mulighederne for en republikansk sejr i november
_______

 

En vindersag for Demokraterne ved midtvejsvalget? Demokraterne tager over en bred kam afstand fra beslutningen og er allerede i fuld gang med at gøre det til et politisk tema frem mod midtvejsvalget den 8. november. Præsident Biden siger direkte, at den eneste vej til at genetablere amerikanske kvinders rettigheder er ved at gøre dem til lov. Det kan præsidenten ikke gøre alene, og derfor opfordrer Biden nu amerikanerne til at stemme på en kandidat, der vil være med til at ændre lovgivningen, så retten til abort bliver sikret politisk og ikke via højesteret. Det kan du læse mere om i denne artikel hos FOX.

Demokraterne håber, at spørgsmålet om abort kan overskygge problemerne med høj inflation, der ellers har ført til lav opbakning til Biden og øget mulighederne for en republikansk sejr i november. Det kan du læse her i Financial Times. Udover den indflydelse, spørgsmålet vil få på valget til kongressen, har det også gjort de lokale valg i USA’s stater meget vigtige, fordi det nu er på det niveau, at abortlovgivningen kan afgøres. Politico peger på særligt fem stater, hvor valgene kan blive afgjort af spørgsmålet om abort. En af dem er Kansas, der allerede i august kommer til at give et vigtigt fingerpeg om, hvor amerikanerne står, når de skal stemme om, hvorvidt abort skal være en rettighed i deres stat. Det kan du læse mere om her. 

Stigende støtte til abort blandt amerikanske vælgere. Men hvad mener den amerikanske befolkning egentlig om Højesterettes beslutning, og hvordan forholder de sig i øvrigt til spørgsmålet om abort? CBS har offentliggjort en meningsmåling, der viser, at 59 pct. er imod tilbagerulningen af Roe v Wade og at 41 pct. støtter den. Dykker man længere ned i tallene fremgår det, at det er 67 pct. der er imod blandt kvinder og 83 pct. blandt demokrater. Til gengæld bakker 78 pct. af republikanske vælgere op om beslutningen, og du kan selv læse mere om de tal her.

Mediet VOX har gennemgået amerikanernes generelle holdninger til abort, og de viser, at 85 pct. at amerikanerne støtter abort under alle eller nogle omstændigheder. I 1975 var den tilsvarende opbakning på 75 pct., så der er altså tale om en stigende opbakning over tid. Det er dog meget afgørende for amerikanernes opbakning til aborten, hvornår den foretages og hvordan graviditeten er opstået. Alt det kan du læse mere om her. 

Hvor stejlt vil Republikanerne stå? Men vil det lykkes Demokraterne at bruge befolkningens holdning til abortspørgsmålet til at vinde midtvejsvalget i november? Det spørgsmål skal vi nok få mange gode bud på i den kommende tid, og et af dem kommer fra Josh Barro, der er journalist og podcastvært. Han skriver på sin blog, at Demokraterne har en god chance for at vinde stemmer, fordi deres holdning til abortspørgsmålet ligger tættere på den almindelige vælger, end Republikanernes gør. Men det kræver, at de er i stand til at præsentere et samlet og pragmatisk bud på en abortlovgivning, der er moderat, og som ikke skubber midtervælgere væk, fordi det går for langt i mulighederne for fx sen abort.

Barro opfordrer Demokraterne til at gå i gang med at fremsætte forslag om dele af abortlovgivningen nu, som fx at sikre retten til abort i tilfælde med voldtægt eller incest. På den måde kan de tvinge moderate Republikanere til enten at bakke dem op eller at skulle forsvare meget upopulære indskrænkninger af rettigheder ved valget. Du kan læse hele den analyse her. 

Trump-sag spøger stadig. Vi slutter af med en kort nyhed, der ikke handler om abort men om Trump. Komiteen, der skal undersøge den tidligere præsidents rolle i stormen på kongressen den 6. januar 2021, har nu afholdt yderligere to høringer, hvor der er fremlagt flere vidnesbyrd om den forhenværende præsidents forsøg på at omstøde valget i 2020. Formanden for komiteen siger nu, at der vil blive holdt flere høringer end forventet, da de har fået meget ny information i den seneste tid. Vi kan derfor forvente, at de næste høringer vil fokusere på Trumps direkte rolle den 6. januar – navnlig med fokus på ekspræsidentens manglende indgreb under stormen. Det kan du læse mere om her.

Vi er tilbage igen næste uge, hvor vi blandt andet vil følge op på de politiske konsekvenser af Højesterettens historiske dom. ■

 

Demokraterne har en god chance for at vinde stemmer, fordi deres holdning til abortspørgsmålet ligger tættere på den almindelige vælger, end Republikanernes gør. Men det kræver, at de er i stand til at præsentere et samlet og pragmatisk bud på en abortlovgivning, der er moderat, og som ikke skubber midtervælgere væk
_______

Apropos denne artikel:

Niels Thygesen om Trumps økonomiske politik: Han lytter til ældre, tågede og undertiden vilde idéer fra for længst afdøde økonomer

Martin Lidegaard om 2025: Europa skal blive selvforsynende på alle punkter, hvis vi skal bibeholde vores indflydelse i verdenssamfundet

Simon Skov Fougt: Hvordan debatten om læsekrisen blev en fortælling om vås, vat, voksne og bøger

Lars Bangert Struwe: I 1756 ændredes Europas alliancer. Mange havde ikke troet det muligt. Er Trump ved at gøre det samme?

Klaus Krogsbæk: Vestens værdifællesskab er erstattet af den nøgne magt. Derfor har Mette Frederiksen mistet fodfæstet

Pernille Benjaminsen om Grønland: I panik har Danmark skudt sig selv i foden